Orientering
1:55:00

18. jan. 2019

Det giver ikke mere tryghed, nærhed og samarbejde i sundhedsvæsnet, hvis man omstrukturerer regionerne, som regeringens sundhedsreform lægger op til. Det fortalte sygeplejerskernes formand, Grethe Christensen, til Orientering i går. Nej, problemet er snarere de fortsatte besparelser på sundhedssektoren som helhed, mener hun. Innovationsminister Sophie Løhde kommer i studiet og svarer på kritikken. Lande, der ikke overholder EU's regler og værdier, skal kunne miste de støttekroner, de får, fra EU's fælles budget. Det er værdier som frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Det mener et flertal i Europa-Parlamentet, der stemte om den sag i går. 397 medlemmer stemte for - 158 imod. Tre af de stemmer, som var imod forslaget, kommer fra Dansk Folkeparti. Vi får en debat mellem Europa-Parlamentsmedlem, Morten Løkkegaard fra Venstre og Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. "Jeg er ked af, at jeg ikke har kunnet leve op til forventningerne til mig som stormester". Sådan lød det i onsdags fra den japanske sumobryder, Kisenosato, som har den højeste rang indenfor sporten. Japans største sumobryder i nyere stopper med disse ord sin karriere og det efterlader igen Japan udelukkende med udenlandske stormestre indenfor den ældgamle japanske sport. Vi hører, hvordan traditionstro japanere håndterer den udenlandske dominans. Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/Orientering
  • Ny regering i Norge

    01:05
  • Innovationsminister Sophie Løhde afviser kritikken af regeringens sundhedsudspil

    07:21
  • 120 millioner hinduer ventes at bade i Ganges under verdens største pilgrimsfærd

    18:00
  • Den offentlige sektor er snart lukket i fem uger i USA

    23:21
  • ELN mistænkes for at stå bag 21 dræbte ved bilbombe i Colombia

    31:56
  • Firma sælger kvote 2-ansøgninger

    38:57
  • Eksplosiv stigning i antallet af mord i Serbien

    48:02
  • Rektor: Lav din egen kvote 2 ansøgning

    1:01:11
  • Ikke kun Trumps skyld at samarbejdet i FN knirker

    1:08:42
  • Store forskelle mellem de nye regeringer i Sverige og Norge

    1:21:24
  • Japans største sumobryder forlader ringen

    1:29:01
  • DF stemmer nej til at koble EU støtte med EU’s grundprincipper

    1:35:48
  • Frankrig ruster sig til et Brexit uden nogen aftale med Storbritannien

    1:46:27

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet