Orientering
1:55:00

Mandag 8. apr. 2019

I morgen er der valg i Israel og i en musikvideo er den israelsk-arabiske sanger Tamer Nafer gået i bokseringen mod sig selv og dyste med argumenterne for og imod at arabere skal afgive deres stemme ved det israelske valg. For de udgør en stor gruppe vælgere, der har lavere stemmedeltagelse end gennemsnittet. Det tegner sig ellers til at blive et tæt valg om, hvem der skal være Israels næste premierminister. Vi ser nærmere på Israels arabiske minoritet. Dansk Folkeparti er i dag gået med i en ny alliance, der vil oprette en ny gruppe i Europa-Parlamentet for højreorienterede, nationalkonservative, EU-skepsiske partier. Med i samarbejdet er Tysklands Alternative Für Deutchland, det finske 'De Sande Finner' og italienske Lega. Men partier er meget forskellige partier, og de kan få problemer med at samarbejde, lyder en vurdering. Fodboldspilleren Viktor Fischer løb i går rundt på banen på Odense Stadion, mens fodboldfans fra OB råbte "homo". Det går ikke an i anno 2019, lyder kritikken bredt, men man skal også passe på med at gøre fodbold politisk korrekt og kedeligt, siger en medieforsker og fodboldskribent Bo Kampmann Walther. Søren Carlsen og Karen Hjulmand er værter, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering
  • EU-skeptiske højrefløjspartier vil lave ny EU-gruppe forud for valget

    01:31
  • Kun få arabiske israelere vil stemme til parlamentsvalget i Israel

    09:43
  • Danmark bruger mere kul og udleder mere CO2 end forventet, viser nye tal fra 2018

    18:59
  • To eksperter sender ikke deres egne børn i vuggestue

    28:06
  • Det haster i den grad - men briterne har tilsyneladende god tid

    43:09
  • Dansk Folkeparti går sammen med europæiske højrefløjspartier om en ny EU-skeptisk alliance i Europa-Parlamentet

    49:32
  • Åben mikrofon skaber ballade hos færøske republikanere

    1:01:24
  • Hvad må man råbe på stadion?

    1:09:12
  • Analyse: De EU-skeptiske højreorienterede partier vil samarbejde, men de er meget forskellige

    1:21:04
  • Egyptisk opposition frygter al-Sisi kan sidde frem til 2034

    1:29:18
  • Pædagog på vej på pension: Vi har ikke længere tid nok til børnene

    1:36:46
  • Israelsk valg set med dansk-israelske øjne

    1:43:21

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet