Orientering
1:55:00

25. jun. 2019

Danske Bank har bevidst krævet for høje gebyrer af kunder, der har benyttet sig af bankens "Flexinvest Fri" produkt, hvilket kostede en direktør jobbet i går. Men flere andre banker gør formentlig det samme, vurderer Finanstilsynet og har derfor sat en større undersøgelse i gang. Vi taler med Forbrugerrådet Tænk om, hvordan man kan få mere gennemskuelighed, når man som forbruger sætter sine penge i et bestemt finansielt produkt. Det bliver ikke dyrere at få elektricitet fra havvindmøller og solceller til en million elbiler, varmepumper og til industrien, det skal bare gøres klogt. Det mener Hans Henrik Lindboe, Partner i et konsulentfirma, der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet. Polen brød EU's love da de vedtog nye regler for hvornår højesteretsdommere skal på pension. Det har EU-domstolen nu slået fast. Reglerne betød at pensionsalderen blev sænket fra 70 til 65 år og det kostede hver tredje dommer jobbet og blev set som en krænkelse af de polske domstoles uafhængighed. Vi hører, hvad polakkerne siger til dommen og hvad EU kan gøre for at håndhæve den. Louise Windfeld-Høeberg og Karen Hjulmand er værter, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Forbrugerrådet Tænk opfordrer til skepsis ved investering hos banker

    01:16
  • Kamp om klimarapport

    08:26
  • Sudans befolkning har været uden internet i tre uger, og det vil en lokal advokat nu lave om på

    15:18
  • Grøn omstilling kan gøres stort set gratis, hvis det gøres i god ro og orden

    21:57
  • USA sender nye sanktioner Irans vej

    31:06
  • Trumps svigersøn præsenterer en buket fredsprojekter i Mellemøsten

    38:45
  • Unge flytter fra de små byer, når studenterhuen er på

    46:37
  • Afrikas Horn kan nu klare tørken

    1:01:22
  • Ny begyndelse i Danske Bank

    1:08:56
  • EU-dom mod Polen godt signal med ringe effekt

    1:16:20
  • Protein fra græs kan erstatte soja og blive menneskeføde

    1:28:29
  • Nyt forskningsprojekt om forsvar og folkeret

    1:36:07
  • Prøvesager om syriske flygtninge fra Damaskus ender alle med at give fortsat ophold

    1:47:14

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet