Orientering
1:55:00

Onsdag 10. jul. 2019

Det var forkert da Danmark afviste en tyrkisk kvinde, at blive familiesammenført med sin mand i Danmark. Det besluttede EU-domstolen i Bruxelles tidligere i dag. En sag, som Udlændingeminister Mattias Tesfaye tidligere i år kaldte for "en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik". Sagen kan nemlig potentielt åbne for tusindvis af familiesammenføringer fra Tyrkiet. Lyt med i Orientering. Storbritanniens ambassadør til USA, Sir Kim Darroch, er trådt tilbage. Det sker samtidig med at Jeremy Hunt og Boris Johnson i går havde den eneste TV-transmitterede debat før det afgøres, hvem der skal afløse Theresa May. Vi har sidste nyt om den dramatiske udvikling i Washington og debatten i går aftes. Sommertema i dag handler om USA: USA fejrede sin uafhængighedsdag i sidste uge - den 4. juli. Og i hovedstaden Washington var der hornorkester og parader gennem byen, som traditionen foreskriver. Men i år havde præsident Donald Trump givet festlighederne et mere militært islæt. Højt over Lincoln Memorial tegnede jagerfly mønstre på himlen og ved scenen, hvor Trump holdt tale, var kampvogne stillet til skue. Og mens regnen silede ned over tilhørerne gav præsidenten sin hyldest til USA's væbnede styrker. Men selv om Trump talte højtideligt om at stå sammen som nation, udstillede USA's fødselsdag igen, at amerikanerne står spittede. Militærparader er ikke en del af traditionen - og det er det heller ikke, at en præsident holder tale, mente kritikerne. Søren Carlsen er vært og Erik Weir har redigeret - go' fornøjelse. www.dr.dk/orientering
  • EU-dom kan være en bombe under dansk udlændingepolitik

    01:13
  • Hidsig debat mellem Johnson og Hunt - men det kneb med argumenterne

    09:45
  • USA's kvindelige fodboldverdensmestre taler Trump imod - og viser en ny vej for amerikansk solidaritet

    18:11
  • Udlændinge tager topjob i Danmark

    26:53
  • USA vil ha' danske soldater til Syrien - Socialdemokraterne er positive.

    35:12
  • Islamiske terrorister går efter skolerne i vestafrikanske Burkina Faso

    42:05
  • Hadet mellem Sydkorea og Japan er blusset op - igen - Japan truer med handelsblokade.

    49:23
  • Sommertema: Det splittede USA

    1:00:11

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet