Orientering
1:50:12

Fredag 8. nov. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

For første gang nogensinde bor der flere mennesker på Sjælland end i Jylland. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik bor der i runde tal 2,6 millioner i begge landsdele, men Sjælland har overhalet med 4.000 indbyggere siden i sommers. Og den udvikling kommer til at fortsætte. Vi ser i dagens program på, hvad det betyder for demokratiet og den politiske magt og mandaterne, når antallet af vælgere flytter. Den amerikanske kapitalfond Blackstone er blevet skræmmebillede på griske ejendomsmatadorer, som jager almindelige lønmodtagere ud af storbyerne. Men en stor del af udlejningskarreerne ejes af lønmodtagernes egne pensionskasser. Og de sætter også huslejerne markant op. Vi tager på besøg i Skottegården på Amager i København. For de allerfleste var Berlinmurens fald for 30 år siden en glædelig begivenhed. Et undertrykkende system brød sammen, folk kunne ikke længere holdes indespærret. Men for dem, der troede på idealerne, var det et chok. Mød en af dem, der har holdt socialismens fane højt fra DDR-tiden og til nu. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering
  • For første gang bor der flere på Sjælland end i Jylland

    01:30
  • Hong Kong-aktivist besøger Danmark

    09:35
  • Min verden brød sammen da Muren faldt

    25:01
  • 30 år efter Berlinmurens fald: Venstrefløjspartiet Linke kappes med AfD om protest-vælgerne

    30:55
  • Putin vil have russisk alternativ til Wikipedia og mere kontrol med indhold på nettet

    39:14
  • Klimarådet foreslår afgifter på flyrejser

    47:13
  • LLO: Pensionskasser jager også folk ud af byen

    55:56
  • Spaniens ekstreme højrefløj står til kanonvalg på søndag

    1:10:20
  • I Tjekket har kommunisterne overlevet årene efter Berlinmurens fald

    1:20:52
  • I hver fjerde kommune får børneområdet sparekniven næste år

    1:32:16
  • Trump har sin egen TV-præst

    1:40:18