Live kanaler

Orientering
1:50:08

Mandag 17. feb. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I Al Hawl lejren i Syrien sidder omkring 70.000 mennesker med forbindelse til Islamisk stat fængslet, heraf er to-tredjedele under 12 år. To af dem er en dreng og en pige på henholdsvis tre og fire år. Deres mor er dansk, børnene lider under massive traumer, begge børn har udviklet angst, og de har et øget alarmberedskab og store søvnproblemer. Men har den danske stat en forpligtelse til at hente børnene hjem? Ja, siger deres advokat Knud Foldschack. Og vi spørger i dag Frederik Harhoff, tidligere dommer ved den internationale krigsforbryderdomstol for krigen i Jugoslavien og professor emeritus ved juridisk institut på Syddansk Universitet. Her til morgen lykkedes det finansforbundet at blive enige med deres arbejdsgivere om løn og arbejdsforhold for de 43.000 ansatte i blandt andet bankerne. Dermed er den anden overenskomstaftale 2020 landet. Vi gør status over resten af de store områder, som stadig forhandler: Transportområdet, HK Handel og ikke mindst byggeriet. EU presser på for at genoplive den militære operation Sophia i Middelhavet. EU ønsker at fly og flåde-fartøjer igen skal overvåge Middelhavet og sikre at våbenembargoen for Libyen bliver overholdt. For som det er i dag, er våbenembargoen en joke, lød det i går fra FN. Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering
  • Bryder den danske regering børnekonventionen ved ikke at hente danske børn hjem fra Al Hawl lejren

    01:23
  • De bankansatte har fået ny overenskomst - de stiger seks procent i løn over de næste tre år

    11:01
  • Socialdemokratiet presser eksperter efter udtalelser om partiets politik

    24:00
  • Danmark med på at forny EU's mission i Middelhavet

    41:17
  • Johnson rokerer om i sin regering - men bliver overhalet af finansminister Sajid Javid, der selv siger op

    56:41
  • EU åbner døren på klem for Vestbalkanlandene Nordmakedonien og Albanien

    1:03:50
  • Børne og undervisningsministeren vil sætte sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner på pause

    1:12:37
  • Coronavirus er også en sundheds-infodemi

    1:23:48
  • Ny højreradikal tysk gruppe for retten

    1:36:29
  • Socialdemokratiet: vi ringer igen

    1:43:48