Live kanaler

Orientering
1:50:10

Ny infrastrukturaftale betyder både mere asfalt og flere skinner

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

De næste 14 år skal der bruges over 160 milliarder kroner på blandt andet at forbedre landets veje, broer, jernbaner og cykelstier. Det er bare nogle af de ting, som er indeholdt i den nye infrastrukturplan, som blev præsenteret i morges. Det er en plan, som vil dække hele landet og komme alle danskere til gode, lød det fra finansministeren i dag. Og der var usædvanlig meget trængsel på rækkerne, da regeringen og resten af Folketinget i dag præsenterede planen. Hele femten politikere stod på rad og række foran pressen, for at præsentere den brede, politiske milliardaftale, der skal gælde frem til 2035. I Sverige fortsætter det politiske drama. Statsminister Stefan Löfven har efter en uges betænkningstid valgt at kaste håndklædet i ringen og trække sig fra posten. Löfven har nu bedt Riksdagens formand Andreas Norlén om at iværksætte talmansrundor - en dronningerunde. Islamisk Stat tilkæmper sig større fodfæste i Afrika, hvor politisk ustabilitet og brutale terrorangreb begået af børnesoldater skaber grobund for terrorbevægelser. Det har fået verdens lederes opmærksomhed. I dag er Jeppe Kofod sammen med mere end 40 kolleger fra den internationale koalition mod Islamisk Stat til topmøde i Rom. Her skal de diskutere den globale terrortrussel, der siden koalitionens sidste fysiske møde for to år siden, har rykket sig geografisk. Karin Axelsson og Mette Vibe Utzon er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Ny infrastrukturaftale

    01:27
  • Löfven trækker sig som svensk statsminister

    09:51
  • To ud af tre franskmænd blev væk fra regionalvalg

    16:37
  • Infrastrukturaftale og klimaet

    27:50
  • Jeppe Kofod er sammen med mere end 40 kolleger fra den internationale koalition mod Islamisk Stat til topmøde i Rom

    38:55
  • Islamisk Stat og andre terrorbevægelser tilkæmper sig større fodfæste i Afrika

    47:19
  • Egholms største jordejer: motorvej bliver kæmpe omvæltning

    56:36
  • Hvor stærk er den politiske struktur bag en aftale, hvor man kan sige ja til noget og nej til noget andet?

    1:03:09
  • Stor amerikansk-ukrainsk flådeøvelse i Sortehavet med maser af opbakning fra NATO - formålet er at vise solidaritet med Ukraine

    1:14:59
  • I Sverige er alle øjne rettet mod Andreas Norlén

    1:21:54
  • Samtlige af Folketingets partier bag kompliceret politisk infrastrukturaftale

    1:33:17
  • Verdens sikkerhedspolitiske fokus skifter i disse år til Sydøstasien og både NATO og EU følger med

    1:42:41