Live kanaler

P1 Debat

Skylder Danmark en undskyldning?

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på P1 Debat

Som tidligere slavenation har Danmark titusinder af liv på samvittigheden. Flygtede vores slaver, skar vi deres hænder af. Gjorde de oprør, så brændte vi dem levende. I dag er det 100 år siden, at Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Men er det også en anledning til at give slavernes efterkommere en undskyldning? Giver det overhovedet mening at undskylde i nutiden for handlinger foretaget i fortiden? Danske rejseselskaber annoncerer om "det tabte paradis", når de lokker med rejser til Dansk Vestindien, og ifølge kritikere, negligeres vores slavefortid i skolernes undervisningsmateriale. Er danskerne mestre i kollektiv fortrængning, eller er det meningsløst at have dårlig samvittighed over vores forfædres gerninger? P1 Debattører: Søren K. Villemoes, debatredaktør på Weekendavisen, Zenia Stampe (RV), Roger Matthisen (Å), Alex Ahrentsen (DF) og Benjamin Asmussen, museumsinspektør for Museet for Søfart. Vært: Mads Aagaard. www.dr.dk/p1debat