P1 Debat
P1 Debat sætter hver dag fokus på et aktuelt emne og lader eksperter, politikere og meningsdannere krydse klinger om det.
Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på P1 Debat
I kampen for trygheden vil justitsminister Nick Hækkerup have flere til at blive hjemme: Opholdsforbud og karantæne fra nattelivet er blandt de forslag, regeringen har sendt i Folketinget for at gøre gaderne tryggere. Politiet skal for eksempel kunne lukke en park eller en plads for alle, hvis ballademagere skaber utryghed. Men er det rimeligt at straffe alle, fordi nogle få laver ballade? Er forbud fornuftig forebyggelse? Og må tryghed godt koste frihed? Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus diskuterer tryghed, frihed og retfærdighed med en betjent, en professor og en specialist i natteliv. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Er online-supermarkedet Nemlig.com en arbejdsplads bygget på moderne slaveri og sekundtyranni? Eller er det en topeffektiv virksomhed, der billigt leverer service til danskerne? Hvem har ansvaret? Fagbevægelsen, kapitalisterne eller middelklassen på Østerbro, der ikke selv handler ind og slæber mælk, bøffer og kaffe hjem? P1 Debattører: Jan Hoby, næstformand i LFS, Jeppe Falk, konsulent, Rasmus Bredde gadefejer, Thomas Bernt erhvervsredaktør Berlingske, Mikkel Haun Christiansen, tidl. områdeansvarlig i Jysk Lager. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Danmark skrotter AstraZeneca-vaccinen, 1 ud af 40.000 risikerer at få en blodprop. Hvad nu med vaccineplanen? Og de der har fået første stik? Er der ikke altid bivirkninger ved medicin? Havde du gerne taget risikoen og en AstraZeneca vaccine? For hurtigere at komme om på den anden side af nedlukning og corona restriktioner? P1 Debattører: Lars Boje (NB), Peder Hvelplund (Ø), Rasmus Jarlov (K), Klaus Lunding formand Danske Patienter, Michael Bang Petersen professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Bliv hjemme, hvis du er syg! Den regel har vi lært at corona. Men medmindre du er folketingspolitiker, skal du være klar til at dokumentere, at du faktisk fejler noget. Men hvordan kan vi stole på, at politikere ikke bruger 'sygekortet', når møgsagerne vokser sig for store? - spørger tidligere mf'er Joachim B. Olsen i Ekstra Bladet, efter at Naser Khader blev sygemeldt umiddelbart efter en stærkt kritisk historie i Berlingske. Bliver politikerne faktisk syge af møgsagerne? Og er det rimeligt, at de slipper for de lægeerklæringer, stramme tidsfrister og samtaler med chef og kommune, som alle andre skal igennem, når vi bliver syge? I P1 Debat diskuterer Joachim B. Olsen møgsager og sygemeldinger med Folketingsformand Henrik Dam Kristensen, hans forgænger i formandsstolen Pia Kjærsgaard, Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen og socialpolitisk konsulent i FOA Nanna Mørch. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Boligpriserne er gået amok flere steder i landet, skal regeringen gribe ind? Skal boligejere betale skat af fortjenesten ved salg af huse og lejligheder? Uligheden på boligmarkedet vokser, hvem har ansvaret? P1 Debattører: Kaare Dybvad boligminister, Pelle Dragsted (Ø), Rene Christensen (DF) finansordfører, Sofia Osmani (K) borgmester Lyngby-Taarbæk, Jonas Jensen-Dharmaratne formand "Gode penge". Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Regeringen vil have os til at tage toget, cyklen, metroen eller letbanen. Er det derfor, den vil investere knap 50 milliarder kroner i nye og bedre motorveje? Er det grønt, sort eller blåt at bruge flere milliarder på bedre veje end på kollektiv trafik? Skal trængselsproblemer løses mere bredere veje eller færre biler? Og er det tiden, trygheden eller prisen, der kan lokke flere over i toget? P1 Debat inviterer lytterne med i diskussionenen om regeringens plan for bedre, hurtigere og grønnere trafik for 100 milliarder kroner. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Har udlændingepolitikken ødelagt det borgerlige Danmark? Er frygten for muslimer ved at splitte partierne i Folketinget? I den grad, mener Jens Rohde, der selv har forladt både det blå Venstre og de lyserøde Radikale. Enkeltsagspolitikken er ødelæggende for demokratiet og partierne, mener Rohde. Har han ret? P1Debattører: Jens Rohde løsgænger FT, Pia Kjærsgaard (DF), Samira Nawa (RV), Marcus Knuth (K), Lars Løkke Rasmussen tidl statsminister. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Som det eneste land i Europa vurderer Danmark, at området omring Damaskus i det krigshærgede Syrien er sikkert nok til, at nogle flygtninge skal rejse tilbage. Men giver det mening af afbryde uddannelser og splitte familier, når de afviste alligevel ikke kan udsendes med tvang? Hvordan kan Syrien være sikkert, når landet ledes af en brutal diktator, som Danmark ikke vil anerkende? Hvad er visdommen i at sende velfungerende flygtninge på udrejsecentre på statens regning? Og hvor lang tid er egentlig midlertidig? Socialdemokraternes Rasmus Stoklund, LA's Henrik Dahl, SF's Carl Valentin og Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente diskuterer krig og konsekvenser med hinanden og lytterne i P1 Debat. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
41.000 grønlændere går i dag til valg for at sætte kryds og vælge 31 medlemmer til parlamentet Inatsisartut. I Grønland diskuterer de lokale på vælgermøderne fiskeri, fattigdom og mangel på uddannelse. Internationalt har alle blikket rettet mod kvanefjeldet/Kuannersuit, minedrift og udvinding af sjældne mineraler. Samtidig slås stormagterne USA, Kina og Rusland om sejlruten nord om Arktis. Hvem vinder Grønland? P1 Debat: Aaja Chemnitz Larsen medlem af Folketinget for IA/Inuit Ataqatigiit, Kuno Fencker fra Siumut, Nauja Lynge forfatter/debattør, Martin Lidegaard (RV) formand udenrigspolitisk nævn, Bertel Haarder (V) præsident Nordisk Råd. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Hver dag tager P1 et af tidens aktuelle spørgsmål og sætter det til debat i tre kvarter med eksperter, politikere og interessenter. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Har folkekirken svigtet under corona? Har præsterne? Et år med corona har lært danskerne om afmagt, ensomhed og frygt. Et lidelsens år. Gør folkekirken nok for at nå danskerne, mens samfundet er i krise? Og hvad kan vi lære af et år med krise og coronaepidemi? Har coronakrisen vakt os åndeligt? I anledning af påsken samler P1 Debat fire præster til debat. P1 Debattører: Lotte Mørk, hospitalspræst, Sørine Gotfredsen, forfatter og sognepræst i Jesuskirken, Kristian Ditlev, sognepræst i Skagen Pastorat og Anders Gadegaard, domprovst i Vor Frue Kirke. Vært: Thomas Tjaerandsen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Har Morten Messerschmidt trukket sin jura-eksamen i en tombola? Ja, mener Nima Zamani, selv jurist. Får Dansk Folkeparti sin vilje, så skal mennesker, der søger om dansk statsborgerskab fremover fortælle om værdier og religion. Oplysningerne skal bruges til at være "ekstra agtpågivende", mener DF-erne. Men kan vi bede om det? Er det sindelagskontrol? Eller er det diskriminerende og i strid Danmarks Riges Grundlov? Morten Messerschmidt (DF) jurist er i påskeduel med Nima Zamani jurist og radiovært. De to værdikrigere krydser verbale klinger i P1 Debat, undervejs gør de to rivaler brug af livliner og uddeler påskegaver. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Er tonen i debatten blevet for barsk? Er det demokrati at tåle spot, spe og latterliggørelse? Skal de sexistiske og hadske kommentarer have plads i kommentarsporet? Hvem har ansvaret for tonen i debatten? I Folketinget, i X-factor, på Facebook? P1 Debattører: Lars Aslan (S), Sikandar Siddique (Frie Grønne), Øzlem Cekic brobygger, Anders Kjærulff teknologikritiker, Marek Azoulay studerende CBS. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
De er blevet hyldet under corona, Mette Frederiksen har takket dem på pressemøde efter pressemøde, men det kan bare ikke ses på lønsedlen. Sygeplejerskerne er trætte af, at deres løn efter 50 år stadig ligger langt fra de mandsdominerede fag. De vil have politikerne på banen og lave lovgivningen om. Stiller sygeplejerskerne rimelig krav? Eller taler en stram corona-økonomi imod lønfest for de offentlig ansatte? Debattører: Nanna Susé, medstifter af "Foreningen af danske sygeplejersker" og sygeplejerske på Herlev Hospital, Alex Vanopslagh, politisk leder, Liberal Alliance, Pernille Skipper, politisk leder, Enhedslisten, Thomas Bernt Henriksen, erhvervsredaktør, Berlingske. Vært: Thomas Tjaerandsen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 70211919. www.dr.dk/p1debat
Lærkeslette eller boligbyggeri? Natur eller mennesker? Hvordan bliver der plads til os alle? Til fugle og frøer, til bier, sommerfugle og vilde blomster. På Amager Fælled og i Hjørring, samtidig med at byerne vokser? P1 Debat: Nikolaj Kirk, kok fra Nak og Æd, Bengt Holst, biolog/ tidl. zoo-direktør, Jens Kristian Lütken (V), Nikolaj Bøgh (K), Søren Egge Rasmussen (Ø), Henrik Dahl (LA). Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Skal vi boykotte verdensmesterskabet i fodbold i ørkenstaten Qatar? Fordi regimet ikke overholder menneskerettigheder? Fordi migrantarbejdere dør i tusindvis under byggeriet af det nye fodboldstadion? Skal vi blande politik og sport? Kan vi lade være? Hvad viser historien fra EM i Ukraine, OL i Kina, VM i Brasilien? P1 Debattører: Jakob Høyer kommunikationschef DBU, Uffe Elbæk tidl. kulturminister, Casper Fischer Raavig fodboldfan, Joachim B. Olsen OL-deltager i Kina, Anna Libak udlandsredaktør Weekendavisen. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
For to ud af tre danske kvinder fylder frygten for at blive overfaldet så meget, at de helst undgår at gå ud efter mørkets frembrud, og efter en uhyggelig drabssag i London taler også danske kvinder for tiden højt om deres frygt og hvad, de gør ved den i det offentlige rum. Handler det om faktiske forbrydelser eller følelser? Kan faldende kriminal-statistikker nogensinde fjerne frygten for fodtrin i mørket? Handler det om køn eller om en generationskløft? Og hvem har egentlig ansvaret for at bekæmpe frygten med tryghed for alle? Fire kvinder fra hver sit årti og en selvforsvarsinstruktør mødes i P1 Debat for at diskutere frygt, fornuft og følelser. Hør psykologen, forfatteren, antropologen, politikeren og politibetjenten - og bland dig på telefon 70 21 19 19. Vært: Marie Louise Toksvig. www.dr.dk/p1debat
Er Knud Foldschack uvildig i debatten, når han som advokat forsøger at få danske kvinder og deres børn hentet hjem fra asyllejre i Syrien? Skal kvinder der tilsluttede sig Islamisk Stat retur til Danmark og for en dansk domstol? Er de kvinder fremtidens terrorister? P1 Debattører: Knud Foldschack advokat, Rasmus Stoklund (S) udlændingeordfører, Pernille Skipper (Ø), Pernille Vermund (NB), Lars Løkke Rasmussen tidl. statsminister. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
I otte uger har tre mænd siddet fængslet, fordi de tog en mannequin-dukke med Mette Frederiksen-maske til en demonstration og hængte den op i en lygtepæl. Politiet mener nemlig, at dukken udgjorde et forsøg på at true regeringen til at ændre corona-strategi. Og alene det at dele billedet af dukken kan føre til anholdelse og sigtelser. Er regeringen blevet for ømskindet eller er der reelt noget at være bange for, når Men in Black og andre demonstranter markerer deres utilfredshed? Skal vi have en ventil for corona-frustrationerne, også når ytringerne bliver grovkornede? Og giver sigtelser, fængslinger og hårde domme i sidste ende mere samfundssind eller det modsatte? P1 Debat handler om grænsen mellem trusler og ytringsfrihed i krisetider. Med Jeppe Bruus (S), Morten Messerschmidt (DF), Christina Egelund, Justitia Akademi, og Søren Lerche, specialist i radikalisering og ekstremisme. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Boligminister Kaare Dybvad vil have os til at bo mere blandet, og derfor vil han udvide Ghettopakken fra 2018 med 58 boligområder for at undgå, at for mange mennesker, der ligner hinanden, flytter ind. Det handler især om etniske minoriteter, der ikke skal have samme adgang til de almennyttige boliger. I stedet skal de bo hos private udlejere - uanset om udlejerne vil have dem eller ej. Men hvem er det så, der skal bo i Dybvads "forebyggelsesområder"? Og hvorfor skal kommunerne have råderet over privat ejendom? Ministeren møder både begejstring, kritik og lytterne i P1 Debat. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Få de seneste nyheder fra Grønland serveret på dansk.
P3 Nyheder holder dig opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Hvornår får vi hverdagen tilbage igen? 'Stikket dybere' holder dig opdateret med nyheder og perspektiv om coronavaccinerne. Stil spørgsmål til eksperterne på vaccine@dr.dk. Vært: Marcel Mirzaei-Fard.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Nordjylland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Midt & Vest.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 København.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Bornholm.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Sjælland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Trekanten.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Esbjerg.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Fyn.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Syd.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Østjylland.
Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
P4 Midt & Vest byder på tre timers eftermiddagsradio med masser af musik, regionale nyheder og reportager - krydret med trafikmeldinger, så du kommer sikkert frem. www.dr.dk/vest
Direkte radio med fokus på dagens vigtigste historier i Trekantområdet. P4 Eftermiddag er debat, interviews, reportager, trafik og den bedste P4-musik. Nyheder hver halve time. www.dr.dk/trekanten
- fyraftensradio med nyheder, trafik, sport og vejr. Opsamling på dagens vigtigste begivenheder i Nordjylland. www.dr.dk/nord
P4 Eftermiddag i Østjylland med masser af nyheder, reportager, trafik, vejr, sport og musik. www.dr.dk/oestjylland
- med nyheder hver halve time. Reportager, musik, trafik og aktuelle begivenheder. www.dr.dk/kbh