P1 Debat
44:11

Dagpenge eller dommedag?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Den danske arbejdsmarkedsmodel slår sprækker, og dagpengene er snart så udhulede, at fundamentet bliver ødelagt. Det er påstanden fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, der er bekymrede, fordi de har lavet en analyse, der viser, at en almindelig lønmodtager i dag kun får 48 procent af deres løn, hvis de bliver arbejdsløse. P1 Debat sender fra Christiansborg til et absolut topmøde mellem regering, fagbevægelse og partiledere. Vi spørger: Skal dagpengesatsen sættes op? Hvem skal i så fald lægge stemmer til? Og hvordan skal regningen betales? P1 Debattører: Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S), Kristian Thulesen-Dahl, formand (DF), Pernille Skipper, formand (Ø) og Alex Vanopslagh, formand (LA). Vært: Rasmus Mark Pedersen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat