P1 Debat
P1 Debat sætter hver dag fokus på et aktuelt emne og lader eksperter, politikere og meningsdannere krydse klinger om det.
Skal Inger Støjberg for en rigsret? Torsdag bliver en historisk dag i Folketinget, når Venstre, Socialdemokratiet og Konservative melder ud, om de er for eller imod en Rigsret mod Støjberg. For ulovligt at have adskilt asylpar, da hun sad som udlændinge- og integrationsminister i 2016. V-formand Jakob Ellemann siger, at Venstre er et lov og orden parti. Statsminister Mette Frederiksen siger, at det handler om jura og ikke politik. Hovedpersonen Inger Støjberg selv, siger, at man dør ikke af en rigsret. Rigsret eller ej? Debattører: Karin Riis-Jørgensen (V) jurist, Mikael Klitgaard (V) borgmester Brønderslev, Kristian Heegaard (RV), Pernille Vermund (NB), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Nikolaj Bøgh (K) Frederiksberg rådmand. Bland dig i P1 Debat på tlf. 70 21 19 19 eller sms 1212. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat
Ved det seneste valg fik han 74 millioner amerikanske stemmer. Nu er han udelukket fra sit foretrukne talerør Twitter, og flere andre sociale medier har fulgt trop. Er det et demokratisk problem, at den amerikanske præsident Trump ekskluderes fra de populære platforme? Sociale medier er kommet for at blive, men skal de også bestemme, hvad vi må sige? Det diskuterer vi i P1 Debat med Jens Rohde, medieordfører, De Radikale, Uffe Elbæk, Frie Grønne, Aia Fog, formand, Trykkefrihedsselskabet og Imran Rachid, læge og forfatter. Vært: Thomas Tjaerandsen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Knap 45.000 mennesker har på en uge meldt sig ind i Facebook-gruppen til støtte for tv-værterne Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo, der har mistet jobbet på skærmen efter TV2s ønske om at rydde op i kulturen på tv-stationen. Men kan opgør med fortiden forbedre nutiden? Er det retfærdigt at "straffe" mænd for noget, der foregik for 20 år siden? Var det det, der var meningen med den danske bølge af #metoo, der rullede gennem en stribe brancher i efteråret? Og hvem er egentlig ofre og ansvarlige, når arbejdsmiljøet byder på krænkelser, beskyldninger og udskamning? To erklærede feminister fra hver sin generation mødes i P1 Debat for at diskutere sexisme og sanktioner, sladder og sandheder med en advokat, en chefredaktør og en af initativtagerne til Facebook-gruppen til støtte for de fyrede værter. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Når vi klima-målet og får skåret ned på CO2-udledningen med regeringens "Hockeystavs-model"? Får vi to kødfrie dage i offentlige kantiner? Som en del af de nye kostråd? Har Dronningen ret, har klimaet fået det bedre? Var Nordsøaftalen en gratis klima-omgang? Ring til Regeringen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, den direkte vej til magten på P1. Ring med dit kritiske spørgsmål på tlf. 7021 1919 eller sms 1212. Vært: Gitte Hansen.
Rasende demonstranter stormede den amerikanske kongres og afbrød selve bekræftelsen af det valg, der sender deres præsident Trump ud af Det Hvide Hus. Hele verden tager afstand fra volden - men bærer Donald Trump ansvaret for vreden? Og var det en helt forudsigelig kulmination på års mistro og splid i The land of the Free? P1 Debat diskuterer reaktioner, forklaringer og fordømmelser efter den historiske storm på Kongressen i Washington DC med blandt andre professor Vincent Hendricks, chefredaktør for POV International Annegrethe Felter Rasmussen, udenrigsordfører Naser Khader (K) og forfatter og debattør Kasper Støvring. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Smitten stikker af, sygehusene er pressede og britiske billeder af ambulance-køer skræmmer. Statsministeren siger, at vi skal blive mest muligt derhjemme. Men hvorfor gælder det ikke de små børn? Daginstitutionerne er afgørende for at holde samfundet i gang, lyder det fra regeringen. Men hvad ville der egentlig ske ved at bede folk passe deres egne børn et par uger? Og er det vigtigere at holde samfundet i gang end at standse smitten? P1 Debat sætter forsigtighedsprincippet under lup med Pernille Rosenkrantz-Theil (Børne- og Undervisningsminister, Socialdemokratiet), Jacob Mark (Børneordfører, SF), Rasmus Jarlov (Finansordfører, Konservative Folkeparti), Elisa Rimpler (Formand, BUPL) og forældre. Vært: Thomas Tjaerandsen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Lars Løkke Rasmussen vil være fri af partipolitikken til fordel for samarbejde. Har han ret i, at de store partier er gidsler hos de små på yderfløjene? Er de røde faner og blå balloner bare staffage og spin, der skjuler, at de fleste er enige om det meste? Kan nutidens udfordringer løses med ideer fra 1900-tallet - eller er ideologierne noget bras, der bremser både engagement og løsninger? Og hvem vil du helst regeres af: Pragmatikere eller partisoldater? I P1 Debat diskuterer kommunisten og den konservative med den liberale og socialdemokraten - og de lyttere, der vil være med på telefon 70211919. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Hvor meget taber danske fiskere og resten af fødevareindustrien på Brexit? Hvornår er der erstatning på vej til minkavlerne? Skal der mere selleri og mindre kød på danskernes middagsbord? Hvad har ministeren svaret Pamela Andersson, der har skrevet brev til statsministeren, og bedt Danmark forbyde al minkavl? Ring til Regeringen - og fødevare, landbrug og fiskeriminister Rasmus Prehn - den direkte vej til magten på P1. Ring med dit kritiske spørgsmål på tlf. 70 21 1919 eller sms 1212. Vært: Gitte Hansen.
Mellem to nytårstaler - Majestætens og Statsministerens - mødes håndværkeren, politikeren og reporteren for at diskutere både den tale, vi har hørt og den tale, vi venter på. Hvad kan vi egentlig bruge talerne til? Hvad sagde Dronningen? Og hvad vil vi allerhelst høre Mette Frederiksen sige? Formand for Dansk El-forbund Ungdom Mathias Vinholt, partistifter Pia Kjærsgaard og politisk redaktør Henrik Qvortrup taler om taler i 2021's første P1 Debat. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
#Metoo, magtfulde corona-Mette, Muhammedtegninger på skoleskemaet, mindre kød, mere klima? Hvad var årets vigtigste debat? Den mest overraskende? Den mest oversete diskussion, som vi aldrig tog i 2020? P1 Debat kårer årets debat live med bobler og bling. Debatpanelet: Anna Libak udlandsredaktør Weekendavisen, Joachim B. Olsen politisk kommentator Ekstra Bladet og Geeti Amiri skolelærer/forfatter. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Pensumlister og forskning kritiseres og kræves ændret. Er vi på vej ind i en mere inkluderende tid? Eller bør vi tværtimod efterlade "cancel culture" og identitetspolitik i 2020? Det diskuterer topforsker Eske Willerslev, direktør, fhv. MF Roger Courage Matthisen, kulturjournalist Aminata Amanda Corr, DSU-formand Frederik Vad og medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA), i dagens P1 Debat. Vært: Anna Olrik. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Der er borgerkrig i toppen af Venstre. Partiformand Jakob Ellemann-Jensen er nu i offensiven og varsler, at en Rigsret skal rense partiet Venstre i sagen om næstformanden Inger Støjbergs ulovlige instruks og adskilte asylpar. Inger Støjberg selv er helt uenig med sin formand, skriver hun på Facebook. Kan Venstre forsætte med Inger Støjberg som næstformand? Er Venstre forsat et lov og orden-parti? Kan Ellemann-Jensen holde på vælgerne i Venstre uden Støjberg ved sin side? P1 Debat med bl.a: Søren Harboe Rasmussen (V) Holbæk Byråd, Karin Riis Jørgensen (V), Morten Messerschmidt (DF), Christian Jensen chefredaktør Politiken, Carolina Magdalena Maier klummeskribent Altinget, Bjarne Engelbrecht Larsen tidl. Venstre fra Fredericia. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
I 2020 satte modemagasinet Vogue den mandlige popstjerne Harry Styles på forsiden - iført kjole. Er det en frigørelse af mændene, at de i 2020 accepteres - og hyldes - for at gå med kjoler, neglelak og smykker? Fører det til mere ligestilling og et opgør med "machokultur"? Eller er det en feminisering af mændene, som bør bekæmpes? Hvilket mandebillede skal vi stræbe efter i det nye år? Det diskuterer Martin Henriksen (DF) , folkeskolelærer og dragqueen Michael "Mizz Privileze" Bjerring, politisk konsulent i Nye Borgerlige Rasmus Ulstrup Larsen og kunstner Simon Søby Rasmussen, i dagens P1 Debat. Vært: Anna Olrik. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Ind med Isam B og Ramadan-sang, ud med Shu-Bi-Dua og sangen om Danmark. Bør vi dele Højskolesangbogen med andre religioner? Skal sangbogen være forbeholdt kristendommen? Hvad betyder Højskolesangbogen for dig? Medvirkende: Isam B sanger, Flemming Pless præst Christianskirken, Sørine Gotfredsen præst Jesuskirken, Søren Hviid Pedersen lærer Rønshoved højskole, Jørgen Carlsen tidl forstander Testrup Højskole/medlem af sangbogsudvalget. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
De første 10.000 corona-vacciner er på vej til Danmark, hvordan skal de fordeles? Hvem skal vaccineres først? De ældste og udsatte på plejehjem? Eller de 20-29-årige som er mest smittede? Skal udvalgte kommuner først i vaccine-køen? Skal vi indføre vaccinepas? P1Debat m bl.a: Niels Høiby læge (LA) Region Hovedstaden, Lars Østergaard læge Aarhus Universitetshospital, Emilie Haug Rasch sygeplejerske, Mia Amalie Holstein politisk chef SMV, André Rogaczewski CEO for Netcompany/formand DI Digital. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Skal Danmark lukke for al indrejse fra Storbritannien hen over nytåret? Holder Storebæltsbroen corona-åbent i julen? Er juletoget afsprittet? Får Regeringen stoppet vanvidsbilister? Hvornår ruller en million elbiler på danske veje? Ring til Regeringen ved transportminister Benny Engelbrecht, den direkte vej til magten på P1. Stil dit spørgsmål, ring på tlf. 7021 1919 eller sms 1212. Vært: Andreas Just.
For at passe på hinanden og undgå coronasmitten spreder sig fra kirkebænkene, eller kan julegudstjenesterne foregå coronaforsvarligt? Medvirkende: Flemming Pless præst Christianskirken København, Kristian Ditlev præst Skagen, Marie Høgh præst, Kaj Bollmann præst Jyllinge, Marie Krarup (DF), Peder Hvelplund (Ø). Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
En buste af den gamle danske konge Frederik V bliver smidt i havnen, og så har vi balladen. Folk fra det Kongelige Kunstakademi mener, at det er en kunsthappening, der skal gøre op med Danmarks racistiske fortid som slavehandlere. Kritikere mener, at det er hærværk. Skal vi så også lukke Auschwitz for at gøre op med nazismen? Skal vi hellere lære af fortiden, fremfor at udradere den? P1Debattører: Kristian von Hornsleth kunstner, Nikoline rapper/kunstner, Nikolaj Bøgh (K) rådmand Frederiksberg, Morten Messerschmidt (DF), Signe Vad kunstner/kurator. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Med høje corona-tal lukker regeringen endnu mere af Danmark - men er det nok? Hvorfor hjælper lukkede restauranter i Nordjylland på test-køerne på Sjælland? Er opfordringer og lyntest nok til at bremse juletrafik og coronakaos? Eller er vi kommet alt for sent i gang, hvis vi skal nå hjem til jul? Professor Allan Randrup Thomsen møder politikere, meningsdannere og lyttere i P1 Debat. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Rigsret eller næse til Inger Støjberg? Det var en ulovlig instruks, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sendte en pressemeddelelse ud, med besked om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Og embedsmændene havde advaret om, at den besked var i strid med internationale konventioner. Det konkluderer instruks-kommissionen nu i en delberetning. Bør Støjberg for en rigsret? P1 Debattører: Rosa Lund (Ø), Pia Kjærsgaard (DF), Anne Lise Marstrand Jørgensen forfatter/Støjberg-kritiker, Helle Rosenvig farmaceut/Støjberg-støtte og Frederik Waage juraprofessor SDU. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Østjylland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 København.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Bornholm.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Sjælland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Trekanten.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Fyn.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Nordjylland.
Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Få de seneste nyheder fra Grønland serveret på dansk.
P3 Nyheder holder dig opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Midt & Vest.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Syd.
Eftermiddag på P4 Bornholm følger dig og dagen til dørs med blandt andet nyheder, baggrund, service, vejr og musik.
- med nyheder hver halve time. Aktuelle reportager og interviews, sport, trafik, service og masser af god musik. www.dr.dk/syd
Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Camilla Stampe.