Live kanaler

P1 Debat
44:36

Hvem har kommandoen i den væbnede styrelse?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

De skal kæmpe til vands, til lands, i luften og på nettet - men lige nu er danske soldater havnet i en krig om ord, fordi forsvarsminister Trine Bramsen insisterer på at kalde Forsvarschefen en styrelseschef. For sådan én går man ikke i krig for, siger soldaterne, og forlanger respekt for forsvarets selvforståelse og særstatus. Men er det selvforståelsen i forsvaret eller på ministerkontoret, der skal kalibreres? Er stormløbet mod ministeren en proxykrig om meget mere end ord og et kikset interview? Og er forsvarsministerens ledelsesstil en del af problemet eller en del af løsningen? I P1 Debat samles politikere og soldater til en diskussion om ord og den forsvarspolitik, alle siger de hellere vil diskutere. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat