P1 Dokumentar

Ungdomsoprør i ghettoen

Efter at Yahya Hassan smed sin digtsamling som en bombe i det muslimske miljø i efteråret 2013, stod flere unge mennesker med anden etnisk baggrund i kø for at kritisere den unge digter. Og han betalte prisen for sin åbenmundethed med verbale tæsk og et voldeligt overfald på hovedbanegården. Hans støtter fra ghettomiljøet forblev tavse. Men efterhånden er der flere af Yahya Hassans ligesindede, der for første gang tager bladet fra munden og fortæller om deres brud med en voldelig og kontrollerende kultur i indvandrermiljøet. Et spirende ungdomsoprør er begyndt. To af dem står frem i P1 Dokumentar. De ved, at de risikerer samme medfart som Yahya Hassan, men som de siger: Han skal ikke stå alene. Tilrettelægger: Louise Damløv. Redaktion: Gry Hoffmann og Jesper Hyhne

    Flere i samme serie

      Dokumentar