P1 Dokumentar

De ufrivillige bødler

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

At tage sit eget liv, eller at forsøge at tage sit eget liv, er ikke kun en tragedie for de personer, der begår selvmord og deres pårørende. Det kan også få store og uoverskuelige konsekvenser, hvis selvmordet involverer andre personer, som for eksempel lokomotivførere og lastbilchauffører. Og desværre sker det oftere, end man lige skulle tro. I en rundspørge, vi har foretaget på P1 Dokumentar, hvor knap 500 lokoførere og 500 lastbilschauffører har svaret, fortæller hver tredje lokomotivfører, at de har været ude for en personpåkørsel, som i langt de fleste tilfælde er selvmord. Og knap hver tiende lastbilschauffør angiver, at de har været ude for et selvmordsforsøg på vejene. Sophie Kjærgaard og Ricky Balle har undersøgt, hvilke konsekvenser selvmordene i trafikken får for de ufrivillige bødler, og i dagens P1 Dokumentar hører vi blandt andet en lokomotivfører og en lastbilschauffør, som stadig kan huske den dag, hvor de blev gjort til statister i en anden persons selvmord. Tilrettelæggelse: Sophie Kjærgaard og Ricky Balle. Redaktion: Christian Benner. Vært: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne.

    Flere i samme serie

      Dokumentar