P1 Dokumentar

Journalistik uden grænser

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I øjeblikket sender DR krimi-serien "Mord uden grænser", hvor politiet i en række lande samarbejder om at opklare organiseret grænseoverskridende kriminalitet. Men det er ikke kun politiet, der skal kunne arbejde henover grænser. Det skal journalister også. For ofte har historier et langt større perspektiv, der rækker ud over kongeriget Danmark. Og faktisk er danske journalister blandt pionererne på området, lyder det fra en journalist, der har evalueret flere større journalistiske cross-boarder-projekter. I P1 Dokumentar i dag kan du høre, hvordan det har ført til en række opsigtsvækkende og afslørende historier til gavn for læsere, lyttere og seere i Danmark - og en lang række andre lande. Kom med bag om LuxLeaks og the Migrant Files og hør hvordan det foregår, når journalister fra forskellige lande med forskellige etiske retningslinjer og arbejdsmetoder skal samarbejde om væsentlige, dagsordensættende historier. Tilrettelæggelse: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Sofie Klindt Koefoed. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendes også 20.03, lørdag 3.03 og søndag 16.03).

    Flere i samme serie

      Dokumentar