P1 Dokumentar

Billedet af statsministeren

Der findes et billede af Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen fra hans ungdom, hvor han står med et sovjetisk stormgevær model AK47 i hånden. Han er flankeret af afghanske mujahedinere på begge sider og iklædt traditionel pakistansk klædedragt, og på hovedet har han en ulden pakol-hat. Billedet er ofte blevet brugt af politiske modstandere til at påstå, at Lars Løkke Rasmussen støttede Taleban. Det er forkert. Billedet er taget af fotograf og journalist Jørn Stjerneklar, og i dag fortæller han, Lars Løkke Rasmussen, og flere andre deltagere den virkelige historie bag billedet - en historie om ungdomspolitik under den kolde krig og en spændende, men farlig rejse til det krigsplagede og Sovjet-besatte Afghanistan i 1988. Tilrettelægger: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Vært: Gry Hoffmann. I redaktionen: Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne.

    Flere i samme serie

      Dokumentar