P1 Dokumentar

Den danske våbenhandler i Sydafrika

I september sidste år blev en dansker ved navn Peter Frederiksen, bosiddende i Sydafrika, pludselig verdenskendt, fordi han var blevet anholdt i en bestialsk sag om kvindelig omskæring. Han havde angiveligt omskåret et ukendt antal kvinder og gemt de afskårne kønsdele i sin fryser. Det har været en meget omtalt og spektakulær sag, også fordi kronvidnet i sagen, Peter Frederiksens ekskone, blev myrdet, inden hun kunne nå at vidne. Peter Frederiksen er anklaget for at have bestilt mordet på sin ekskone og har været fængslet siden september 2015. Sagen har endnu ikke været for retten. Inden fængslingen gav Peter Frederiksen et langt interview til P1 Dokumentar hvor han fortalte sin livshistorie. Programmet er en redigeret genudsendelse fra september 2015. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar. I redaktionen: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Kåre Marling Kiib. Redaktør: Jesper Hyhne.

    Flere i samme serie

      Dokumentar