P1 Dokumentar

Selvmordsbomberen der overlevede

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Da han var 11 år gammel spænder Taleban en bombevest på ham og sender ham afsted for at dræbe amerikanske soldater. Men han kan ikke få sig selv til at trykke på udløseren. Talebans soldater bliver rasende og vil slå den 11-årige Popal ihjel, men han flygter på mirakuløs vis og begiver sig ud på en farefuld rejse, der ender i Danmark. I dag bor den 21-årige mand lidt ude for Kirke Værløse og passer sit job på en plastikfabrik. Han er lykkelig over at være i live og føler sig taknemmelig over, at Danmark tog så godt imod ham. Hør hele hans historie om den farlige rejse gennem bjergene til fods, gemt væk i et lastrum på en lastbil og til sidst som togpassager op gennem Europa uden penge og med et skinneben der var blevet knust på rejsen. Tilrettelæggelse: Thomas Ubbesen Klip: Kåre Maling Kiib. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 20. oktober).