P1 Dokumentar
27:03

Efterveer af et drab

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kan en hustru arve sin mand, hvis hun så ham blive slået ihjel, hjalp til med at skjule sporene efter drabet og efterfølgende løj om det til politiet? En januardag for ni år siden ændrede livet sig brat og voldsomt for Joan og hendes familie. Den dag fik Joan en opringning fra sin fars afrikanske hustru Maria. Joans far, Preben Povlsen, var forsvundet på vej til golf i Sydafrika. Siden viste det sig, at han var blevet dræbt og hans hustru, Maria, fik i 2013 otte års fængsel for at have forsøgt at skjule drabet og for at have løjet om det for politiet og familien. Selve drabet blev Marias bror dømt for og fik 25 års fængsel. Men nu kører en ny retssag i Danmark. Den skal afgøre, om Maria Bulamu kan arve sin afdøde mand, på trods af den rolle hun spillede ved drabet. Journalisterne Helle Maj og Jørn Stjerneklar har fulgt den danske families kamp for retfærdighed i ni år. Tilrettelagt af Helle Maj og Jørn Stjerneklar. I redaktionen: Jens Vithner og Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Jesper Hyhne.