Live kanaler

P1 Dokumentar
27:05

Det perfekte offer 1:3

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Det her er historien om Malene, som de seneste år flere gange har været indlagt på den lukkede afdeling. Når hun er rask, er hun som alle andre. Men når sygdommen rammer, bliver hun manisk og ofte også psykotisk. Derfor bliver Malene bæltefikseret under en indlæggelse i 2012. Og her ser en nattevagt sit snit til at forgribe sig på hende. Spørgsmålet er, hvad Malene nu skal gøre: Skal hun fortælle personalet om overgrebet - melde det til politiet? Malene er i tvivl. For hvem vil tro hende? Manisk og psykotisk på tidspunktet for overgrebet, og i en tilstand hvor hun ser og hører ting, som ikke findes? Hvem vil tro hende, når hun fortæller, at en nattevagt har udsat hende for et seksuelt overgreb? Det her er første afsnit af P1 Dokumentar-serien 'Det perfekte offer', som også kan findes og lyttes i en udvidet udgave hos DR Podcast. Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til: emoj@dr.dk - stil din mail til Emil Eusebius/P1 Dokumentar. Tilrettelæggelse: Emil Eusebius Jakobsen. Redigering og lyddesign: Signe Mansdotter. I redaktionen: Jens Vithner og Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 12. oktober 2017).