P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

En brevdue kunne have gjort det hurtigere: Ifølge den post-aftale, der blev indgået på Christiansborg i dag, må et brev i fremtiden være op til fem dage om at nå fra afsender til modtager - mens en e-mail eller en messenger-besked klarer turen på sekunder. Konkurrencen er hård, men måske er det for tidligt at skrive gravskriften over det gammeldags brev? P1 går på jagt efter brevskrivningens trylleri og fortrin.
Det er snart en gammel nyhed, nærmest en kliche, at det, vi skal leve af i Danmark - det er de gode ideer. Det nye er, at der ser ud til at være realiteter bag snakken: I København...

En brevdue kunne have gjort det hurtigere: Ifølge den post-aftale, der blev indgået på Christiansborg i dag, må et brev i fremtiden være op til fem dage om at nå fra afsender til modtager - mens en e-mail eller en messenger-besked klarer turen på sekunder. Konkurrencen er hård, men måske er det for tidligt at skrive gravskriften over det gammeldags brev? P1 går på jagt efter brevskrivningens trylleri og fortrin.
Det er snart en gammel nyhed, nærmest en kliche, at det, vi skal leve af i Danmark - det er de gode ideer. Det nye er, at der ser ud til at være realiteter bag snakken: I København er det de kreative brancher, der leverer hver fjerde nye arbejdsplads, og i Region Midtjylland satser de på at dreje udviklingen samme vej. P1 Eftermiddag ser på, hvordan man i henholdsvis Øst- som Vestdanmark forsøger at vride penge ud af kreative hjerner.
Højere, hurtigere, vildere: Forlystelsesparkerne konkurrerer benhårdt om at kunne tilbyde de største chok og fremkalde de højeste hvin, og i dag indvier Tivoli i København et nyt monster af en forlystelse, Fatamorgana. P1 Eftermiddags reporter tager turen helt til tops med tændt mikrofon sammen med en forlystelseskender - og forsøger i farten at finde ud af, HVORFOR vi dog så gladeligt betaler for nær-døds oplevelser.
...og der er mere oplevelse på programmet, måske nær-døds-agtig, måske berusende, når P1 Eftermiddags værter Karen Secher og Tore Leifer kaster sig ud i at improvisere jazz i studiet...

Mere P1 Eftermiddag

1:55:00

Her i december overvejer Thomas og Jonas at skrive en julesang

0:34:29

Vi møder igen Mads og Anne - vil de have børn trods Mads' cancer?

0:26:59

Om eventyrventiler og om en aftale med en havfrue i Ægæerhavet

1:01:16

Ny Mowgli film og en ny miniudgave af Playstation-konsollen

0:29:57

Den bedste juleudsendelse ever - denne gang kan det ikke gå galt!

0:06:01

Kan punkværdierne bevares, når de kombineres med job og børn?