P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

"I vil tabe denne World Series, og I vil aldrig vinde World Series igen. I kommer aldrig til at vinde World Series, fordi I fornærmede min ged." Sådan skrev indehaveren af Billy Goat Tavern, Billy Sianis, angiveligt til baseball-klubben Chicago Cubs, da han i 1945 blev bedt om at forlade stadion med sin ildelugtende ged. Sianis havde taget sin kæleged med på stadion, og da de andre tilskuere klagede over lugten, blev både geden og dens ejermand smidt ud. Spørger man dedikerede Cubs-fans, så var bortvisningen begyndelsen på en lang forbandelse, der hvilede over klubben i hele 71 år. Men i gå...

"I vil tabe denne World Series, og I vil aldrig vinde World Series igen. I kommer aldrig til at vinde World Series, fordi I fornærmede min ged." Sådan skrev indehaveren af Billy Goat Tavern, Billy Sianis, angiveligt til baseball-klubben Chicago Cubs, da han i 1945 blev bedt om at forlade stadion med sin ildelugtende ged. Sianis havde taget sin kæleged med på stadion, og da de andre tilskuere klagede over lugten, blev både geden og dens ejermand smidt ud. Spørger man dedikerede Cubs-fans, så var bortvisningen begyndelsen på en lang forbandelse, der hvilede over klubben i hele 71 år. Men i går blev The Curse of the Billy Goat endelig brudt. Chicago Cubs endte en titeltørke på 108 år og vandt World Series. P1 Eftermiddag ser i den anledning på forbandelser i og udenfor sporten med sportspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaard og lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen.
Tibet-kommission indleder i dag arbejdet med blandt andet at undersøge og redegøre for politiets handlinger under det kinesiske statsbesøg i København i 2012. På videooptagelser ser man tydeligt, hvordan politimænd dengang fjernede tibetanske flag fra demonstranter, så de ikke var synlige for den daværende kinesiske præsident. "Tag flaget fra dem" lød det over politiradioen. Det tibetanske flag er forbudt i Kina, hvor man frygter løsrivelse. I dag bruges det som symbol på tibetansk fællesskab og protest. Men det tibetanske er langt fra det eneste kontroversielle flag, der findes. P1 Eftermiddag ser i dag nærmere på farlige flag rundt omkring i verden. Gæst i studiet er flagekspert Anton Pihl.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Mere P1 Eftermiddag

1:57:00

Der skal skrives en sang om demokratiet og det kommende valg

0:27:10

Bag Miss Danmark konkurrencen ligger mobning og social kontrol

0:43:54

Er Rasmus Paludans mange fans på Facebook snyde-profiler?

0:38:11

Hør hvad partierne står for og hvad de går til valg på

0:56:50

Hvordan går man fra et liv i overhalingsbanen til Slow Living?

0:27:19

I dag med ild i koranen og opdigtede plastikøer