P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

De etniske minoriteter er svære at føje øje på i det danske mediebillede. Faktisk udgør de kun fire procent af kilderne - og når vi, medierne, taler med dem, handler det oftest om kriminalitet, integration og religion. Vi taler med en repræsentant for foreningen Ansvarlig Presse og chefredaktøren fra en ny muslimsk radiostation.
Apropos etniske minoriteter i medierne; rapperen Marwan oplever en stigende skepsis i det danske samfund over for danskere af anden etnisk oprindelse, og det tema spiller en stor rolle på hans nye album 'Partisaner'. Selv har han palæstinensiske rødder og voksede op...

De etniske minoriteter er svære at føje øje på i det danske mediebillede. Faktisk udgør de kun fire procent af kilderne - og når vi, medierne, taler med dem, handler det oftest om kriminalitet, integration og religion. Vi taler med en repræsentant for foreningen Ansvarlig Presse og chefredaktøren fra en ny muslimsk radiostation.
Apropos etniske minoriteter i medierne; rapperen Marwan oplever en stigende skepsis i det danske samfund over for danskere af anden etnisk oprindelse, og det tema spiller en stor rolle på hans nye album 'Partisaner'. Selv har han palæstinensiske rødder og voksede op i det hårdkogte hiphopmiljø i bydelen Aarhus V, hvor han i dag frivilligt hjælper unge rapmusikere med at finde deres egen lyd. Vi taler danskhed og hip hop med Aarhus-rapperen.
Er der ikke nogen der gider bolle mig, please? Sådan spørger den amerikanske forfatter og tegner Gina Wynbrandt i titlen på sin seneste tegneserie. For det er præcis det, hun tænker på. Sex. Hør om hun også tænker på andet i første time af programmet.
Hvad skal der til for, at en ganske almindelig pige fra en svensk provinsby tilslutter sig den nynazitiske white power bevægelse? Det korte svar er: Kærlighed. Det lange svar kommer om et par dage, når Anna-Lena Joners Larssons selvbiografiske bog 'Nazitøsen' udkommer på dansk. Vi har mødt hende.
Dagens udsendelse kommer også til at handle om ulighed på arbejdsmarkedet, om erotikken i litteraturen, og så fortsætter vores serie om samfundet på reformationens tid. I dag handler det om fattigdom. Det og meget mere i P1 Eftermiddag.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Mere P1 Eftermiddag

0:45:38

Rikke følger Tobias ind i en verden af techno, fest og stoffer

0:25:24

I 1914 sendes Kresten til Vestfronten - siden forsvinder han sporløst

0:22:08

Fra lægemiddel til partydrug - hvad sker der, når MDMA går i blodet?

0:21:32

Gymnasifefesten, der ender fatalt - Europas bedste fiktionsserie

0:18:23

Den sande version af en falsk historie

1:55:00

Jonas og Katinka skal skrive en sang, der får sat følelser på sorg