P1 Eftermiddag | P1 | DR
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 18. jan. 2018 kl. 14:03

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

Tale er guld: På arbejdernes kampdag står talere i dag i kø over hele landet for at tale til folk...

Tale er guld: På arbejdernes kampdag står talere i dag i kø over hele landet for at tale til folket. P1 Eftermiddag ser i den anledning på taleskrivningens kunst med en højskoleelev, der netop nu forbereder sig til Røst Festival - Danmarks første talerfestival for unge.
Forvandlingen: Franz Kafkas fortælling om Gregor Samsa, der en dag vågner op og er forvandlet til et insekt, blev udgivet for over 100 år siden. Illustratoren og forfatteren Søren Jessen har nu omdannet historien til en grafisk roman.
Historien om Danmark: P1 Eftermiddags faste anmeldere, Pelle Dragsted fra Enhedslisten og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, har set det femte og foreløbig sidste afsnit af Historien om Danmark.
1 maj: Kunstnere bør tage bladet fra munden og råbe højt, for der er noget helt galt i Danmark. Sådan mener Lorenzo Woodrose, der spiller til 1. maj i Fælledparken i København i dag. P1 Eftermiddag taler med den politisk aktive musiker direkte fra Fælledparken.
Nordkoreansk propaganda: En nordkoreansk propagandavideo viser et simuleret angreb på USA. Nordkorea-kender Flemming Ytzen fortæller om udviklingen af den nordkoreanske propaganda, som han kalder for den længste teaterforestilling nogensinde.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

17. jan. 2018 kl. 14:03
Fra kraftcentre til udkant: I dag præsenterede regeringen sin plan for udflytning af godt 1800 st...
Fra kraftcentre til udkant: I dag præsenterede regeringen sin plan for udflytning af godt 1800 statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet til Provinsen. Hvordan er det kommet dertil, at købstæderne, der tidligere var lokale kraftcentre med masser af vækst og kraft, nu må have hjælp fra statsmagten for at holde hjulene i gang? P1 Eftermiddag ser på købstædernes tur ned ad bakke - og spørger bevægelsen "Oprør fra udkanten" om den med regeringens job-udflytning har sejret sig ihjel.
Filmen er udenlandsk, men vi taler dansk: De ER der bare, stemmerne, der sørger for at de mindste biografgængere godt kan følge med i "Cars 3" og "Giants". Nu vil en ny serie podcasts fortælle historien om menneskene bag stemmerne - og de arbejdsvilkår, de bydes. P1 Eftermiddag taler med tilrettelæggeren og med en skuespiller, der har danmarksrekord i dubbing af udenlandske film.
Top-kunstner søger efter balancer: Hun repræsenterede Danmark ved Venedig-biennalen i fjor. Nu er hun efter en pause i udlandet udstillings-aktiv herhjemme igen - på kunstmuseet Trapholt i Kolding. P1 Eftermiddag får besøg af en af Danmarks absolutte top-kunstnere Kirstine Roepstorff.
Jensen og Nielsen skifter plads: Der er breaking news om vores efternavne i en ny navneliste fra Danmarks Statistik - og ud over at vi nu er flere Nielsen'er end Jensen'er her til lands, viser tallene også, at "sen"-navnene er på retur. Hvorfor? Jo, det er blandt andet numerologernes skyld. P1 Eftermiddag har inviteret en af slagsen i studiet.
Vært: Thorre Leiphpher (inden numerolog-besøget kendt som Tore Leifer...).

P1 Eftermiddag

16. jan. 2018 kl. 14:03
Markante kvinder døde - vi er i dag vågnet op til sørgelige meddelelser om, at to markante kvinde...
Markante kvinder døde - vi er i dag vågnet op til sørgelige meddelelser om, at to markante kvinder fra kulturen er døde. Synnøve Søe var både forfatter og en særegen talkshow-vært. Dolores O'Riordan var den markante stemme i front i det irske band Cranberries. Vi tegner et miniportræt af begge kvinder.
Per Flys dobbeltspil - der er milevidt fra 'Bænken' og 'Arven' til Per Flys nye, internationale thriller 'Dobbeltspil', som er proppet med lækkerhed og store stjerner. Men bagved staffagen gemmer sig den samme grundhistorie, nemlig om det lille menneske i det store dilema. Interview med Per Fly om hans nye film hos os i dag.
Drømmemuseer - hvordan ser det perfekte museum ud? Og hvordan skal disse kulturinstitutioner geares til fremtiden, så de stadig fremstår både nødvendige og spændende? Kulturministeren har kaldt til debat om fremtidens museer, og både kunstner og museumsdirektør giver bud i dagens udsendelse.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

15. jan. 2018 kl. 14:03
Over 1000 unge i børnepornosag - over hele landet er unge mennesker i dag blevet sigtet for distr...
Over 1000 unge i børnepornosag - over hele landet er unge mennesker i dag blevet sigtet for distribution af børneporno. Det handler om video og fotos af en dreng og en pige, der på det tidspunkt var 15 år. Det er klart ulovligt at dele den slags på nettet, men hvor meget ved de unge om det? Og kan sådan et kæmpe læs sigtelser have en afskrækkende effekt - og måske ligefrem skabe grobund for en ny generations digitale dannelse?
Du skal dø - fem gange om dagen tikker denne besked ind på din smartphone. Og det er ikke trusler fra en ukendt mafia, men din egen app, der husker dig på det uundgåelige endeligt. For et bhutansk ordsprog siger nemlig, at for at blive rigtig glad, skal man tænke på døden fem gange om dagen. Også i Vestens kunst forholder vi os ofte til døden - og vi stiller i dag skarpt på memento mori (husk, du skal dø)-traditionen i vestlig kunst.
Bande-tatoveringer - et medlem af den japanske Yakuza blev forleden anholdt efter at have været efterlyst i 14 år. For selvom han havde skjult sig i Thailand, dukkede der på nettet billeder op af manden i bar overkrop - og her afsløredes en totalt tatoveret overkrop, der afslørede hans forhold til Yakuzaen. Vi ser på de tatoveringer, den organiserede kriminalitet rundt i verden smykker sig med.
DR Romanprisen 2018 - seks romaner er nomineret til DR Romanprisen 2018. I løbet af de næste måneder går vi ombord i både bøger og forfattere for at finde drivkraften bag de fantastiske fortællinger. Vi åbner festen i dag med Jonas T. Bengtsson og hans roman Sus.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

12. jan. 2018 kl. 14:03
Facebooks nye algoritme - Facebook ændrer igen ved vores feed. Nu skal avis-artikler og andre del...
Facebooks nye algoritme - Facebook ændrer igen ved vores feed. Nu skal avis-artikler og andre delbare størrelser nedtones - i stedet skal der fokuseres mere på vennerne. Og så må man læse sine nyheder på de hjemmesider, der har lavet dem. f.eks. avisernes. Hvad og hvor meget vil det mon ændre vores færden på det sociale medie. Vi analyserer den nye algoritmes konsekvenser.
Kritikere i fælles fodslag- landets kunst- og kulturkritikere føler sig noget overset i de medieforhandlinger, der så småt er ved at gå i gang. Derfor har de forskellige kritiker-laug slået sig sammen i en organistion, der nu vil prøve at påvirke politikerne til at give mediestøtte til f.eks. netmagasiner om kunst og kultur.
Færre besøger SMK - Statens Museum for Kunst har en nedgang i besøgstallet på 26% i 2017 sammenlignet med 2015, der var det sidste hele år med gratis adgang til museet. Hvad kan SMK gøre for at vende kurven? Vi taler med SMK's leder, Mikkel Bogh.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

11. jan. 2018 kl. 14:03
Væbnet med ord og vinger: I dag er der premiere på dokumentarfilmen "Væbnet med ord og vinger", d...
Væbnet med ord og vinger: I dag er der premiere på dokumentarfilmen "Væbnet med ord og vinger", der handler om den danske digter Michael Strunge, der den 9. marts 1986 kastede sig ud af et vindue med ordene "nu kan jeg flyve". P1 Eftermiddag dykker ned i Strunges poesi og taler med dokumentarfilmens instruktør, Torben Skjødt Jensen, om hans tilgang til filmen.
Fransk #MeToo-kritik: En række fremtrædende kvinder fra fransk kulturliv kritiserer i avisen Le Monde #Metoo-bevægelsen for at udgøre en trussel mod den seksuelle frihed. P1 Eftermiddag ser på, hvorfor det netop er i Frankrig, kritikken opstår.
Koncerthuset bliver i DR: I marts luftede kulturminister Mette Bock ideen om at udskille Koncerthuset fra DR og lægge det ind under Det Kongelige Teater i stedet. I dag afviser hun, at det bliver en del af regeringens medieudspil. Udmeldingen kommer i forbindelse med offentliggørelsen af en ny analyse af DRs økonomi, som regeringen har fået udarbejdet. P1 Eftermiddag samler op på analysen og på de reaktioner, der lige nu følger i kølvandet på den.
Det og meget mere i P1 Eftermiddag i dag!
Vært: Jesper Dein.

Trommestikkerne er lagt til side for en stund, mens Sonne taler med Trentemøller

Radioværten og DJ'en vender tilbage til P3 for at udlevere sin iPhone X og sit digitale liv

Med guitar og deadline skriver Shaka Loveless & Jonas Gülstorff en sang til en P3-lytter

Jonas H. Petersen fra Hymns from Nineveh grubler - Hvad er kærlighed og hvorfor findes den?

Pernille Rosenkrantz-Theil, Hella Joof og Eske Willerslev er her. Det er aldeles fremragende!

Ofte gælder det bare om at komme videre, men nogle dårlige dates kan være svære at slippe