P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

Danmarks ældste historiebog: En 900 år gammel bog, der rummer det ældste kendte forsøg på at nedskrive et stykke Danmarkshistorie, og som til daglig befinder sig i Belgien, kan nu for første gang ses herhjemme. P1 Eftermiddag kigger munken Ælnoth over skulderen - og drager på opdagelsesrejse til andre ældgamle bøger, blandt dem en håndskrevet bibel på ikke mindre end 40 kilo.
Alverdens dødsritualer: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive.." ..suppleret af tre skovlfuld jord på kisten. Sådan siger vi farvel til vores døde, men andre steder i verden foregår det på helt andre måder. Fot...

Danmarks ældste historiebog: En 900 år gammel bog, der rummer det ældste kendte forsøg på at nedskrive et stykke Danmarkshistorie, og som til daglig befinder sig i Belgien, kan nu for første gang ses herhjemme. P1 Eftermiddag kigger munken Ælnoth over skulderen - og drager på opdagelsesrejse til andre ældgamle bøger, blandt dem en håndskrevet bibel på ikke mindre end 40 kilo.
Alverdens dødsritualer: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive.." ..suppleret af tre skovlfuld jord på kisten. Sådan siger vi farvel til vores døde, men andre steder i verden foregår det på helt andre måder. Fotografen Klaus Bo har rejst verden rundt for at blive klogere på andre kulturers dødsritualer - og er vendt dybt fascineret hjem. Klaus Bo er gæst i P1 Eftermiddag.
Centralisering af kunstuddannelserne: Giver det mening - eller giver det absolut ingen mening - at proppe de danske billedkunstskoler ind under samme organisatoriske paraply som fx musikkonservatorierne? En rapport om fremtidens kunstuddannelser har skabt voldsom diskussion og har nu også fået Christiansborg-politikerne op af stolene. Hvad er op og hvad er ned? P1 Eftermiddag giver et overblik over indhold og synspunkter.
De hjemløses dag: Når vi hører om hjemløse, er det som oftest noget med stakkels mennesker, der på grund af misbrug eller psykiske problemer har svært ved at leve en normal tilværelse. Men i dag, på Hjemløsedagen, fortæller P1 Eftermiddag en helt anden historie: Vi lægger øre og mikrofon til, når et kor bestående af hjemløse lader stemmerne klinge i vilden sky.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Mere P1 Eftermiddag

0:37:47

Bonushistorier og anekdoter mens du venter på den nye sæson

1:57:00

Vi går ind i den lukkede verden, bag hitsene og superstjernerne

1:57:00

Signe, Maria og Selina har taget en masse instrumenter med

0:55:58

Må vi bruge henrettede kinesiske fangers organer til forskning?

0:56:38

Hvad gør man ved det, hvis ens barn får en spiseforstyrrelse?

0:57:17

Hvad siger psykologien om tinder og om den langvarige kærlighed?