P1 Eftermiddag | P1 | DR
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 11. dec. 2017 kl. 14:03

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

Ingrid Betancourt var columbiansk præsident-kandidat, da hun blev taget som gidsel af oprørsbevæg...

Ingrid Betancourt var columbiansk præsident-kandidat, da hun blev taget som gidsel af oprørsbevægelsen FARC. Og der gik 6 ½ år, før hun igen var fri. Hvad gør det ved et menneske? Vi har mødt og talt med Betancourt, og det kan du høre i dag.
Bisoner, ulve og havørne - mange af de vilde dyr er på vej tilbage til Danmark, men hvor meget natur er der plads til? Og hvor store dyr er der plads til? Elefanter? "Rewilding" er navnet på et fænomen der breder sig flere steder i verden - naturen bliver gjort vild igen, og man prøver at genskabe naturens egne vilde processer.
Og så skal vi høre om en musiker og sanger, der var svensk, hadet af anmelderne men elsket af publikum. Ny film fortæller om Björn Afzelius, der startede i den politiske rock og endte i et ingenmandsland.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
(Sendes også 1.03).

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

8. dec. 2017 kl. 14:03
Museer i omfordeling - i dag udkommer kulturministeren med en rapport, der giver to bud på, hvord...
Museer i omfordeling - i dag udkommer kulturministeren med en rapport, der giver to bud på, hvordan støtten til museer skal fordeles fremover. Vi ser på forslagene og hører reaktionen fra museerne.
Heavy samfundskritik - engang var heavy rocken berygtet for sit tætte forhold til Satan. I dag har mange af de hårde bands skiftet Satan ud med stærkt samfunds- og religionskritiske tekster. Nogle af disse bands er meget populære, og i dag ser vi på sammenhængen mellem musikken og politikken.
Nye kulturbyer - i denne weekend giver Aarhus stafetten som europæisk kulturby videre. Og hvad er det så for nogle byer, der skal vise sig selv og kulturen frem det næste år? Vi tegner et portræt af hollandske Leeuwarden og maltesiske Valletta.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

7. dec. 2017 kl. 14:03
Jerusalems helligdomme: Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad...
Jerusalems helligdomme: Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og rykke den amerikanske ambassade til byen har vakt stor opsigt verden over, og mange frygter, at den amerikanske præsidents udmelding kan gøre problemerne i regionen uløselige. Vi ser nærmere på, hvorfor Jerusalems helligdomme gør byen så central for både muslimer og kristne.
Tobias Dybvad: Den populære danske standupkomiker og manuskriptforfatter Tobias Dybvad er lige om lidt aktuel med nyt show om jagten på kærligheden, mens han på ottende sæson spidder den danske tv-kultur i sit program 'Dybvaaaaad!' på TV2 Zulu. Vi får besøg af Tobias Dybvad til en snak om dansk TV, comedykultur, og hvordan man i dag må anstrenge sig for at skille sig ud i et stadigt voksende dansk comedylandskab.
Ensom jul: Julen er hjerternes fest, siger man. Det er i julen, vi mødes med familien, hygger os til julefrokoster med vennerne og kollegaerne og giver hinanden gaver. Men det er ikke alle, som føler sig inkluderet og en del af fællesskabet. Mange danskere føler sig ensomme, og den følelse er julen med til at forstærke. Vi har talt med ensomme unge og ser sammen med en forsker nærmere på, hvordan julen kan gøre et ensomt hjerte endnu mere tungt.
Aarhus 2017 lukker og slukker i Hvide Sande: Aarhus' status som europæisk kulturhovedstad nærmer sig sin afslutning, og folkene bag 'Aarhus 2017' har valgt, at det skal markeres med et brag af en afslutningsfest i Hvide Sande på den jyske vestkyst på lørdag. Kulturåret har givet Aarhus en masse opmærksomhed i de internationale medier, men hvordan har året været set ud fra et lokalt perspektiv? Vi taler med to politikere og en lokal journalist, der har dækket årets begivenheder.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

6. dec. 2017 kl. 14:03
Finland 100 år - vores nordiske frænder runder 100 år som selvstændigt land i dag, og vi har lave...
Finland 100 år - vores nordiske frænder runder 100 år som selvstændigt land i dag, og vi har lavet en time-stor lagkage med smagen af Finland til dig. Blandt andet får vi besøg af et af de 4.000 finnebørn, der kom til Danmark under 2. verdenskrig. Vi ser på nogle af de store kulturforskelle mellem finnerne og os, og så tager vi med på far og søns tur tilbage til de finske skove.
Smart kondom - en ny type kondom kan både fortælle dig om eventuelle kønssygdomme og bedømme din præstation på lagnerne. For en investering på 500 kroner kan du altså supplere fornøjelserne med viden om dig selv, men er det nu en god ide at få bedømt f.eks. præstationen på lagenet, når vi ved, at en af mænds største udfordringer i sengen er præstationsangst?
Vigga Bro - hun er blevet 80 år og spiller lige nu med i det sidste teaterstykke, hun sætter op. Vi benytter lejligheden til - sammen med Vigga - at se på liv og karriere.
Filmdirektør - Claus Ladegaard er blevet ny direktør på Det danske Filminstitut. I dag kommer han forbi og fortæller om, hvilke nye visioner, der skal drive dansk film fremad igen.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

5. dec. 2017 kl. 14:03
DRs kasserede julekalender: Mange fik en lang næse, da en færdigskrevet og delvist produceret DR-...
Skuespiller med livet som indsats: Scenens skuespillere frygter anmeldernes dom. Ude i den rå virkelighed er der skuespillere, der frygter for deres liv - nemlig politiets civile agenter, der infiltrerer de kriminelle miljøer. Mens Højesteret tygger på en sag om en civilagent, der muligvis gik over stregen, fortæller P1 Eftermiddag historien om de civile agenters farlige dobbeltspil.
Tragisk modgang stoppede ham ikke: Han trodsede sit muskelsvind og blev de grønne koncerters opfinder og en stærk stemme i handicap-debatten. Nu tæller hans skæbnes CV også Alzheimers - men selv dén diagnose nægter han at lade sig sætte ud af spillet. P1 Eftermiddag får besøg af forfatteren til en ny biografi om overleveren Evald Krog.
Hvad borgmesterkæderne fortæller: Mens de i Faaborg-Midtfyn kommune leder efter deres borgmesterkæde, der tilsyneladende er forlagt, leder P1 Eftermiddag efter historien og historierne bag Danmarks mange historiske kædeformede borgmester-smykker.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer."> DRs kasserede julekalender: Mange fik en lang næse, da en færdigskrevet og delvist produceret DR-radio-julekalender blev skrottet i sidste øjeblik. Men helt snydes skal lytterne da ikke: P1 Eftermiddag har inviteret journalisten og forfatteren Georg Metz, som skulle have lagt stemme til julekalenderes gennemgående fortællerrolle, i studiet - og dykker desuden ned i de principielle dønninger, skrotningen af "Jul i republikken" efterlader.
Skuespiller med livet som indsats: Scenens skuespillere frygter anmeldernes dom. Ude i den rå virkelighed er der skuespillere, der frygter for deres liv - nemlig politiets civile agenter, der infiltrerer de kriminelle miljøer. Mens Højesteret tygger på en sag om en civilagent, der muligvis gik over stregen, fortæller P1 Eftermiddag historien om de civile agenters farlige dobbeltspil.
Tragisk modgang stoppede ham ikke: Han trodsede sit muskelsvind og blev de grønne koncerters opfinder og en stærk stemme i handicap-debatten. Nu tæller hans skæbnes CV også Alzheimers - men selv dén diagnose nægter han at lade sig sætte ud af spillet. P1 Eftermiddag får besøg af forfatteren til en ny biografi om overleveren Evald Krog.
Hvad borgmesterkæderne fortæller: Mens de i Faaborg-Midtfyn kommune leder efter deres borgmesterkæde, der tilsyneladende er forlagt, leder P1 Eftermiddag efter historien og historierne bag Danmarks mange historiske kædeformede borgmester-smykker.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

P1 Eftermiddag

4. dec. 2017 kl. 14:03
Brætspil gør forskel - et nyt brætspil skal være med til at halvere brugen af tvang i psykiatrien...
Brætspil gør forskel - et nyt brætspil skal være med til at halvere brugen af tvang i psykiatrien i Region Syddanmark. I spillet fokuseres der på personalets udfordringer og adfærd - og det virker.
Forskning i funky former - i morgen trykkes Tænkepause nr. 1 million. Og de bittesmå bøger fra Aarhus Universitet er udkommet med et nyt bind hver måned i godt fem år. I hvert bind presser en forsker sin viden ned på 60 lettilgængelige sider - og det virker altså. På Københavns Universitet har man en julekalender - her kan man hver dag åbne en luge ind til et forskningsområde. Vi ser på nye måder at få forskningen ud til folket.
Selvudgiver - alle kan udgive sin egen bog, og rigtig mange gør det. Til gengæld bliver de sjældent læst og ligeså sjældent anmeldt. Er der overhovedet kvalitet nok til al den litteratur?
Værter: Tore Leifer og Karen Secher.

True Crime er en hastigt voksende genre, men hvor går grænsen mellem dokumentar og fiktion?

En kærlighedshistorie, hvor grænsen mellem rigtig og forkert langsomt bliver udvisket

Vindmøller er blevet symbol på ren energi, men hvad med produktionen af dem?

Når Sneen Falder, Jul i Angora, Jul Det’ Cool og historierne bag - 100% jul!

Mød dem som klæder rockstjernerne på i P6 Beats julekalender