P1 Morgen

22. okt. 2016

I lørdagens udgave af P1 Morgen fortsætter vi dækningen af ugens store sag i dansk politik: DF har misbrugt EU-støttekroner. I går meddelte partiet så, at de vil betale fire års brug af EU-støttekronerne tilbage, hele 955.000 kroner, der er modtaget via partiet MELD og fonden FELD. Dansk Folkeparti betalte også penge tilbage i maj, så nu er partiet i år oppe på at betale i alt omkring 2.5 millioner kroner tilbage. Vi snakker med Knut Gotfredsen, formand for Transparency International Danmark, og også Jens Ringberg, DR Nyheders politiske analytiker, kommenterer på sagen. For 60 år siden sad den 16-årige gymnasieelev Peter Eszterhás en morgen i sit klasselokale i Ungarn. Samme aften stod han i Budapests gader med gevær og molovtovcocktails. Han blev en del af Ungarns oprør mod den sovjetiske indflydelse i landet. Oprørerne fik sendt de sovjetiske tropper på porten, og Ungarn meldte sig ud af Warsawa-pagten. Så slog Sovjet tilbage med fornyet styrke, nedkæmpede al modstand og sendte over 200.000 ungarere på flugt. Det blev til den første store flygtningestrøm i Europa efter 2. verdenskrig. Peter Eszterhás er nu 76 år og er med os i studiet for at fortælle sin personlige flygtningehistorie. Derudover skal vi i dagens udsendelse snakke om dansk design i udvikling, om bogen 'Mette F.' om Mette Frederiksen og om det nye matematikspil 'Multi Math', der skal lære flygtningebørn matematik. www.dr.dk/p1morgen
  • DF vil betale fire års brug af EU-støttekroner tilbage

    01:31
  • Historieprofessor: Der mangler vilje blandt nationalstaterne i EU til et tættere samarbejde i fremtiden

    04:54
  • I morgen er det 60 år siden, at opstanden mod Sovjet begyndte

    14:56
  • Dansk band møder den afrikanske musik og musikkultur

    22:40
  • Mette Frederiksen på holdningsmæssig ekspresrejse

    31:37
  • Sydafrika forlader samarbejdet om Den Internationale Straffedomstol

    43:26
  • Eksistens kigger på hvordan synet på sorg har ændret sig op gennem historien

    48:27
  • DF vil betale fire års brug af EU-støttekroner tilbage

    1:01:09
  • Tangspisende køer udleder mindre metan, når de bøvser

    1:06:58
  • Radiodokumentaren ’Nattens Dronning’ vandt i går fornem pris

    1:11:56
  • Regeringens ordning om tvungen pensionsordning rammer dobbelt for personer på overførselsindkomster

    1:19:44
  • Bagklog besøger Niels Hausgaard i Hjørring

    1:26:35
  • Et nyt spil skal lære flygtningebørn matematik

    1:29:10
  • Den danske designbranche har gennemgået stor udvikling

    1:35:36
  • Kalv er en overset spise - let, billig og dyrene har det godt

    1:45:00

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet