Panorama
Panorama er en radiofonisk guide til en mangfoldig verden. Uge efter uge bringer programmet reportager fra nær og fjern.
300 km nord for polarcirklen i Ilulissat, hvor frosten bider og hvor det er sort nat i flere måneder, inden solen igen viser sig over iskanten. Det sker hvert år den 13. januar 13 minutter i 13.00, hvor byens indbyggere trodser kulden og står parat på en bakke for at hilse "den store varme" velkommen tilbage. Tilrettelæggelse: Ea Ørum. (Sendt første gang 15. februar 2015).
Brita Kvist har besøgt Katarinburg i denne uges Panorama. (Sendt første gang 13. juli 2013).
Panorama på pilgrimsrejse i Bhutan. (Sendt første gang 8. august 2013).
Panorama i Los Angeles på sporet af forfatteren Charles Bukowski, der skrev og drak og blev rig og berømt. (Sendt første gang 12. juni 2014).
Panorama besøger verdens mindste boghandel, der ligger i Grønland. (Sendt første gang 26. juni 2014).
Panorama på trøffeljagt i Italien, hvor kampen om den kostbare svamp bl.a. fører til forgiftning af trøffelhunde, familiefejder og kidnapninger. (Sendt første gang 3. juli 2014).
Panorama til Tekno fest i Tunesien. (Sendt første gang 7. august 2014).
Amerikanske mormoner driver verdens største center for slægtsforskning, som hvert år tiltrækker i hundredtusindvis af mennesker, der vil vide mere om deres familier. Panorama har besøgt centret i Salt Lake City, hvor en af de største afdelinger er den danske, fordi Danmark spillede en stor rolle i grundlæggelsen af mormonernes hovedby. Tilrettelagt af Mette Lützhøft og Katrine Jo Andersen. (Sendt første gang 11. september 2014).
"Et lille mirakel". Sådan beskrives det egyptiske "Lys og Håb"- orkester, som består af 43 blinde, kvindelige musikere. Og det ER lidt af et mirakel. For hvordan får man så mange blinde musikere til at spille sammen, når de hverken kan se dirigenten eller læse noderne? Eva Plesner og Flemming Weiss Andersen har for Panorama besøgt orkestret, som er det eneste i sin art i verden. (Sendt første gang 14. august 2014).
Vidste du, at nogle af verdens største hjerner har boet i den schweiziske storby Zürich? Panoramas Charlotte Pries Jensen er gået i hælene på den tyske fysiker og Nobelprismodtager Albert Einstein, Sovjetstatens grundlægger, Vladimir Lenin, den irske forfatter og digter James Joyce og ikke mindst den tyske forfatter Thomas Mann, der i 1929 modtog Nobelprisen i litteratur. (Sendt første gang 21. august 2014).
Panorama besøger i denne uge Færøerne, hvor ny arkæologisk viden om vikingetiden vender de islandske sagaer på hovedet og punkterer den store nationale grundfortælling om dengang færingerne blev kristnede. Ifølge sagaerne blev kristendommens indført omkring år 1000 på den norske konges bud, men alt tyder på at færingerne allerede da for længst var kristne. Det var nemlig de keltiske kvinder, som vikingerne havde med sig, der bragte kristendommen med sig til de nordatlantiske øer. Karl Johan Mikkelsen har besøgt den færøske bygd Lorvík og mødt en af de arkæologer, der har prikket hul i den nationale myte. (Sendt første gang 4. september 2014).
Lang, langt ude i den egyptiske ørken ligger det, der menes at være verden ældste kloster, St. Antonius-klostret. Her har munke og eneboere siden det 2 århundrede søgt tilflugt under den brændende sol i et ugæstfrit terræn. Panorama har besøgt klostret hør Katrina Lewkovitchs reportage. (Sendt første gang 25. september 2014).
Over en million mennesker besøger hvert år Auschwitz-Birkenau Museum i Polen, hvor nazisterne drev deres dødslejre, det slider på huse, barakker - ja på alle de ting, der er i Auschwitz. (Sendt første gang 29. januar 2015).
Letlands hovedstad Riga er mest kendt for sin jugend-arkitektur, men også i stigende grad for byens unikke træhuse bygget i 1800-tallet og som mod alle odds har overlevet to verdenskrige, kommunisme og kapitalisme. Nu renoveres husene, fordi letterne ser dem som en vigtig del af deres kulturhistorie. (Sendt første gang 16. april 2015).
Bønder har i mere end tusind år snittet i asketræer for at udvinde naturlægemidlet manna, som blev udbredt under øens arabiske epoke. I dag holder en lille flok mannaproducenter - mannari - stand mellem cikadernes sang og biernes summen på den nordlige del af øen, hvor udvinding af manna efterhånden er reduceret til et kald. Morten Beiter deltog i sidste års høst af de eftertragtede sødlige stænger af størknet plantesaft med det bibelske navn, som dog mest bruges til forstoppede maver. (Sendt første gang 7. maj 2015).
Den islandske natur er dramatisk med frådende vandfald, vulkanudbrud, lavamarker og altopslugende jordskælv. Og netop her - under et længere ophold i begyndelsen af 1900-tallet - fandt den danske forfatter Thit Jensen afløb for sine indre, uforløste følelser. Den flydende lava og de springende gejsere blev billeder på seksualitet og dæmoni i "Mystiske fortællinger fra Island", vaskeægte gyserhistorier, som Panoramas Katarina Lewkovitch har brugt som guide ned i den islandske naturs underverden. (Sendt første gang 21. maj 2015).
Stendahl-syndromet - betegnelsen for en tilstand, hvor mennesker bliver syge af mødet med stor kunst ... eller måske for megen stor kunst. Syndromet er opkaldt efter den franske forfatter Stendahl, som under et besøg i Firenze i begyndelsen af 1800-tallet blev svimmel og desorienteret i mødet med overvældende skønhed. Forfatteren Gorm Rasmussen tog til Firenzes skatkamre for at finde kunst-suset, men rejsen begyndte på Møn. (Sendt første gang 18. juni 2015).
USA's største indianerreservat breder sig over fire stater og er næsten dobbelt så stort som Danmark, så der er god plads til de omkring 300.000 efterkommere af navajo-stammen. Der kæmpes i reservatet for at bevare gamle traditioner og for at værne om et helt særligt talesprog. Tilrettelæggelse: Kasper Mosholm Thulstrup. (Sendt første gang 2. juli 2015).
36.000 år gamle hulemalerier og tegninger fundet i en grotte i det sydøstlige Frankrig. Værkerne er så unikke, at grotten, Chauvet-grotten, ikke er åben for offentligheden, fordi de så fald ville gå til. Men nu er der lavet en tro kopi af grotten, som Jesper Tang har besøgt. (Sendt første gang 30. juli 2015).
Livet er hårdt i de israelsk-besatte områder på Vestbredden. Og er man tilmed homoseksuel, er man også et udskud blandt sine egne, i familien, i samfundet og man er et let offer for den israelske sikkerhedstjeneste, der i flere tilfælde har brugt viden om seksualitet til at skaffe sig oplysninger. Tilrettelæggelse: Anne Sidsel Troldtoft Hjort og Camilla Høj Eggers. (Sendt første gang 21. januar 2016).
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Året er 1906. Den unge Karen Blixen besegler en pagt om at leve for "det store i livet" ved at læse højt fra en novelle af forfatteren Hans Kaarsberg. Men hvem var han, denne karismatiske forfatter, læge og opdagelsesrejsende, der drog på ekspeditioner til de russiske stepper og skrev om skæbnen på en måde, der bjergtog den unge Karen? Klaus Rothstein stikker snuden i sporet i skoven ved Rungstedlund, og undervejs møder han både museumsfolk, forskere og forfattere, der føjer nye brikker til billedet, blandt andre Tom Buk-Swienty, Ida Jessen og Hans Kaarsbergs lyslevende barnebarn, der har boet 60 år i Rom. Kaarsberg-mysteriet er en begivenhedsrig litterær sporjagt om en forfatter, som pludselig gik i glemmebogen.
Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2021. I juni overrækkes prisen til en af dem, men inden da skal bøgerne læses, diskuteres og vurderes af læsere landet over. Du møder her de seks kandidater: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard. Vært: Diana Bach.
Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.
Tænk hvis du var smuttet blot et halvt minut tidligere fra den kedsommelige fest, hvor du endte med at møde dit livs kærlighed. Hvordan havde din tilværelse så set ud? Samme spørgsmål kan man stille til Historien - den med stort H. Den er ikke forudbestemt til at finde sted på en bestemt måde. Adam Holm taler om centrale begivenheder i det 20. århundredes verdens- og danmarkshistorie, som kunne have fået et ganske andet forløb.
Hvad betyder ideologi for politikerne i dag? En klods om benet? En flammekaster? En historisk forpligtelse? Mød fem stærke ideologer - fra socialisme til nationalkonservatisme - i samtaler om den værdipolitiske ild, og om den kunst, der står deres hjerte og hjerne nærmest. Vært: Klaus Rothstein.
Jakob Stegelmann og Troldspejlets redaktion fortæller nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier - med anmeldelser, baggrund og arkivklip. Det klassiske tv-program i podcast-rammer.