Pilgrim - på rejse i troens univers
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Tigerspring. Spirituel lærer Anne Sofie Jørgensen fortæller om vision, autoritet og ansvar som leder af Tigerens Rede i Gedved. I hendes arbejde mødes buddhisme og kristendom på nye måder. Komponist Mikael Andreasen introducerer en salme af Simon Grotrian.
Pilgrim i biblioteket. Cand.teol. Liselotte Horneman Kragh er med på rejsen ind i bøgernes møde med myter, guddommelige børn og store symboler. Desuden besøger Malene Fenger-Grøndahl et Hare Krishna hjem i Århus. Tilrettelæggelse: Anders Laugesen.
Betlehem. Jesu fødsel har sin tid og sit sted. Århundrederne gjorde Betlehem til et levende symbol. Men i dag er byens kristne pressede. Vi besøger Jesu fødeby i et genhør med Søster Abraham og præst Hans-Ole Bækgaard. Og formanden for Betlehems venner Vita Andreasen fortæller om byens kristnes forsøg på at overleve. Vært Anders Laugesen.
Det skrøbelige menneskeliv. Læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal ser på det foranderlige og sårbare ved at være menneske. Desuden en reportage fra et værested for ensomme unge. Vært: Anders Laugesen.
Den 8. dag. Under en skovvandring ved Slåensø fortæller kunstmaler Maja Lisa Engelhardt om dagen, hvor Gud giver sit skaberværk i menneskenes hænder. Desuden besøger Malene Fenger-Grøndahl en alternativ gudstjeneste med fokus på sansning. Tilrettelæggelse: Anders Laugesen.
Nytår i kirken. Sognepræst Flemming Baatz Kristensen fortæller om at være på pilgrimsrejse gennem kirkeåret. Vært: Anders Laugesen.
Folkekirke for søgende. Stiftpræst for åndeligt søgende Miriam Florez fortæller fra sin præstegård på Fanø om mødet imellem den folkekirkelige tradition og inspiration fra nye spirituelle strømninger. Desuden bringes en reportage fra et Gralsritual i Århus. Vært: Anders Laugesen.
De dybeste lag i mit hjerte. Salmedigteren Jens Rosendal fortæller fra sit hjem ved Vadehavet om sin digtning og om mødet med livets efterår. Desuden besøges redesign butikken Mö og Flös, som drives af Kirkens Korshær. Vært: Anders Laugesen.
Troens bibliotek. På besøg i store bogsamlinger leder vi efter spor af Gud. Kan tro findes gennem religionernes bøger, eller er troen bundet til en konkret erfaring? Hvad sker der, når bøger om tro forsvinder fra bibliotekernes hylder? Desuden bringes en reportage fra en SU-middag. Vært Anders Laugesen.
Alle helgen. Karen Marianne Kristensen fortæller om slægtsspor på Rimsø kirkegård, om sorgens runesten og om oplevelsen af at være indfældet i en historie. Vært: Anders Laugesen.
Afsked. Hospitalspræst Steen Bonde fortæller under en vandring i efterårets tegn om sine erfaringer om at hjælpe mennesker med at tage afsked. Desuden besøger Malene Fenger-Grøndahl Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus. Tilrettelæggelse: Anders Laugesen.
Præstens identitet. Sognepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen reflekterer over, præstens rolle og identitet. Bliver man nogensinde sig selv igen efter præsteordinationen? Desuden fortæller professor Anders-Christian Jacobsen om præsteordinationen i lyset af folkekirkens højmesse. Tilrettelæggelse: Anders Laugesen.
Guddommelig nærhed. Præstinde og forfatter Joanna Marie Nielsen deler sine erfaringer med en glemt virkelighed, hvor gudernes og menneskenes verden er intimt forbundet. Desuden fortæller professor Anders-Christian Jacobsen om nadveren i lyset af folkekirkens højmesse. Tilrettelæggelse: Anders Laugesen.
Ophav. Valgmenighedspræst Henrik Højlund besøger sin 95 årige mor Beate Højlund og fortæller om rejsen fra et troende hjem i Hirtshals til sit virket som præst for unge kristne i Aarhus. Desuden fortæller professor Anders-Christian Jacobsen om dåben i lyset af folkekirkes højmesse. Er dåb og frelse knyttet sammen?
Lyt, lyt, lyt . Cand.mag Chris Norre deler erfaringer om kunsten at lytte til andre og til sig selv. Biskop Marianne Gaarden fortæller om udfordringerne til gudstjenestens prædiken.
Højmessen. Sognepræst Jørgen Demant introducerer folkekirkens højmesse ved at se på gudstjenestens opbygning led for led.
Messe, omsorg og kampsport. Generalsekretær Maria Hammershøy fortæller om en trosrejse og sit perspektiv på en verden under pres. Sognepræst Jørgen Demant fortæller om kirkerummet.
Gelongma Palmo fortæller om sit livs pilgrimsrejse fra barn under bombningen af Hamborg til Tibetansk buddhistisk nonne i årelange retræter. Desuden besøges en sikh-sammenkomst i Århus.
Forfatter Rakel Haslund-Gjerrild fortæller ved afslutningen af en pilgrimsvandring ved Vesterhavet om dystopiske fremtidstanker og om troens betydning for at forstå verden. Desuden besøges adventistkirken i Århus.
Forfatter Lene Andersen fortæller om dannelsens nødvendighed i forhold til fremtidens udfordringer. Kan vi stadig lære noget af arven fra Grundtvig? Desuden besøges den assyriske menighed i Århus.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Året er 1906. Den unge Karen Blixen besegler en pagt om at leve for "det store i livet" ved at læse højt fra en novelle af forfatteren Hans Kaarsberg. Men hvem var han, denne karismatiske forfatter, læge og opdagelsesrejsende, der drog på ekspeditioner til de russiske stepper og skrev om skæbnen på en måde, der bjergtog den unge Karen? Klaus Rothstein stikker snuden i sporet i skoven ved Rungstedlund, og undervejs møder han både museumsfolk, forskere og forfattere, der føjer nye brikker til billedet, blandt andre Tom Buk-Swienty, Ida Jessen og Hans Kaarsbergs lyslevende barnebarn, der har boet 60 år i Rom. Kaarsberg-mysteriet er en begivenhedsrig litterær sporjagt om en forfatter, som pludselig gik i glemmebogen.
Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Panorama er en radiofonisk guide til en mangfoldig verden. Uge efter uge bringer programmet reportager fra nær og fjern.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2021. I juni overrækkes prisen til en af dem, men inden da skal bøgerne læses, diskuteres og vurderes af læsere landet over. Du møder her de seks kandidater: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard. Vært: Diana Bach.
Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.
Tænk hvis du var smuttet blot et halvt minut tidligere fra den kedsommelige fest, hvor du endte med at møde dit livs kærlighed. Hvordan havde din tilværelse så set ud? Samme spørgsmål kan man stille til Historien - den med stort H. Den er ikke forudbestemt til at finde sted på en bestemt måde. Adam Holm taler om centrale begivenheder i det 20. århundredes verdens- og danmarkshistorie, som kunne have fået et ganske andet forløb.
Hvad betyder ideologi for politikerne i dag? En klods om benet? En flammekaster? En historisk forpligtelse? Mød fem stærke ideologer - fra socialisme til nationalkonservatisme - i samtaler om den værdipolitiske ild, og om den kunst, der står deres hjerte og hjerne nærmest. Vært: Klaus Rothstein.
Jakob Stegelmann og Troldspejlets redaktion fortæller nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier - med anmeldelser, baggrund og arkivklip. Det klassiske tv-program i podcast-rammer.