Plakatmafiaen - kampen om bymuren

Hvis du vil have en plakat hængt op i København, skal du gå gennem Plakatmafiaen - ellers forsvinder din plakat med det vuns, og måske får du også et lag tæsk med i købet. Det er i hvert fald rygtet på gaden - og det har det været de sidste fyrre år. Men kan det virkelig passe? At nogen rent faktisk skulle have tilkæmpet sig eneretten til noget så fredsommeligt, som plakatophængning? Maria Dønvang og Maya Zachariassen går i fodsporene på den berygtede plakatmafia, for at undersøge, hvem der i virkeligheden har ret til det byrum, der burde være vores alle sammens. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang og Maya Zachariassen. Redaktør: Torben Brandt.

Dokumentar

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 26:47
    Plakatmafiaen - kampen om bymuren

    1:4 - En fjer der bliver til hundredetusind høns

    Når man skal hænge en plakat op i København, skal man ringe til Plakatmafiaen. Sådan er det bare, og kunstner Christian Klintholm har selv erfaret, hvad der sker, hvis man ikke makker ret. Christian viser rundt blandt de københavnske plakater - men hvor meget af det, han fortæller, er sandt? Og hvis det virkelig er sandt - hvorfor er der så ikke nogen, der gør noget ved det? Medvirkende: Christian Klintholm, Klaus Bondam, Jakob Næsager, Jon Pape. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang og Maya Zachariassen. Redaktør: Torben Brandt. (Sendt første gang 13. marts).

    Dokumentar
  • 26:43
    Plakatmafiaen - kampen om bymuren

    2:4 - En stille krig

    Tilbage i nullerne var der nogen, der vovede at tage kampen op mod den berygtede plakatmafia - men hvordan gør man lige det, hvor mange liter tapetklister skal der til, og er det overhovedet en kamp, man kan vinde? For at få svar på de spørgsmål, skal vi først opspore de anonyme modstandsmænd - og de har skjult deres spor efter bedste evne. Medvirkende: Bl.a. Claus Ankersen, Mikkel Jørgensen. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang og Maya Zachariassen. Redaktør: Torben Brandt. (Sendt første gang 20. marts).

    Dokumentar
  • 26:33
    Plakatmafiaen - kampen om bymuren

    3:4 - Rødderne

    Rygter er der nok af - men for at komme til bunds i sagen, må vi selv gå på gaden med en stak plakater for at se, hvad der sker, hvis man ikke går igennem Plakatmafiaen. Og så bliver vi sendt tilbage i tiden til et legendarisk fredsmøde på værtshuset Drop-Inn. For hvad skete der egentlig, dengang territorierne efter sigende skulle være blevet fordelt? Medvirkende: Las Thomsen, Kim Jezus. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang og Maya Zachariassen. Redaktør: Torben Brandt. (Sendt første gang 27. marts).

    Dokumentar
  • 26:16
    Plakatmafiaen - kampen om bymuren

    4:4 - Vind, vejr og tredjemand

    Med fortiden på plads retter vi blikket mod nutiden - for det viser sig, at der alligevel ikke er plads til alle. Og alle dem, der er plads til - dem, hvis plakater hænger i overflod på bymurene - hvem peger de på? Medvirkende: Bl.a. Kim Jezus, Jon Steffensen, Claus Ankersen, Klaus Bondam. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang og Maya Zachariassen. Redaktør: Torben Brandt. (Sendt første gang 3. april).

    Dokumentar