Radioklassikeren

I frihed og fangenskab

I de festlige befrielsesdage i maj 1945 udspilledes et drama i Nordvestjylland, der afgjorde 12.000 sovjetiske krigsfangers skæbne. De sovjetiske soldater var for at overleve gået med til at trække i tysk uniform. I Danmark havde de bl.a. været med til at støbe betonbunkerne langs Vestjyllands kyst. Nu var det regnskabets time. Og Stalin var ikke nådig ved regnebrættet. Enkelte flygtede og skabte sig en tilværelse i Danmark. En af dem, Sergej, kan du møde i dagens Radioklassiker, der ser på russernes skæbne efter Danmarks befrielse. Tilrettelægger og vært: Jon Kaldan. www.dr.dk/radioklassikeren (Sendes også onsdag 21.03, lørdag 00.05 og søndag 11.05).

    Flere i samme serie