Rejsen til det fremmede
59:00

På vej 1:4

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I 1829 vandt en maskine for første gang over muskler, da et tog bevægede sig hurtigere end en hest. Siden da har vi fået biler, hastighedstog, rumraketter og passagerfly og vi kan på timer skifte kontinent, klima og kultur. Det første afsnit af Rejsen til det fremmede handler om at være på vej - i taxa, bus, fly, båd og på gåben, om lufthavnens ikke-sted, der er designet til at man ubesværet kan bevæge sig igennem det, om luftrummets uendelige frihed, om en afghansk pige, der ville være jagerpilot og om det moderne paradoksale forhold mellem hastighed, tid og sted. Rejsen til det fremmede er et kaleidoskopisk eventyr om udlængsel, hjemmefødninge, nysgerrighed og fremmedhed fyldt med navere, piloter, sejlende, spisende, skrivende og helt gemene turister, der tager ud for at se, hvad der er bag horisonten. Susanna Sommer drager ud til en lille thailandske fiskerby med pitstops i 30ernes USA, 50ernes Harzen, 70ernes Asien og 90ernes Rusland og du kan blandt andet høre hvordan et hotelværelse er sexet, hvad modernismens skribenter fandt i den dynamiske metropol og hvorfor vi har brug for forestillingen om kannibaler. Medvirkende: Journalist og forfatter Carsten Jensen, pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn, lektor Dan Ringgaard, professor Torben Brostrøm, professor Anne-Marie Mai, lektor Dorthe Gert Simonsen, journalist Otto Lerche, arkæolog Jeanette Varberg, lektor Janne Liburd og naverne Rasmus Bjørn Frederiksen og Rene Lærke Christensen. Tilrettelæggelse: Susanna Sommer. (Sendt første gang 11. december 2014).

    Flere i samme serie

      Kultur