Så vidt vi ved

Dit ugentlige abstrakt af videnskabelige gennembrud, store opdagelser og de vigtigste forskningsnyheder. Programmets værter Maja Hald og Dan Grønbech guider lytterne ind i videnskabens forunderlige verden, og DR Videns analytiker Carsten Nielsen udfolder de vigtigste trends og tendenser i det danske og internationale forskningsmiljø.

Videnskab & Teknologi

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 55:40
    Så vidt vi ved

    Rådden mad, solcreme, DNA og Kina

    Danske forskere skruer op for samarbejdet med Kina om energi og klima. Går det an, når vi er på kant med kineserne? Solcreme er vigtig beskyttelse for vores hud, men vores brug kan skade koraller og havmiljø. Nationalt Genom Center er snart klar til at indsamle DNA fra danske patienter, når de møder sundhedsvæsenet. Det giver nye muligheder - og udfordringer. Chokolade, yoghurt og surkål er eksempler på "fermenteret" mad. Forskning viser, at halvrådne produkter har hjulpet menneskets udvikling på vej. Kan for meget viden gøre os dummere? Det mener nyt dansk videnskabsmedie, som vil sætte perspektiv på informations-bombardementet. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:37
    Så vidt vi ved

    Gamle holdninger & nyfødte børn

    Valgkamp eller ej - danskerne har ikke ændret holdninger de seneste 40 år, fastslår forsker. Hør ham i P1's videnskabsmagasin, som også afslører, hvad sundhedsforskere i bedste Årgang 0-stil har fået ud af at følge tusindvis af danskere fra fødslen og frem i to årtier. Frivillige står i kø for at hjælpe forskere med at fange insekter. Andre prøver at bruge hypet teknologi til fødevaresikkerhed, så vi fx trygt kan spise insekter. Redaktionen ser desuden på problemerne i at redde alt for tidligt fødte børn, og på hvordan forskere er blevet misbrugt til lobbyisme i EU og FN. Endelig faktatjekker DR Viden, om elbiler egentlig er klimavenlige. Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:07
    Så vidt vi ved

    Videnskab på afveje

    Redaktionen undersøger i en særudsendelse fra videnskabsfestivalen Bloom, hvordan den samme videnskab kan give vidt forskellige og forvirrende svar. Misforstår medierne resultaterne og strammer konklusionerne? Bøjer forskerne reglerne for at tage sig bedre ud? Eller tvinger rammerne om moderne forskning videnskaben på uvidenskabelige afveje? Værter: Dan Grønbech & Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:09
    Så vidt vi ved

    DNA-test, grænsekontrol og bjørnedyr

    Privat DNA-test vil afsløre din risiko for arvelig sygdom, men dansk forsker er skeptisk. Hør hvorfor i P1's videnskabsmagasin, som også ser på luftforurening og astma, skadelige grønne kostråd i Grønland og manglen på solid forskning i de sygdomme, som slår flest af os ihjel. Det sære lille bjørnedyr er til gengæld nærmest umuligt at tage livet af, og nu beder biologer borgerne om hjælp til at undersøge dets udbredelse i Danmark. Valgløfte vil erstatte grænsevagter med teknologi. Det er lettere sagt end gjort, vurderer overvågningsforsker. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:01
    Så vidt vi ved

    Forskere i Folketinget, tusind år gamle træer og de store oceaner

    Ville samfundet have godt af, at der sad en forsker eller to i Folketinget? Det er der i hvert fald et par forskere, der gerne vil. Vi undersøger hvorfor, og om det egentlig er nødvendigt. UNESCO vil i løbet af det næste årti gerne undersøge, hvordan verdenshavene har det. Det betyder en stor satsning på havforskning, som vi tager forskud på i dagens program. Så skal vi også kigge på træer, der er ældre end stenalderen og snakke med en historiker, der blev så klog på sit område, at han var nødt til at skifte grundholdning til emnet. Alt det i ugens udgave af Så vidt vi ved. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:56
    Så vidt vi ved

    Kolera, vildt vejr, mirakel-medicin og vandmænd

    En 166 år gammel flaske med kolera-inficeret afføring deler katastrofe-forskere og historikere. Skal flasken åbnes, så indholdet kan analyseres og gøre gavn - eller skal den bevares som historisk klenodie? Hør historien i det ugentlige videnskabsmagasin, som også fortæller om vejrfænomenet El Niño, kræftbehandling med personlig medicin, plasticfjernelse med vandmænd og insekttælling med robotter. Desuden er vi med, når forskere prøver at forklare virksomheder, hvordan de bør drive forretning. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:01
    Så vidt vi ved

    Game of Thrones-videnskab og ja tak til GMO

    Tv-serier som Game of Thrones fylder i vores samtaler og vores medieforbrug. Men selve seriefortællingen er lige så gammel som avisen, og deres evne til at fange os foran fjernsynet er ren (litteratur)videnskab. Så skal vi blive klogere på, hvad det er GMO kan, siden Etisk råd har købt ind på ideen, og derudover skal vi også tale om både bløddyr og narhvaler, for begge arter fortæller os nemlig noget nyt og afgørende om henholdsvis evolution og uddøen. Sidst men ikke mindst siger vi også tillykke til Eline Palm Meldgaard, der i sidste uge vandt årets Ph.d. Cup på at forske i orme, som hun bogstaveligt talt trækker ud af enden på grise. Velbekomme og velkommen indenfor i ugens udgave af Så vidt vi ved. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:39
    Så vidt vi ved

    Larm, lyd-detektiv, naturmedicin og Ph.d. Cup

    Menneskelig larm er en dominerende del af "Lyden af Danmark", som et nyt forskningsprojekt nu vil kortlægge med borgernes hjælp. Lydspor kan også hjælpe politiet og fælde forbrydere, fortæller Danmarks førende lyddetektiv. Mere hemmelighedskræmmeri: Kræftpatienter skjuler alternativ medicin for lægen, og det skader behandlingen. Hør hvorfor i det ugentlige videnskabsmagasin, som også rapporterer om et dansk bidrag til at erstatte vaccinations-nåle med piller samt præsenterer finalisterne i ugens store Ph.d. Cup. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:00
    Så vidt vi ved

    Mikrober, dyre-inspiration, tech-festival og Brexit-bøvl

    Nu skal samtlige mikroorganismer i den danske natur kortlægges, præcis som planterne blev det i storværket Flora Danica. Men hvad skal "Microflora Danica" gøre godt for? Hør forklaringen i det ugentlige videnskabsmagasin, som også giver eksempler på super-egenskaber hos dyr, der inspirerer forskere til nye opfindelser. Desuden rapporterer vi om nyt fra klima- og rumfronten og sammenligner Aarhus med Silicon Valley. Endelig opfordrer Brexit-bekymrede Eske Willerslev til, at danske universiteter tager ved lære af briternes satsning på originaler, mens de omvendt vil have godt af lidt dansk afbureaukratisering. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:45
    Så vidt vi ved

    Toneterapi, borgerløn, Brexit og 5G

    Musik kan dæmpe angst - men hvilke melodier og genrer virker bedst? Få svaret i ugens videnskabsmagasin, som også fortæller, hvordan Brexit påvirker danske topforskere i UK, og hvad videnskaben kan udlede af et finsk forsøg med borgerløn. Desuden forklarer vi, hvad teleselskaberne betaler for, når de køber dyre frekvenser til 5G i et stadig mere tætpakket luftrum omkring os. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:05
    Så vidt vi ved

    Kvindehjerner, kolde testikler og kæmpeøgler

    Er der forskel på kvinders og mænds hjerner - og kan vi stole på videnskaben på det område? Det er et af emnerne i det ugentlige videnskabsmagasin, som også ser nærmere på frosne testikler, nye dinosaur-fund, idé-hæmmende forskermålinger og cybertruslen fra kunstig intelligens. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:49
    Så vidt vi ved

    Jordskælv og forsker-trusler

    Grove trusler mod upopulære forskere og tidligere advarsler ved jordskælv. Det er blandt emnerne i ugens videnskabelige radio-rundtur, som også besøger verdens førende vaskemiddel-laboratorium. Desuden snakker vi om sære strømførende bakterier, og fortæller at den frie forskning på danske universiteter er truet af en usund skæv kombination af gavmilde private fonde og faldende offentlig støtte. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:54
    Så vidt vi ved

    Computer-vold og forsker-ligestilling

    Forskere har i årevis overdrevet truslen fra voldelige computerspil og unges brug af teknologi - men hvorfor? Få svaret i ugens videnskabsmagasin, som også taler med en kontroversiel international genforsker med stjernestatus. Mød desuden et par af de kvindelige rollemodeller, som videnskaben gerne vil have klonet. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:00
    Så vidt vi ved

    Hackede biler, sexforskning og hav-hedebølger

    Hackede biler, upopulær sexforskning og bekymrende høje havtemperaturer er nogle af ugens store emner. Vi fortæller også om trækfugles klimaforandrede forårs-vaner - og om en sovjetisk Venus-sonde fra 1972, som nu har nedstyrtningskurs mod jorden. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:58
    Så vidt vi ved

    Farlig 5G, autisme og genetik-magi

    Er stråling fra det kommende 5G-mobilnet farlig? Og kan danske forskeres fund af autisme-gener føre til ny behandling? Det er et par af emnerne i videnskabsmagasinet, som også fortæller, at kontroversiel genredigering nu både kan trylle os selv klogere og slå myg og andre smittespredende arter ihjel - men er det egentlig i orden? Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:03
    Så vidt vi ved

    Stamcelle-snyd og autopilot på slingrekurs

    Ugens videnskabsmagasin handler om snyd med stamcelleforskning, den opreklamerede autopilot i Teslas biler og danske forskeres antibiotika-våben mod resistente bakterier. Og mens alle andre taler om det kommende 5G mobilnet, sætter vi trumf på og retter blikket mod 6G. Kendt topforskers snyd med stamceller på det kendte Harvard Universitet har sendt et helt forskningsområde til tælling. De opdigtede resultater, som også har vildledt danske stamcelleforskere, har spildt kollegernes tid og udsat tusindvis af hjertepatienter for nytteløs behandling. Er autopiloten i en Tesla mere trafiksikker end en menneskelig fører bag rattet? Måske, men den er ikke så meget bedre, som den amerikanske bilproducent har reklameret med. Mennesker er nemlig ret gode til at køre bil. Danske forskere har fundet en smutvej til at slå resistente bakterier ihjel ved at give flere typer antibiotika samtidig. Ny forskning viser dog også, at der trods populariteten hos skrantende patienter er flere bivirkninger ved antibiotika-kure. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi