Live kanaler

Shitstorm
44:11

Burkaballade på højskolen, asylcenter-jokes og æslet Alex

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Krogerup Højskole har været under heftig beskydning fra hele den danske højrefløj i denne uge. Siden det blev offentligt kendt, at skolen har haft to burkaklædte kvinder på besøg som oplægsholdere, har Stram Kurs-politikere skrevet vrede facebookopdateringer og blogindlæg og selveste Morten Messerschmidt har kritiseret sagen fra Folketingets talerstol. I denne udgave af Shitstorm på P1 kan du møde højskoleforstander Rasmus Meyer, der svarer på kritikken. Vi spørger også danmarksmester i shitstorm og ytringsfrihedsekspert Flemming Rose, om han mener, at Krogerup Højskole har fortjent deres shitstorm. Desuden besøg af Rasmus Jarlov, der har fået heftige svinere i indbakken, efter han postede en række vittigheder på Instagram, imens han besøgte asylcentret Sjælsmark. Endelig skal vi fortælle en fantastisk historie om æslet Alex, der først blev misrøgtet og var helt alene, men som nu er omgivet af kærlighed og er i fuld vigør. Alt sammen grundet en stærk digital indsats fra Bornholms Politi, der dog kom til at bryde loven i deres æseliver. Værter: Mads Aagaard og Sanne Cigale Benmouyal.