Skønlitteratur på P1: Modbydelighedens litteratur

Sendt første gang d.

Denne udsendelse handler om to vanvittigt ubehagelige romaner. Der er tale om to 'coming of age-historier', hvor det ikke nødvendigvis ender godt for de unge mennesker i centrum af bøgerne. Begge hovedpersoner føler sig udsatte i deres omgivelser, og begge oplever seksuelle overgreb fra den nærmeste familie. Forfatteren til den ene romanserie er en stor stjerne på den engelske forfatterhimmel netop nu. Han hedder Edward St. Aubyn og er blevet vældig populær med sine bøger om sit alter-ego, Patrick Melrose. Lektor og anmelder, Mikkel Bruun Zangenberg giver en indføring i forfatterskabet, og...

Denne udsendelse handler om to vanvittigt ubehagelige romaner. Der er tale om to 'coming of age-historier', hvor det ikke nødvendigvis ender godt for de unge mennesker i centrum af bøgerne. Begge hovedpersoner føler sig udsatte i deres omgivelser, og begge oplever seksuelle overgreb fra den nærmeste familie. Forfatteren til den ene romanserie er en stor stjerne på den engelske forfatterhimmel netop nu. Han hedder Edward St. Aubyn og er blevet vældig populær med sine bøger om sit alter-ego, Patrick Melrose. Lektor og anmelder, Mikkel Bruun Zangenberg giver en indføring i forfatterskabet, og lytterne får smagsprøver på den hårdtslående prosa. Udsendelsens anden 'ubehagelige' forfatter er den nærmest ukendte tysker, Unica Zürn, der døde i 1970. Hendes roman, 'Mørkt Forår, 'er lige udkommet på dansk, og forfatter og kritiker, Olga Ravn fortæller om romanen og om Zürns kunst. Der læses også op fra værket. Sidst i programmet kan du møde den debuterende danske forfatter, Kirstine Reffstrup, der om kort tid udsender en roman om Unica Zürn og Hans Bellmer.
Vært: Nanna Mogensen.
(Sendes også fredag 19.03,
søndag 5.03 og 14.03).

Næste udsendelse

P1, 2. maj. 2018 kl. 11:03

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Mere Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1: Digtere uden våben

25. apr. 2018 kl. 11:03
0:56:00
Lyrik kan synges! Den danske forfatter og modstandsmand Morten Nielsen, der døde i en alder af blot 22 år ved en vådeskudsulykke ved en våbentransport under 2. verdenskrig, nåede kun at udgive digtsamlingen "Krigere uden vaaben" (1943). Nu har musikerne Gorm Bull og Palle Hjorth komponeret musik til Morten Nielsens digte, "Mit liv er alles. Morten Nielsen med tidens stemmer", som både indeholder forfatterens digte og personlige anekdoter om, hvad digtene har betydet for en række danske forfat...
Lyrik kan synges! Den danske forfatter og modstandsmand Morten Nielsen, der døde i en alder af blot 22 år ved en vådeskudsulykke ved en våbentransport under 2. verdenskrig, nåede kun at udgive digtsamlingen "Krigere uden vaaben" (1943). Nu har musikerne Gorm Bull og Palle Hjorth komponeret musik til Morten Nielsens digte, "Mit liv er alles. Morten Nielsen med tidens stemmer", som både indeholder forfatterens digte og personlige anekdoter om, hvad digtene har betydet for en række danske forfattere, skuespillere m.m. Vi har inviteret Morten Nielsen-eksperten Thomas Bredsdorff i studiet for at tale om forfatterskabet.
Og fra ældre til helt nutidig lyrik: Det unge, danske rockband First Flush har udgivet digtsamlingen "Rosenkammer", som består af teksterne fra deres albums "På tinden" (2014), "Min erindring" (2015) "FUWA" (2017) og "Spira" (2018). Sangskriverne Alexander Weile Klostergaard og Jonathan West Carstensen gæster studiet. Også de holder meget af Morten Nielsen...
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: Scavenius og den anden fare

18. apr. 2018 kl. 11:03
0:56:00
Kan en forfatter tillade sig at udstyre en historisk person med et fiktivt sexliv i en roman? Det spørgsmål blev Birgithe Kosovic konfronteret med, da hun for halvandet år siden udgav "Den inderste fare", et romanportræt af Erik Scavenius, der var udenrigs- og statsminister under Besættelsen og stod fadder til den omdiskuterede samarbejdspolitik. I bind to af "Den inderste fare" fuldender Birgithe Kosovic sit portræt af Erik Scavenius. Men er det et retvisende og tilstrækkeligt nuanceret port...
Kan en forfatter tillade sig at udstyre en historisk person med et fiktivt sexliv i en roman? Det spørgsmål blev Birgithe Kosovic konfronteret med, da hun for halvandet år siden udgav "Den inderste fare", et romanportræt af Erik Scavenius, der var udenrigs- og statsminister under Besættelsen og stod fadder til den omdiskuterede samarbejdspolitik. I bind to af "Den inderste fare" fuldender Birgithe Kosovic sit portræt af Erik Scavenius. Men er det et retvisende og tilstrækkeligt nuanceret portræt af manden og hans samtid? Birgithe Kosovic gæster Skønlitteratur på P1 sammen med historiker og Scavenius-ekspert Steen Andersen til en samtale om skønlitteratur og historieskrivning og en Danmarkshistorisk hovedpersons kvaler og liv under 2. verdenskrig.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: De navnløse

11. apr. 2018 kl. 11:03
0:55:59
Forholdet mellem mor og datter, og alt det usagte mellem dem, sætter scenen for Helle Helles nye roman med den ultrakorte titel "de". I løbet af 51 skarpe kapitler følger vi den navnløse hovedperson og hendes navnløse mor i et rendyrket hverdagsmiljø på godt og ondt. Vi er på Lolland engang i 80'erne. Helle Helle er gæst i studiet.
Og så skal vi høre meta-radio! Vi har været til liveopførelse af litterær radiodramatik og mødt Ursula Andkjær Olsen, der debuterer som hørespilsforfatter med klim...
Forholdet mellem mor og datter, og alt det usagte mellem dem, sætter scenen for Helle Helles nye roman med den ultrakorte titel "de". I løbet af 51 skarpe kapitler følger vi den navnløse hovedperson og hendes navnløse mor i et rendyrket hverdagsmiljø på godt og ondt. Vi er på Lolland engang i 80'erne. Helle Helle er gæst i studiet.
Og så skal vi høre meta-radio! Vi har været til liveopførelse af litterær radiodramatik og mødt Ursula Andkjær Olsen, der debuterer som hørespilsforfatter med klimakrisedystopiutopien "Consequence City", opført af fire skuespillere - live og unikt. Vi taler med forfatteren om at skrive litterær radiodramatik og med den kunstneriske hjerne bag det hele, Niels Erling, om hvorfor vi har brug for litterære radiodramaer.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: Vi går Zweig-amok

4. apr. 2018 kl. 11:03
0:57:00
"Ved De, hvad amok betyder?" Spørgsmålet bliver stillet under en sælsom samtale midt om natten på en damper på vej hjem fra troperne. Manden, der spørger, ved alt om, hvad det vil sige at miste besindelsen og bogstavelig talt gå amok. Amok er titlen på den østrigske forfatter Stefan Zweigs (1881-1942) store fortælling, som nu udkommer i en nyoversættelse sammen med andre af forfatterens såkaldt erotiske noveller. Her sidder de helt store følelser uden på tøjet. I denne udgave af Skønlitteratu...
"Ved De, hvad amok betyder?" Spørgsmålet bliver stillet under en sælsom samtale midt om natten på en damper på vej hjem fra troperne. Manden, der spørger, ved alt om, hvad det vil sige at miste besindelsen og bogstavelig talt gå amok. Amok er titlen på den østrigske forfatter Stefan Zweigs (1881-1942) store fortælling, som nu udkommer i en nyoversættelse sammen med andre af forfatterens såkaldt erotiske noveller. Her sidder de helt store følelser uden på tøjet. I denne udgave af Skønlitteratur på P1 taler vi med Judyta Preis, der sammen med Jørgen Herman, har udvalgt og oversat vigtige dele af forfatterskabet. Stefan Zweig skrev de erotiske skæbnefortællinger i 1920'erne om mennesker i deres følelsers vold, både hjemme i Østrig og ude i de hede kolonier - om at forelske sig, elske og blive forladt. Sammen med Judyta Preis går vi Zweig-amok, og dykker ned i de store følelser hos den berømte forfatter, der på grund af nazismens greb om Europa opgav troen på fremtiden og begik selvmord sammen med sin kone i deres eksil i Brasilien d. 22. februar 1942.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: Det startede med et mareridt

28. mar. 2018 kl. 11:03
0:57:09
"Jeg lever her på jorden sammen med andre, men jeg lever helt alene". Sådan beskriver Vita Andersen sin barndom og ungdom, der på tankevækkende og tragisk vis er nedfældet i Indigo. Romanens tilblivelse skete på grund af gentagende mareridt om forfatterens egen mor og handler om Vitas barndom - et sår, som aldrig kan heles. Hun var og er stadig rædselsslagen for sin mor, og hun måtte gennemleve utallige anbringelser på børnehjem i sin barndom. Indigo er fortalt af barnet Vita, der husker genn...
"Jeg lever her på jorden sammen med andre, men jeg lever helt alene". Sådan beskriver Vita Andersen sin barndom og ungdom, der på tankevækkende og tragisk vis er nedfældet i Indigo. Romanens tilblivelse skete på grund af gentagende mareridt om forfatterens egen mor og handler om Vitas barndom - et sår, som aldrig kan heles. Hun var og er stadig rædselsslagen for sin mor, og hun måtte gennemleve utallige anbringelser på børnehjem i sin barndom. Indigo er fortalt af barnet Vita, der husker gennem den voksne Vita, der skriver. I denne udsendelse af Skønlitteratur på P1 bringer vi et længere interview med Vita Andersen i anledningen af, at hun med Indigo er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Vita Andersen fortæller også om modviljen til at blive forfatter af helt særlige årsager, og hvordan karrieren endte med at give stor glæde til forfatterens liv.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.
0:27:17

Hør Ibrahim på 12 og Özlem på 10 fortælle deres historie

0:28:23

Psykologen, psykiateren, hjerneforskeren og sexologen har et bud

1:55:00

Solveigs søger manden fra blomsterbutikken på Tagensvej. Hører han P3?

1:57:00

Lidt om Amy Winehouse, saltlakrids og hvordan man hyler hende ud af den

0:30:27

Laura er blot 21 år, men genkender følelserne i den klassiske musik

0:57:00

Ready Player One - er filmatisering lykkedes?