Skønlitteratur på P1

Klimaforandringer og Asta Nielsen

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hvis man skulle nævne motiv i ny dansk litteratur, der er mere allestedsnærværende end helikopteren, så må det være klimaet! I denne uges udsendelse har vi det nyeste skud på klimakrisestammen på programmet. Det er Charlotte Weitzes nye roman 'Den afskyelige', hvori klimaforandringerne har gjort skisportsulykker til noget fra fortiden, og karaktererne Heidi og Kenneth stilles over for de problematikker, temperaturstigningerne medfører. Desuden ser vi nærmere på en kunstner, der levede før klimaet overhovdet var noget, man bekymrede sig om. Den verdensberømte danske skuespiller Asta Nielsen står i centrum for forfatter Eva Tinds portrætbog 'Astas skygge'. Her knyttes fortælleren Eva sammen med Asta Nielsen igennem en række tilfældigheder, og bogen blander det biografiske med det litterære ved at blive fortalt i forskellige tider med forskellige stemmer. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendes også fredag 19.03, søndag 5.03 og 14.03).

    Flere i samme serie

      Kultur