Skønlitteratur på P1: Avatar og ASMR

Sendt første gang d.

Denne uge får Skønlitteratur på P1 besøg af forfatteren, Caspar Eric. Han er aktuel med digtsamlingen, 'Avatar', og det skal bl.a. handle om normalitet, skam og selvmord. Caspar Eric har i overvejende grad ladet sig inspirere af ordene fra kunstnere, der har begået selvmord, blandt andre; forfatterne, David Foster Wallace og Édouard Levé.
Og så skal vi høre om fænomenet ASMR. Det lyder som en diagnose, men dækker over små videoer på nettet, hvor kønne unge kvinder med hviskende stemmer laver beroligende lyde, f.eks. ved at kæmme deres hår, berøre elegant stof eller klikke med neglene mod bl...

Denne uge får Skønlitteratur på P1 besøg af forfatteren, Caspar Eric. Han er aktuel med digtsamlingen, 'Avatar', og det skal bl.a. handle om normalitet, skam og selvmord. Caspar Eric har i overvejende grad ladet sig inspirere af ordene fra kunstnere, der har begået selvmord, blandt andre; forfatterne, David Foster Wallace og Édouard Levé.
Og så skal vi høre om fænomenet ASMR. Det lyder som en diagnose, men dækker over små videoer på nettet, hvor kønne unge kvinder med hviskende stemmer laver beroligende lyde, f.eks. ved at kæmme deres hår, berøre elegant stof eller klikke med neglene mod blanke flader. Den slags videoer er hovedpersonen i Christina Matthiesens roman 'For meget og for lidt' optaget af. Vi taler med forfatteren om fænomenet.
Endelig kigger Skønlitteratur på P1 nærmere på Ida Jessens nye roman, 'Doktor Bagges anagrammer'.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Næste udsendelse

P1, 21. nov. 2018 kl. 11:03

Romanværket "På sporet af den tabte tid" (13 bind og cirka 4000 sider!) har givet Marcel Proust en central plads i verdenslitteraturhistorien. Det enorme værk er en mosaik af indtryk og erindringer, og ifølge Proust-eksperten Line Petersen Larsen, der er forkvinde i Det danske Proust-Selskab, giver det god mening af forstå sporjagten via de steder, Marcel Proust skriver om. Vi undersøger, hvordan nye læsere kan gå til Proust via Line Petersen Larsens "Tingene stederne årene". Og et helt andet sted befinder Karen sig efter en skilsmisse. Hun har svært ved at indrette sig under deleordningen "7/7". For pludselig har Karen kun sit barn halvdelen af tiden. Og det tærer hårdt på hende. I sin fortvivlelse googler hun og finder noget, der giver mening midt i sorgen. I dyrenes verden er det nemlig helt naturligt, at barnet hører sammen med den krop, der har født det. Karen genkender behovet for at føle den nærmest symbiotiske nærhed med barnet. Men er lighederne egentlig så store mellem menneskemor og dyrene? Hvad gør Karen for at fordrive smerten? Vi taler med norske Monica Isakstuen om romanen "Vær god ved dyrene" i ugens udgave af Skønlitteratur på P1. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Mere Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1: Islandske børn forsvinder

14. nov. 2018 kl. 11:03
0:55:59
Da Gerður Kristný var barn, kunne hun næsten ikke vente på at blive voksen. Barndommen var nemlig fyldt med tabuer og emner, man ikke kunne tale højt om. Som kontrast har den islandske forfatter skrevet romanen "Hestvik" (2017) om en kvinde, der lykkeligt tænker tilbage på sin barndom. I bedste mening tager bogens hovedperson sin søn med til forældrenes gamle sommerhus, for at han skal lære fortiden bedre at kende. Men turen går slet ikke som planlagt. For pludselig begynder børnene at forsvi...
Da Gerður Kristný var barn, kunne hun næsten ikke vente på at blive voksen. Barndommen var nemlig fyldt med tabuer og emner, man ikke kunne tale højt om. Som kontrast har den islandske forfatter skrevet romanen "Hestvik" (2017) om en kvinde, der lykkeligt tænker tilbage på sin barndom. I bedste mening tager bogens hovedperson sin søn med til forældrenes gamle sommerhus, for at han skal lære fortiden bedre at kende. Men turen går slet ikke som planlagt. For pludselig begynder børnene at forsvinde. Romanen "Smarties" (2018) handler også om nostalgi. Den foregår nemlig i 1980'ernes Reykjavik. En periode i Islands historie, der er præget af både forfængelighed og af truslen om atomkrig: Hele verden holder vejret i håb om, at USA og Rusland holder fingrene fra bombeknappen. Samtidig vinder to blonde, islandske kvinder titlen som "Miss World". "I 80'erne var verden lidt mindre end nu", siger Gerður Kristný. Hør hende fortælle om begge romaner i denne uges udsendelse af Skønlitteratur på P1.
I Gerður Kristnýs "Hestvik" hører vi også om den danske illustrator, Ingrid Vang Nyman. Hun er tegneren bag Astrid Lindgrens berømte Pippi Langstrømpe, den bramfri pige med det røde hår. Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum fortæller om kunstneren, forbindelsen til Vejen og parallellerne til Pippi. Indtil 6. januar kan et udvalg af billederne ses på Vejen Kunstmuseum.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Digterne er data

7. nov. 2018 kl. 11:03
0:56:02
Inger Christesen har lært os, at abrikostræerne findes. Og at alt andet findes, findes og findes. Nu siger digteren Lone Hørslev, at alt er data, digtet er data, dagene er data, og "det faktum / at jeg ikke kan undvære dig, er data", og "DNA'et, cellerne / og åndedrættet er data". I sin nye bog "Dagene er data" digter Lone Hørslev om dataophobningen i vores tilværelse. Og mon ikke også digterkollegaen Nicolaj Stochholms nye digtsamling i så fald er data? I "Udenfor pesthospitalet" henvender h...
Inger Christesen har lært os, at abrikostræerne findes. Og at alt andet findes, findes og findes. Nu siger digteren Lone Hørslev, at alt er data, digtet er data, dagene er data, og "det faktum / at jeg ikke kan undvære dig, er data", og "DNA'et, cellerne / og åndedrættet er data". I sin nye bog "Dagene er data" digter Lone Hørslev om dataophobningen i vores tilværelse. Og mon ikke også digterkollegaen Nicolaj Stochholms nye digtsamling i så fald er data? I "Udenfor pesthospitalet" henvender han sig til sit unge jeg og en døende far: "far, nu afbryder jeg dem / og spørger hvor lang tid / du har igen". Nanna Mogensen er data. Klaus Rothstein er data. Skønlitteratur på P1 er data. Digterne er data.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Nordisk vildt og Rådets Litteraturpris

31. okt. 2018 kl. 11:03
0:56:01
Hvordan kan en forfatter skrive indlevende om noget, som han eller hun aldrig har oplevet på egen krop? Og hvordan gør man en fortælling troværdig? Forfatter og filminstruktør Daniel Dencik har brugt det, han kalder "method writing" under arbejdet med sin nyeste roman, "Nordisk vildt". I rollen som sin hovedperson, Silas, har forfatteren ladet sig afhøre hos efterretningstjenesten og mentalundersøge i psykiatrien. Og "method writing" fik faktisk helt afgørende betydning for romanen, som Danie...
Hvordan kan en forfatter skrive indlevende om noget, som han eller hun aldrig har oplevet på egen krop? Og hvordan gør man en fortælling troværdig? Forfatter og filminstruktør Daniel Dencik har brugt det, han kalder "method writing" under arbejdet med sin nyeste roman, "Nordisk vildt". I rollen som sin hovedperson, Silas, har forfatteren ladet sig afhøre hos efterretningstjenesten og mentalundersøge i psykiatrien. Og "method writing" fik faktisk helt afgørende betydning for romanen, som Daniel Dencik fortæller om i ugens udgave af Skønlitteratur på P1. Her fortæller også Jens Smærup Sørensen om sin nyeste roman, "Jens". Og Klaus Rothstein er med på en telefon fra Oslo, hvor han deltager i prisoverrækkelsen af Nordisk Råds Litteraturpris 2018.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1 på Bogforum!

28. okt. 2018 kl. 15:03
0:57:00
Smærup den yngre og Smærup den ældre.
Hvad går det hele egentlig ud på, når man vælger at bruge et helt liv som forfatter? Jens Smærup Sørensen debuterede med en digtsamling i 1971 og udgav sin første roman året efter. Og han er blevet ved med at skrive siden. Den første roman hed 'At ende som eneboer', og måske er der noget eneboeragtigt over forfattergerningen? I dag tæller Jens Smærup Sørensens forfatterskab en lang række romaner, dramaer, noveller og børnebøger - senest erindringsbogen, d...
Smærup den yngre og Smærup den ældre.
Hvad går det hele egentlig ud på, når man vælger at bruge et helt liv som forfatter? Jens Smærup Sørensen debuterede med en digtsamling i 1971 og udgav sin første roman året efter. Og han er blevet ved med at skrive siden. Den første roman hed 'At ende som eneboer', og måske er der noget eneboeragtigt over forfattergerningen? I dag tæller Jens Smærup Sørensens forfatterskab en lang række romaner, dramaer, noveller og børnebøger - senest erindringsbogen, der slet og ret bærer forfatterens eget fornavn i titlen: "Jens".
Live på DR Scenen på BogForum taler Klaus Rothstein med Jens Smærup Sørensen om det lange liv som forfatter. De kaster et blik på forfatterskabet og stopper op et par steder undervejs. For hvad ser den modne forfatter, når han genbesøger sine tidligste værker?
Vært: Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: Kan man vokse helt fra sine forældre?

24. okt. 2018 kl. 11:03
0:55:58
Nordisk Råds Litteraturpris 2018 bliver uddelt i næste uge. Elisabeth Friis fra den danske nomineringskomité gæster Skønlitteratur på P1 til en samtale om tendenser i de digtsamlinger, noveller og romaner, der er indstillet til årets pris. Og så ser vi nærmere på én af kandidaterne, den norske forfatter Roskva Koritzinsky. I novellesamlingen "Jeg har endnu ikke set verden" siger en af personerne: "Jeg så på dig og tænkte, havde jeg været din kæreste ville du have elsket min grimme gråd og den...
Nordisk Råds Litteraturpris 2018 bliver uddelt i næste uge. Elisabeth Friis fra den danske nomineringskomité gæster Skønlitteratur på P1 til en samtale om tendenser i de digtsamlinger, noveller og romaner, der er indstillet til årets pris. Og så ser vi nærmere på én af kandidaterne, den norske forfatter Roskva Koritzinsky. I novellesamlingen "Jeg har endnu ikke set verden" siger en af personerne: "Jeg så på dig og tænkte, havde jeg været din kæreste ville du have elsket min grimme gråd og den mulighed den gav dig for at trøste og forbinde. Men jeg var ikke din kæreste, jeg var dit barn som var blevet voksen..." I novellerne oplever både børn og forældre, hvordan noget udefinerbart mellem dem lige pludselig mangler - som om en afstand breder sig. Men kan man egentlig vokse helt fra sine forældre? Og hvad er det man ikke har set, når man endnu ikke har set verden? Forfatteren fortæller om det helt unikke og samtidig svære ved, at vores forældre kender os, før vi selv gør.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
(Sendes også 21.03, torsdag 5.03, søndag 1.03 og næste søndag
15.03 og 1.03).
0:25:31

Kom med på redaktionen - vi diskuterer bla. Britta og dyre kontorer

1:57:00

Rygtesmedene Volmer og Vibe får flot besøg af FLEMMING

0:20:42

Vi gennemgår sagen fra Tilst, hvor 2 biltyve i 2001 dræbes af politiet

0:34:50

Mødet med festdronningen bliver langt fra, hvad Kåre havde forestillet sig

0:25:24

I 1914 sendes Kresten til Vestfronten - siden forsvinder han sporløst

0:23:17

Hvad sker der, når man ikke sover - får man mere ud af sin dag?