Live kanaler

Skønlitteratur på P1

Det litterære selvmord

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Skønlitteratur på P1

Det er nu mere end fem år siden, at den norske forfatter Stig Sæterbakken tog sit eget liv. Han var en mangfoldig forfatter, der både skrev vovende romaner og tabubrydende essays, og han frygtede aldrig at gå længere ind i de erfaringer, der gjorde mest ondt. Hans posthume essaysamling 'Der, hvor jeg tænker, er der altid mørkt' er netop blevet oversat til dansk af Henrik Torjusen, som har fulgt Sæterbakkens forfatterskab længe. Han fortæller om det konfliktfyldte og sortsindede menneske, og om hvordan den selvudleverende humor løber som en uventet rød tråd gennem den norske pessimists tekster. Franske Édouard Lévés roman Selvmord er også udkommet på dansk, en bog hvis efterliv har været præget af det gruvækkende faktum, at forfatteren hængte sig selv kort tid efter, han afleverede den hos sin forlægger. På dansk grund har Julie Mendel skrevet en anti-selvmordsbog, hvor jeget ofte befinder sig i offentlig transport, hvor det smadrede og ensomme menneske kan søge hen, når der ikke er andre fællesskaber. Derfor har Skønlitteratur på P1 taget en snak med hende i en metro. Gæst i studiet: Oversætter, Henrik Torjusen. Vært: Klaus Rothstein.