Skønlitteratur på P1: Islandske børn forsvinder

Sendt første gang d.

Da Gerður Kristný var barn, kunne hun næsten ikke vente på at blive voksen. Barndommen var nemlig fyldt med tabuer og emner, man ikke kunne tale højt om. Som kontrast har den islandske forfatter skrevet romanen "Hestvik" (2017) om en kvinde, der lykkeligt tænker tilbage på sin barndom. I bedste mening tager bogens hovedperson sin søn med til forældrenes gamle sommerhus, for at han skal lære fortiden bedre at kende. Men turen går slet ikke som planlagt. For pludselig begynder børnene at forsvinde. Romanen "Smarties" (2018) handler også om nostalgi. Den foregår nemlig i 1980'ernes Reykjavik....

Da Gerður Kristný var barn, kunne hun næsten ikke vente på at blive voksen. Barndommen var nemlig fyldt med tabuer og emner, man ikke kunne tale højt om. Som kontrast har den islandske forfatter skrevet romanen "Hestvik" (2017) om en kvinde, der lykkeligt tænker tilbage på sin barndom. I bedste mening tager bogens hovedperson sin søn med til forældrenes gamle sommerhus, for at han skal lære fortiden bedre at kende. Men turen går slet ikke som planlagt. For pludselig begynder børnene at forsvinde. Romanen "Smarties" (2018) handler også om nostalgi. Den foregår nemlig i 1980'ernes Reykjavik. En periode i Islands historie, der er præget af både forfængelighed og af truslen om atomkrig: Hele verden holder vejret i håb om, at USA og Rusland holder fingrene fra bombeknappen. Samtidig vinder to blonde, islandske kvinder titlen som "Miss World". "I 80'erne var verden lidt mindre end nu", siger Gerður Kristný. Hør hende fortælle om begge romaner i denne uges udsendelse af Skønlitteratur på P1.
I Gerður Kristnýs "Hestvik" hører vi også om den danske illustrator, Ingrid Vang Nyman. Hun er tegneren bag Astrid Lindgrens berømte Pippi Langstrømpe, den bramfri pige med det røde hår. Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum fortæller om kunstneren, forbindelsen til Vejen og parallellerne til Pippi. Indtil 6. januar kan et udvalg af billederne ses på Vejen Kunstmuseum.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Næste udsendelse

P1, 27. feb. 2019 kl. 11:03

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Mere Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1: Dobbeltdrabet i Virginia

20. feb. 2019 kl. 11:03
0:55:55
Bag familiens facade gemmer sig altid en skjult sandhed, og det er i det skjulte, man skal finde årsagerne til de mest uforståelige handlinger. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvad folk gør, men om hvorfor de gør det. Dette spørgsmål er omdrejningspunktet i Christina Hesselholdts nye roman Virginia Is For Lovers, som udspringer af et ægte dobbeltmord, der blev begået i staten Virginia i 1985. Ægteparret Derek og Nancy Haysom bliver fundet myrdet i deres hjem, og datteren Elizabeth og hend...
Bag familiens facade gemmer sig altid en skjult sandhed, og det er i det skjulte, man skal finde årsagerne til de mest uforståelige handlinger. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvad folk gør, men om hvorfor de gør det. Dette spørgsmål er omdrejningspunktet i Christina Hesselholdts nye roman Virginia Is For Lovers, som udspringer af et ægte dobbeltmord, der blev begået i staten Virginia i 1985. Ægteparret Derek og Nancy Haysom bliver fundet myrdet i deres hjem, og datteren Elizabeth og hendes kæreste Jens Söring bliver dømt for mordene, selvom de begge hævder at den anden gjorde det. I et litterært formsprog, der tager udgangspunkt i den dokumentariske virkelighed, skriver Christina Hesselholdt om sagen som den ses af paparazzifotograf Mr. Up Front. Hvad skete der i familien i perioden op til mordet? Vi taler med forfatteren om dette stykke true crime fiktion.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: Hvem må skrive hvad om hvem?

13. feb. 2019 kl. 11:03
0:57:00
Et ægte trekantsdrama i Paris! Ung (hvid) mand møder ung (hvid) mand og - lyn slår ned! Men problemet er, at den ene mand allerede er forlovet med en kvinde. Men det er kun et problem blandt mange andre. David står overfor række eksistentielle dilemmaer om identitet, seksualitet, skam og lyst. Hvad skal han vælge? "Giovannis værelse" blev meget omdiskuteret, da den udkom i 1954 i USA. Ikke bare havde James Baldwin skrevet om kærlighed mellem to mænd, han var ovenikøbet sort. Derfor rejser rom...
Et ægte trekantsdrama i Paris! Ung (hvid) mand møder ung (hvid) mand og - lyn slår ned! Men problemet er, at den ene mand allerede er forlovet med en kvinde. Men det er kun et problem blandt mange andre. David står overfor række eksistentielle dilemmaer om identitet, seksualitet, skam og lyst. Hvad skal han vælge? "Giovannis værelse" blev meget omdiskuteret, da den udkom i 1954 i USA. Ikke bare havde James Baldwin skrevet om kærlighed mellem to mænd, han var ovenikøbet sort. Derfor rejser romanen også spørgsmålet: Hvem må skrive hvad om hvem? James Baldwin (1924-1987) blev aktuel igen med dokumentarfilmen "I am not your Negro", og samtidig med at "Giovannis værelse" netop er udgivet i en nyoversættelse af Pia Juul, er der også premiere på filmatiseringen af romanen "If Beale Street Could Talk". Han er stadig en af den amerikanske litteraturs mest markante stemmer med et forfatterskab om farlige emner som seksualitet, identitet og race.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: "Hvordan er det at tænke over livet?"

6. feb. 2019 kl. 11:03
0:55:54
Vil Tove Ditlevsen-bølgen ingen ende tage? De seneste år har budt på både genudgivelser, teaterkoncerter og forfatterportrætter. Tove er blevet kult. Nu er et gemt og glemt interview med Tove Ditlevsen dukket op. Optagelserne stammer fra et radioprogram helt tilbage fra 1974, "Børn laver radio". Og det er ikke småting Tove bliver bedt om at svare på: "Du har en gang været på sprøjten, er du stadig det?" eller "Hvordan er det at tænke over livet?". Skønlitteratur på P1 lytter til børnenes ucen...
Vil Tove Ditlevsen-bølgen ingen ende tage? De seneste år har budt på både genudgivelser, teaterkoncerter og forfatterportrætter. Tove er blevet kult. Nu er et gemt og glemt interview med Tove Ditlevsen dukket op. Optagelserne stammer fra et radioprogram helt tilbage fra 1974, "Børn laver radio". Og det er ikke småting Tove bliver bedt om at svare på: "Du har en gang været på sprøjten, er du stadig det?" eller "Hvordan er det at tænke over livet?". Skønlitteratur på P1 lytter til børnenes ucensurerede spørgsmål og Tove Ditlevsens ærlige svar. Det er både sjovt, interessant og bevægende. Med i studiet er Tove Ditlevsen-kender og litteraturkritiker Marie-Louise Kjølbye.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Korrekthed og krænkelser

30. jan. 2019 kl. 11:03
0:57:00
Der er altid nogen, det er synd for. Altid nogen, der ikke har det så godt, som os andre. Altid nogen, der ikke er priviligeret. Nogen der slås med et problem. Så derfor: "Skænker De Pyromanens indre Lidelser en Tanke, når De tænder et Stearinlys for at hygge Dem?". Eller: "Cykler De og Deres Familie rundt i Sommerlandet, bor i Shelter og rister Pølser på Deres medbragte Grill? Sjovt for Dem og Deres Familie sådan at lege Hjemløse; mindre sjovt for dem, der hver Dag lever uden Tag over Hovede...
Der er altid nogen, det er synd for. Altid nogen, der ikke har det så godt, som os andre. Altid nogen, der ikke er priviligeret. Nogen der slås med et problem. Så derfor: "Skænker De Pyromanens indre Lidelser en Tanke, når De tænder et Stearinlys for at hygge Dem?". Eller: "Cykler De og Deres Familie rundt i Sommerlandet, bor i Shelter og rister Pølser på Deres medbragte Grill? Sjovt for Dem og Deres Familie sådan at lege Hjemløse; mindre sjovt for dem, der hver Dag lever uden Tag over Hovedet." I sin nye bog, 'Korrekthedsbibelen' går Christina Hagen amok i satire og sarkasme over alt det, der dominerer debatten i dag: politisk korrekthed, krænkelseskultur og hensynssyge. Vi møder hende i en tom teatersal til en underlig samtale om - mange forskellige ting.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Alle veje fører til Nexø

23. jan. 2019 kl. 11:03
0:55:59
2019 er 150-året for fødslen af en af Danmarks helt store romanforfattere, Martin Andersen Nexø, manden bag hovedværker som Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren. På samme måde som Henrik Pontoppidans store fortællinger, er Martin Andersen Nexøs romaner evigtaktuelle, bl.a. som litterære skildringer af vigtige historiske epoker. Så sent som i efteråret opsatte Østre Gasværk Teater Pelle Erobreren som musical, og instruktøren Per Fly er, for tv-serie-giganten HBO Nordic, netop nu i gang med en...
2019 er 150-året for fødslen af en af Danmarks helt store romanforfattere, Martin Andersen Nexø, manden bag hovedværker som Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren. På samme måde som Henrik Pontoppidans store fortællinger, er Martin Andersen Nexøs romaner evigtaktuelle, bl.a. som litterære skildringer af vigtige historiske epoker. Så sent som i efteråret opsatte Østre Gasværk Teater Pelle Erobreren som musical, og instruktøren Per Fly er, for tv-serie-giganten HBO Nordic, netop nu i gang med en serie baseret på Pelle Erobreren, som skal fortsætte hvor Bille Augusts film slap i 1987. Men hvem var Martin Andersen Nexø, hvad gik hans liv og værk ud på, og hvorfor bliver hans værker ved med at være interessante i vores tid? I anledningen af sin aktuelle biografi om den store forfatter, er litteraturhistoriker og Nexø-ekspert Henrik Yde i studiet for at gøre os klogere på forfatteren og mennesket Martin Andersen Nexø.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.
0:08:46

Mette Lisby og satireholdet ser på kvotekonger og frit lægevalg

0:37:47

Bonushistorier og anekdoter mens du venter på den nye sæson

2:57:00

Disco Tango á la Trap fra Zatan og et fint besøg fra LaLaLand

1:04:37

Vi har set James Cameron's nye sci-fi film Alita: Battle Angel

0:57:00

Vi taler med hende om karriere, sangskrivning og inspiration

2:00:00

Hør hvem der vandt priserne, ved P3's legendariske awardsshow