Skønlitteratur på P1
56:59

Litteraturens træmennesker

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur har netop fået et stort internationalt gennembrud, også i Danmark, hvor hendes roman 'Kvinder uden mænd' netop nu finder mange læsere. Romanen er blevet kendt verden over, som en feministisk roman, men det er forfatteren selv uenig i. Det er heller ikke en direkte politisk roman, selv om den har resulteret i, at forfatteren måtte to gange i fængsel, under det islamiske styre i Iran. I romanen mødes fem iranske kvinder i en have, hvor én af dem, har plantet sig selv som et træ. At plante sig selv som træ kunne måske også være et ønske for forfatteren Christian Yde Frosthold, i daglig tale bare CYF. Han udgav for et års tids siden 'Træmuseet', som et dansk bud på en international strøm af bøger, hvor naturen - og ikke mindst træerne - står stærkt. "Den urbane botaniker er en absolut nybegynder i den verden, han altid har befundet sig i", CYF i bogen, der måske er en roman, måske en essayistisk forgrening om forfatterskaber, læsninger, rejser, skønhed og livet - temaer, der alle vokser frem fra et fælles punkt - træet! Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.