Live kanaler

Skønlitteratur på P1
56:03

Glemt verdensberømthed genopdages - Karin Michaelis læses på ny!

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Tom Kristensen kaldte hende "en af vore få virkelige verdensberømtheder", da hun døde i 1950. Nogle steder ude i verden kender de hende også stadig, men herhjemme har Karin Michaelis forputtet sig i glemslen. Det til trods for at hun skrev mere end 70 bøger i forskellige genrer og var oversat til flere sprog. Noget tyder dog på, at tiden endelig er moden til, at hun får sin genkomst her i Danmark. Baggårdteatret på Fyn opfører nemlig netop nu forestillingen 'Jagten på det gode menneske' om hendes litteratur og liv. Desuden blev hendes krigsreportager, 'Krigens ofre' genudgivet i 2017, og flere yngre forfattere lader sig inspirere af hende. I denne uges udsendelse kan du komme med på (gen)opdagelse i Karin Michaelis' forfatterskab, som strækker sig fra krigsjournalistik over kærlighedsromaner til børnebøger og erindringer. Medvirkende: Julie Maj Jakobsen, dramatiker, Amalie Langballe, forfatter og Johan Rosdahl, lektor. Vært: Nanna Mogensen.