Skønlitteratur på P1
Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.
I generationer har Danmark brandet sig selv som en stolt lille landbrugsnation, men de tider er nu ovre. Væk er de små familielandbrug, og dansk landbrug er i højere grad end nogensinde blevet industrielt med produktionsfabrikker snarere end gårde. Det har betydet konkurser for de mindre gårdbrug, og netop denne situation har forfatter, Hans Otto Jørgensen skrevet en roman om. 'Dead man walking - Mamrelund' tager udgangspunkt i Jørgensens brors konkurs med slægtsgården. I romanen følger læseren de tre søskende; Kris, Ann og Ben fra barnsben langt ind i deres voksne liv. Undervejs hører vi om livet på gården, den særlige væren tæt på naturen og om arbejdet, der slider og er farligt. Kris må opgive sit kvæghold, da han ender med at sætte penge til på sin mælkeproduktion, samtidig med at broderen, Ben harmes over 'økofacismens' indtog, hvor dyrene betragtes som et cirkus - f.eks. til den årlige øko-dag, hvor køerne slippes på græs i foråret. I udsendelsen kan lytterne høre et uddrag fra romanen samt et interview med Hans Otto Jørgensen. Romanen og den nationale fortælling om Danmark som stolt landbrugsnation bliver også emnet for en samtale med CBS-forsker, Mads Mordhorst. Han har forsket i de fælles narrativer, vi omgiver os med - bla. dén om 'det gode lille landbrug' og Danmark som en 'bacon and butter'-nation. Vi ser sammen på, hvor dansk landbrug står i den nationale selvforståelse i dag, og hvad fremtiden er for landbruget i brandingen af Danmark fremover. Vært: Nanna Mogensen.
Skønlitteratur på P1 ser denne gang på årets måske vildeste roman. Den handler om en kvinde, der flytter ind i den 'Den Usikre og Megalomane Landsby' (forklaring følger i programmet), hvor hun får tre særprægede veninder; Røvskam, Hjerteskam og Kødskam. Sammen med dem beslutter hun via diverse kropssekreter at undergrave landsbyens fertilitetsovervågning. Hvad det går ud på, må du også lytte til programmet for at forstå. Det kan dog fortælles, at hovedpersonen bor lige over for Kommunekontoret, hvor hun kan observere en række hologrammer arbejde. Her modtages også udflådsprøverne fra alle Landsbyens såkaldte 'Females'?! I det hele taget flyder det med spyt, sæd, mælk og menstruation i den nye danske bog. 'Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer?' er med forfatter, Ida Marie Hedes ord, en 'feministisk sci-fi-fortælling', der handler om kvinder, kontrol, fertilitet, venskab, oprør og moderskab. Du kan møde hende i ugens udsendelse samt høre oplæsning fra den grænseoverskridende roman. Desuden tager vi fat på en af den feministiske sci-fis urfortællinger; 'Tjenerindens Fortælling' af Margarat Atwood. Den har både været inspiration og 'oppositionsværk' for Ida Marie Hede. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 25. november 2020).
Når vi læser fiktion, drages vi ofte mod slutningerne. Vi vil gerne vide, hvordan det hele ender. Måske drister vi os ovenikøbet til at læse den sidste side af bogen, før vi endnu er nået til den, men hvad sker der, når man selv er hovedperson i en fortælling, hvor siderne pludselig viser sig at være talte? Forfatteren, Lasse Holm fik for nylig at vide, at han har en stor inoperabel tumor i hjernen og derfor er terminalt syg. Da han fik beskeden, blev et af hans mål at færdiggøre den roman, han arbejdede på. Samtidig påbegyndte han en litterær dagbog på sin facebookprofil, som indeholdt tanker og refleksioner over hverdagen med forandrede livsvilkår. Nanna Mogensen møder i programmet Lasse Holm til en samtale om 'ufrivillig deadlines', litteraturen som frirum, drømme og prioriteter. I udsendelsen kan lytterne også møde digteren, Christel Wiinblad som i 2008 udgav tekstsamlingen 'Min lillebror', der tager udgangspunkt i relationen til broderen, Jannick Wiinblad, hans sygdomsforløb og selvmordsforsøg. Hvilken funktion havde litteraturen for forfatteren midt i krisen, og hvordan blev 'Min lillebror' måske en art udskydelse, så Christel Wiinblad kunne nå at elske sin bror færdigt, som hun selv formulerer det? Nanna Mogensen taler med forfatteren om værket, processen og tiden, der er gået siden udgivelsen. Medvirkende: Lasse Holm og Christel Wiinblad. Vært: Nanna Mogensen.
Hvad er forholdet mellem samfund og litteratur? Det bruger Det danske akademi tid på at diskutere - og det diskuterer omverdenen, om Akademiet forstår! I denne udgave af Skønlitteratur på P1 kan du blive klogere på Det danske akademis historie, nuværende medlemmer, og hvad det egentlig er, de går og laver. Den nye sekretær for Akademiet, Lasse Horne Kjældgaard, er i studiet. Siden Det danske akademi blev stiftet i 1960, har det holdt til i Karen Blixens gamle bolig, Rungstedlund. Og det passer dagens gæst umanerlig godt. Lasse Horne Kjældgaard har nemlig et helt særligt forhold til Karen Blixen. Efter en tragisk hændelse i hans liv var Blixen nemlig den eneste forfatter, han kunne holde ud at læse. Derfor bliver der også tid til at dykke ned i hendes hovedværk 'Den afrikanske farm'. Foto: Børge Noer. Vært: Alberte Clement Meldal.
Forældre er ikke kun forbilledlige. I Kaspar Kaum Bonnéns seneste bog "bag om min far" bliver der ikke lagt fingre imellem, når han beskriver forholdet til sin far, som er fuldt af svigt og savn. I en samling poetiske tekster fortæller Kaspar Bonnén, om sine oplevelser og tanker om at være opdraget af en fraværende far, der drikker og dyrker sin kunst mere end sine egne børn. Selvom de har kunsten til fælles, har de ikke kunnet være fælles om meget andet. Faren, Peter Bonnén, er nemlig billedhugger, og sønnen er fulgt i hans kreative fodspor og blevet kunstmaler - og nu forfatter. Først skrev han erindringsbogen om sin skizofrene mor og hendes død, men bogen om faren er skrevet, mens faren stadig er i live. Forfatteren er i studiet for at fortælle om bogen. Også i USA skrives der om levende forældre, der ikke kun gør det godt. I Ocean Vuongs roman "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" skriver den unge fortæller et brev til sin mor, som hun aldrig vil kunne læse, fordi hun kun kan vietnamesisk, og han skriver på engelsk. Denne umulighed giver muligheder for at fortælle åbent om vold og PTSD, seksualitet og race. Praktikant Sidsel Finderup taler om bogen med digteren Caspar Eric, som har stået for den danske oversættelse. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 17.juni 2020).
Er det muligt at komme uskadt igennem barndommen? Ikke for hovedpersonerne i denne udsendelse! Forfatterne Vigdis Hjorth og Leonora Christina Skov har begge skrevet store romaner om helt nødvendige moderopgør. I Vigdis Hjorts nye roman 'Er mor død' vender hovedpersonen, Johanna tilbage til Norge efter et halv liv i USA, og selvom hun ikke rigtig vil, ender hun alligevel med at opsøge sin mor - i smug - og langsomt begynder minderne at pible frem. Leonora Christina Skov vender tilbage til mor-problematikken i sin kommende roman 'Hvis vi ikke taler om det', som begynder op, hvor 'Den der lever stille' slap. Hør med, når vi bringer interviews med begge forfattere og ser nærmere på det store mor-monster i ny skandinavisk litteratur. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 18.november 2020).
Coronanedlukningen betyder, at du sikkert skal opholde dig i eget selskab et godt stykke tid endnu, men bare rolig - du er ikke alene om at være alene! Litteraturen er fuld af eksempler på ensomhedens op- og nedture. Fra børnebogsklassikeren 'Palle alene i verden' til Dostojevskijs dystre 'Kældermennesket' viser litteraturen, at ensomhed tager mange former og tjener mange formål. Forfattergerningen er ensom, men måske også et udtryk for, at ensomheden kan være en kreativ kraft. Det mener i hvert fald forfatter, Niels Lyngsø, der har oversat franske, Michel Houllebecqs essaysamling 'At holde sig i live' om skriveprocessen. Houellebecq ser alle forfattere som samfundets parasitter, der ikke må knytte sig til noget, hvis de skal bevare deres mulighed for at se klart og kritisere. Her er ensomheden en absolut nødvendighed. Ensomheden kan også være et uforanderligt vilkår i et sygdomsforløb. Det viser afdøde, Maria Gerhardts digtsamling, 'Transfervindue'. Vært Nanna Mogensen dissekerer kort sagt ensomheden i alle dens former sammen med gæst, psykolog, phd. og ensomhedsforsker, Julie Christiansen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, og måske vil du ligefrem føle dig lidt mindre ensom, når du opdager, hvor mange andre, der også står alene...
Forfatteren Helle Helle har netop gjort noget, hun aldrig har prøvet før: Hun har skrevet en to'er. I 2018 udkom romanen, 'de', der handler om en 16-årig pige og hendes mor, der bor i Rødby. Moderen er dødeligt syg, og det ligger som en undertone i bogen, at de to snart må tage uigenkaldeligt afsked. I år udsender Helle Helle så romanen, 'BOB'. Her er handlingen henlagt til 1985, dvs. fire år senere end i 'de' - og persongalleriet er genbrugt i nogen grad. Det er nemlig pigen fra 'de', der fortæller historien om, hvordan hun og kæresten Bob flytter til Vanløse - men fra hans perspektiv - og kun hans. Hun prøver så vidt muligt at holde sig selv helt uden for fortællingen. Dette kalder naturligvis på spørgsmålet om, hvad vi kan vide om hinanden som mennesker, for selvom den kvindelige fortæller lever tæt sammen med Bob, kan hun så i virkeligheden sætte sig i hans sted? Og hvorfor gør hun det? Hvorfor fortæller hun ikke bare historien fra sit eget ståsted? Og hvorfor er Bob så vigtig, at han må være ny hovedperson hos Helle Helle? Alt dét, spørger vært, Nanna Mogensen forfatteren om, når hun gæster programmet og læser op fra 'BOB'. Måske får vi så ultimativt svaret på hvem, der bor i Helle Helles hoved, siden hun altid må gøre så mærkelige litterære krumspring.... Vært: Nanna Mogensen.
Hvad dur litteratur egentlig til? Kan litteratur lindre lidelser? Sundhedsbranchen har taget litteraturen til sig og lader fx skønlitteratur indgå i pensum på medicinstudiet på SDU, mens der forskes internationalt i feltet narrativ medicin. I dagens udsendelse udforsker værten sammen med gæsterne, hvordan skrivning og litteratur helt konkret kan hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at få positive oplevelser og meningsfuldt samvær med andre. Overlæge og psykiater, Birgit Ærenlund Bundesen har siden 2017 ledet et forskningsprojekt med skrivegrupper for psykisk sårbare, der ledes af professionelle forfattere. Hun kommer i studiet og fremlægger sine indtil videre meget positive resultater og fortæller om tankerne bag projektet. Desuden får programmet besøg af to debuterende forfattere og psykiatribrugere: Anna Rieder og Sidsel Welden. Sammen har de lavet et aktivistisk projekt med tre pjecer, der skal hjælpe sundhedspersonale med at forstå, hvordan det føles at være syg. Anna Rieder læser desuden op fra sin nye digtsamling, 'Hindebæger', og vi får også en smagsprøve på Sidsel Weldens kommende roman. Alt i alt får du denne gang et kig ind i maskinrummet, når skønlitteraturen maser sig ind på medicinfagets område. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 9. december 2020).
Skønlitteratur på P1 handler denne gang om den slags litteratur, de færreste vil indrømme, at de læser, nemlig romance-bøger. Hvert år bliver der langet tusindvis af kærlighedsromaner med lykkelig slutning over disken i landets supermarkeder, hvis ikke læserne vælger at bestille titlerne på nettet, for i de 'almindelige' boglader finder man kun sjældent bøgerne i Danmark. I udlandet forholder det sig anderledes. Her er romance-genren bredere anerkendt - og faktisk tages mange vigtige diskussioner om køn, rettigheder og racisme netop op i kærlighedslitteraturen. I studiet får værten besøg af kritiker og journalist, Sarah von Essen. Hun elsker genren og skriver om den. Hun har oversat kærlighedslitteratur, og hun gør os klogere på forskellene i holdning mellem ind- og udland. Desuden kan du møde forfatter til to romancebøger, Louise Colding. Hun skriver hotte historier fra vikingetiden, og som om det ikke var nok, kan du også høre et eksklusivt interview med Barbara Cartlands søn. Han fortæller om sin mor, genrens absolutte dronning. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 23. september).
Birgithe Kosovic udgiver sin nye bog "Det, du ikke vil vide", som hun kalder det, en dokumentarroman, for det er nemlig forholdet til hendes far, der er i fokus. Kosovics far kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien som 21-årig og stiftede familie på Vestegnen, hvor Birgithe Kosovic voksede op. Det var en voldsom og konfliktfyldt opvækst, hvor faderens vrede styrede familien. Derfor stiller forfatteren sig nu nogle helt centrale spørgsmål: Hvad vil det sige at høre til? Hvordan knytter man sig til en, der bliver ved med at være vred? Hvad skal der til for at opnå et vellykket integration. For seks år siden stoppede faderen al kontakt med hende og hendes bror, og romanen kredser om forklaringer på bruddet. Birgitte Kosovic er live i studiet for at fortælle mere om sin roman og erindringerne om sin barndom. I 1975 udgav den amerikanske forfatter Joe Brainard, erindringssamlingen "Jeg kan huske", som hurtigt er blevet en moderne klassiker. Den har længe været yndet inspiration på skriveskoler for sin simple form: Alle tekster indledes nemlig med "jeg kan huske" og danner bro mellem de personlige og universelle erindringer. Hør med, når vi bringer et interview med en af oversætterne, Palle Sigsgaard om bogen. Vært: Nanna Mogensen. Medvirkende: Birgithe Kosovic og Palle Sigsgaard. (Sendt første gang 5. august).
Hun er litteraturens bedst kendte ukendte stemme og begejstrer med hver bog et stort publikum, der stadig ikke kan vide sig helt sikre på, hvem der gemmer sig bag forfatternavnet Elena Ferrante. Flere spekulerer i, om der er en relation til en anden italiensk forfatter, Domenico Starnone, eller om det muligvis bare er ham, der er den sande Ferrante. Starnone, der selv skriver romaner og er gift med en journalist, peger mange på som en mulig kandidat til den virkelige person bag pseudonymet Ferrante. I denne uges udsendelse af Skønlitteratur kan du høre Ferrantes danske udgiver, Line Miller, i samtale med vært Adam Holm om de to forfatterskaber, deres slægtskab og forskellighed i forbindelse med udgivelsen af Ferrantes seneste udgivelse 'Voksnes løgnagtige liv'. Herhjemme skriver den danske digter Nicolaj Stochholm i sin nye digtsamling 'De III aldre' om livets forskellige stadier. Med rødder i punkmusikken er hans digte præget af en stærk musikalitet og en melankolsk alvor, der udforsker poesi, menneskelighed og landskaber. Uden en egentlig linearitet fremskrives et jeg, der i digtsamlingens tre dele, tager læseren på rejse ind i tre tider: Nutid, fortid, fremtid. Nicolaj Stochholm er i studiet for at fortælle om sin bog. Vært: Adam Holm. (Sendt første gang 9. september).
I traditionelle westernfortællinger ridder den ensomme cowboy ud på prærien for at dræbe de grusomme indianere. Det er kampen mellem civilisation og kaos. I Danmark kan vi hverken stille med cowboys, indianere eller en prærie - men så vi har vi da den jyske hede! Her udspiller Ida Jessens nye roman, 'Kaptajnen og Ann Barbara' sig. Vi er midt i 1700-tallet, hvor man langsomt begynder at opdyrke den barske lyngfulde hede, og allerforrest går den hemmelighedsfulde og mystiske kaptajn, Ludwig von Kahlen. Han allierer sig med taterungen, Anmai Mus og den tidligere køkkenpige, Ann Barbara. I fællesskab tager de kampen op mod den fæle godsejer fra Hald, Schinkel; lille, fed og led ved kvinder. I programmet kan du høre Ida Jessen fortælle om arbejdet med romanen og om fascinationen af heden. Du får også smagsprøver på 'Kaptajnen og Ann Barbara'. Desuden har vores freelancer, Casper Thrane Dyrholm lavet en reportage om den klassiske western-genre, som den ser ud i tegneserier. Vi hører også, hvordan det står til med genren i dag. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 28. oktober).
Ruslands præsident Putin tror på handlinger, ikke på ord - alligevel har landet længe været kendt for at skrive stor litteratur. I hvert fald engang. Men hvad med i dag? Er litteraturen fyldt med machotyper a la den ridende Putin? Smitter Ruslands vilde ry af på litteraturen, eller er de nulevende forfattere snarere nogle magre martrede Dostjevskijer, der lever i længsel efter døden? Hvis du heller ikke er helt sikker på, hvad der er sket i russisk litteratur siden Dostojevskij, så kom med på rundtur i moderne russisk samtidslitteratur med oversætter og Ruslandsekspert, Trine Søndergaard og herboende russiskfødte forfatter, Jegor Fetisov. Udover Fetisovs egen litteratur, kan du også høre litteratur af forfatterne: Sergej Lebedev og Ljudmilla Petrusjevskaja. Foto: James Hill. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 11. november).
2020 har været præget af Corona, klimaforandringer og MeToo-afsløringer, og man kan vist roligt benævne året for et ægte 'annus horribilis'. Til gengæld har 2020 været et glimrende år, hvis man betragter det med 'litterære briller'. Der er blevet udgivet store historiske fortællinger og små fine litterære eksperimenter. Nogle forfattere har givet den fuld gas med autofiktion og såkaldt 'virkelighedslitteratur' - mens andre har opfundet sære science-fiction-verdener, der sjældent er set mage. Vi har med andre ord det hele i dansk litteratur. Så hvad var det bedste fra året, der gik? Hvilke bøger gjorde særligt indtryk? Og hvad mon der sker på litteraturfronten i 2021? I denne uge har programmets vært besøg af to litteraturkritikere. Lektor, Lilian Munk Rösing og anmelder, Bo Tao Michaelis giver hver deres bud på tre særlige læseoplevelser fra året, der gik - og så samler vi sammen op på litterære tendenser og overraskelser fra 2020. Til sidst i udsendelsen bringer vi finalen på 'Sidsels store julejagt', hvor hun denne gang har fået forfatteren, Peter Adolphsen til at skrive en helt ny julehistorie eksklusivt til Skønlitteratur på P1, og den er måske slet ikke for børn og sarte sjæle..... Vært: Nanna Mogensen.
I ugens udsendelse ser vi nærmere på, hvordan den japanske skønlitteratur spejler og reagerer på to emner, der begge knytter sig til den japanske identitet: Arbejdslivet og selvmordet. På mange måder er Japan en meget vestligt orienteret nation, hvor vi som danskere kan genkende en hel del: F.eks. den dominerende digitale kultur og den voldsomme forbrugerisme. På andre områder er Japan ganske fremmed. Japanerne arbejder så meget - op til 80 timers overarbejde er ikke usædvanligt - at de ligefrem har et ord, der betyder 'død ved overarbejde', ordet "karoshi". Når det gælder selvmord, svinger det japanske samfund også kraftigt ud. I oktober måned i år døde flere japanere for egen hånd, end der samlet set er døde under hele coronaepidemien i Japan. Gennem både helt nye værker som 'Døgnkioskmennesket' af Sayaka Murata og 'Kvinden i den lilla nederdel' af Natsuko Imamura og ældre klassikere som Yukio Mishima 'Fædrelandskærlighed', vil ugens gæster gøre os klogere på den japanske skønlitteratur og identitet. Gæsterne i programmet er oversætter og japankender, Mette Holm og cand. mag. i filosofi og japansk, David M. Larsson. Til slut kan du høre tredje afsnit af Sidsel Finderups jagt på julen i moderne dansk skønlitteratur. Vært: Nanna Mogensen.
Forfatteren, Jesper Stein er mest kendt for at skrive krimier - eller det har han været indtil nu. I hans nye roman 'Rampen' er det nemlig ikke blodige mord og grumme gangstermetoder, der udgør det litterære råmateriale, men derimod Steins egne livskampe med især faderen, den kendte litteraturforsker og underviser, Finn Stein Larsen. Da han forlader moderen efter 29 års ægteskab til fordel for en af sine gymnasieelever, opløser det den i forvejen skrøbelige familie, og for hans sønner, Peter og Jesper bliver det næsten fatalt. Peter bor nemlig stadig hjemme og må passe den labile og bitre mor, mens Finn Stein Larsen skaber en ny base med sin nye 20-årige kæreste, Gitte. Dette forhold kommer med tiden under pres, og Finn begynder en sand nedtur præget af alkoholisme og depression. I ugens program er Jesper Stein hovedgæst. Han fortæller om forholdet til sin fædrene dobbelt-arv: Litteraturen og alkoholismen. Hvordan er det at være født ind i en familie, hvor litteratur betyder alt - og så nægte at indfri de finlitterære forventninger? Og hvordan frasiger man sig det liberale forhold til druk og rus, som især var gældende i de vilde 1970'ere? Jesper Stein læser uddrag fra 'Rampen', og sammen tegner vi portrættet af en familie, en tid og en livsstil, ikke alle overlevede. Sidst i programmet kan du høre første afsnit af den nye december-serie, 'Sidsels julejagt'. Her går praktikant, Sidsel Finderup på jagt efter julen i den moderne danske skønlitteratur. Vært: Nanna Mogensen.
Skønlitteratur på P1 ser denne gang nærmere på den moderne amerikanske litteratur i kølvandet på det amerikanske valg, der netop er overstået. Hvem vandt - og hvad kommer det til at betyde for kulturen, hvis noget? Vi bringer danske premierer på helt nye værker fra og om USA og forsøger at blive klogere på de store amerikanske fortællinger, der former nationen og på nye værker, der undergraver disse fælles myter. Og så får du også en smagsprøve på den vindende kandidats yndlingslitteratur... Med i studiet er tre gæster: Tonny Vorm, journalist, forfatter, cand. mag i engelsk, Anne Mørk, Phd. i amerikanske studier og Mia Rendix, Phd. i amerikansk litteratur og teatervidenskab. De skal guide os godt igennem det moderne amerikanske litteraturlandskab, hvor du b.la. kan møde digtere og forfattere som Natalie Diaz, Danez Smith og Salman Rushdie. Vært: Nanna Mogensen.
Forfatteren, Astrid Ehrencron-Kiddes liv er måske let at overse, da hun levede meget tilbagetrukket, men hendes tekster er fulde af vildskab. Selv engagerede hun sig ikke i den politisk omvæltende tid, hun var del af (1920'erne og 30'erne), men hensatte sine fortællinger til skønne naturbeskrivelser fra de dybe svenske skove. Hun skrev gotiske gyserhistorier, der ofte havde den synske jurist Martin Willén som hovedperson. Hans synske evner gjorde ham dog ikke i stand til at forhindre de ulykker, han oplevede i sære drømmesyn. Ehrencron-Kidde har været glemt i lang tid, men nu bliver udvalgte tekster genudgivet og vækker stor begejstring. Cand. mag. i dansk og historie, Andreas Bylov Jensen er i studiet for at kaste lys over den mørklagte forfatter. Han har nemlig været med til at redigere de nye udgivelser, og han har skrevet efterord. Udsendelsens anden 'mærkelige' dame kom fra den anden side af Atlanten. Den amerikanske forfatter Djuna Barnes skrev storartet om tilværelsens randeksistenser, der udfordrer grænserne for køn, seksualitet og det almindelige liv i hovedværket 'Natteskov' fra 1936, som forbinder stor kærlighed med stor smerte. I denne udsendelse kan du også blive introduceret til dette mærkværdige værk, når vi bringer et interview med forfatter Kristina Stoltz, som er stor fan og kender af forfatterskabet. Vært: Nanna Mogensen.
Det er ikke kun den politiske dagsorden, der bliver præget af klima og en ændret natur. Nu er det også på den litterære dagsorden, hvor naturen fylder mere og mere. I Malte Tellerups nye roman 'Hedeselskabet' flytter tre venner på landet for at udleve en kunstnerisk drøm om friheden ved at leve langt fra storbyens stress og jag. Drømmen viser sig dog hurtigt at være langt fra virkelighedens realiteter, og i takt med at olien til fyret slipper op, slipper vennernes tålmodighed med landlivet og hinanden også langsomt op. Anderledes står det til i Rakel Haslund-Gjerrilds roman 'Alle himlens fugle', som foregår i et ødelagt og oversvømmet København. I byens vandlandskab går en pige rundt og forsøger at overleve, mens hun tænker over ordene. Romanerne beskriver fremtiden og nutidens natur, og i denne udsendelse kan du høre interviews med begge forfatterne, mens du bliver guidet igennem naturlitteraturens landskaber med vært Nanna Mogensen og litteraturforsker Tue Andersen Nexø. Vært: Nanna Mogensen.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.
Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos kultureliten i et år. Det har givet hende en bedre kropsholdning og et bedre sprog. Hun har fået at vide, hvornår hun skal klappe, og hvornår hun skal buhe, i en teatersal. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet. Derfor vil Zissel nu undersøge, hvordan hun kan blive mere magtfuld. Hun vil opsøge de personer i landet, der har mest magt. Dem, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. De må kunne give hende opskriften på succes og indflydelse.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
I Podcasten Knaldromaner dykker værterne Barbara Nyholm og Camilla Boraghi ned i en verden af bøger for at finde ud af, hvordan litteraturen portrætterer sex, lidenskab, erotik og kærlighed. Påvirker det den måde, vi er seksuelle på? Inspirerer det, eller forvrænger det? Er sex i ord tacky eller smukt? Det finder de to værter ud af, når de dissekerer de bedste passager i kendte romaner.
Jakob Stegelmann og Troldspejlets redaktion fortæller nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier - med anmeldelser, baggrund og arkivklip. Det klassiske tv-program i podcast-rammer.
Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2021. I juni overrækkes prisen til en af dem, men inden da skal bøgerne læses, diskuteres og vurderes af læsere landet over. Du møder her de seks kandidater: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard. Vært: Diana Bach.
I den her uge er Formiddag på 4'eren erstattet af Danmarks Indsamling på P4 - med gæster, præmier og historier fra de dele af verden, vi samler ind til. I år bliver der samlet ind til coronakrisens børn. Og det er Lotte Friis og Knud Lind, der styrer løjerne hele ugen, hvor vi ser frem mod det store indsamlingsshow på DR1 på lørdag.
Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.
Tænk hvis du var smuttet blot et halvt minut tidligere fra den kedsommelige fest, hvor du endte med at møde dit livs kærlighed. Hvordan havde din tilværelse så set ud? Samme spørgsmål kan man stille til Historien - den med stort H. Den er ikke forudbestemt til at finde sted på en bestemt måde. Adam Holm taler om centrale begivenheder i det 20. århundredes verdens- og danmarkshistorie, som kunne have fået et ganske andet forløb.
Hvad betyder ideologi for politikerne i dag? En klods om benet? En flammekaster? En historisk forpligtelse? Mød fem stærke ideologer - fra socialisme til nationalkonservatisme - i samtaler om den værdipolitiske ild, og om den kunst, der står deres hjerte og hjerne nærmest. Vært: Klaus Rothstein.