Live kanaler

Skønlitteratur på P1
52:23

Før deadline

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Når vi læser fiktion, drages vi ofte mod slutningerne. Vi vil gerne vide, hvordan det hele ender. Måske drister vi os ovenikøbet til at læse den sidste side af bogen, før vi endnu er nået til den, men hvad sker der, når man selv er hovedperson i en fortælling, hvor siderne pludselig viser sig at være talte? Forfatteren, Lasse Holm fik for nylig at vide, at han har en stor inoperabel tumor i hjernen og derfor er terminalt syg. Da han fik beskeden, blev et af hans mål at færdiggøre den roman, han arbejdede på. Samtidig påbegyndte han en litterær dagbog på sin facebookprofil, som indeholdt tanker og refleksioner over hverdagen med forandrede livsvilkår. Nanna Mogensen møder i programmet Lasse Holm til en samtale om 'ufrivillig deadlines', litteraturen som frirum, drømme og prioriteter. I udsendelsen kan lytterne også møde digteren, Christel Wiinblad som i 2008 udgav tekstsamlingen 'Min lillebror', der tager udgangspunkt i relationen til broderen, Jannick Wiinblad, hans sygdomsforløb og selvmordsforsøg. Hvilken funktion havde litteraturen for forfatteren midt i krisen, og hvordan blev 'Min lillebror' måske en art udskydelse, så Christel Wiinblad kunne nå at elske sin bror færdigt, som hun selv formulerer det? Nanna Mogensen taler med forfatteren om værket, processen og tiden, der er gået siden udgivelsen. Medvirkende: Lasse Holm og Christel Wiinblad. Vært: Nanna Mogensen.