Skønlitteratur på P1
56:48

De litterære tømmermænd

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Nytårsdag, vær velkommen til et herrens år! Måske begynder det med banken og rabalder i skallen efter nattens nytårsfest. Nogen reparerer med øl eller Bloody Mary, andre med grillmad, andre igen med skihop i fjernsynet. Men Skønlitteratur på P1 tilbyder en vitaminrig litteraturkur med masser af tømmermændsscener. Naturligvis har store mænd som Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Karl Ove Knausgård drukket og skrevet og skrevet og drukket, men også forfattere som Kamilla Hega Holst, Gitte Broeng og Julia Butschkow har beskrevet dagen derpå. Men de mest rørende tømmermænd finder vi hos en lille fræk fyr fra Sverige ved navn Emil. Sammen med Tore Leifer tager Nanna Mogensen og Klaus Rothstein en ordentlig tår af tømmermandslitteraturen. Godt nytår!