Skønlitteratur på P1: Utryg opvækst

Sendt første gang d.

I denne sommerudsendelse bringer vi to ældre indslag, der på hver sin måde tematiserer forfærdelige forældre og dybe barndomstraumer. I Ane Riels roman 'Harpiks' er familiefaren Jens Haarder så overbeskyttende over for sin datter, at han melder hende død, så hun ikke skal gå i skole, alt imens hans kone bliver større og større i deres overfyldte hjem og til sidst helt stopper med at tale. I 'Harpiks' sker disse ting ud af for stor kærlighed, mens det omvendte nærmest er tilfældet i udsendelsens andet indslag, der handler om den engelske forfatter Edward St Aubyns populære og selvbiografiske...

I denne sommerudsendelse bringer vi to ældre indslag, der på hver sin måde tematiserer forfærdelige forældre og dybe barndomstraumer. I Ane Riels roman 'Harpiks' er familiefaren Jens Haarder så overbeskyttende over for sin datter, at han melder hende død, så hun ikke skal gå i skole, alt imens hans kone bliver større og større i deres overfyldte hjem og til sidst helt stopper med at tale. I 'Harpiks' sker disse ting ud af for stor kærlighed, mens det omvendte nærmest er tilfældet i udsendelsens andet indslag, der handler om den engelske forfatter Edward St Aubyns populære og selvbiografiske Patrick Melrose-romaner Glem det, Dårligt nyt, En smule håb, Moders mælk og Til sidst. Her vokser hovedpersonen op i den kolde engelske overklasse i en familie, hvor moren er alkoholisk fraværende, mens den voldelige far misbruger Patrick seksuelt. Lektor og anmelder Mikkel Bruun Zangenberg fortæller om forfatterskabet.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Næste udsendelse

P1, 26. sep. 2018 kl. 11:03

"Måske har jeg ikke alene skylden for at være blevet den jeg er. En psykisk syg misbruger m.m. Måske er det fordi papfar mente at muslimer og bøsser skulle skydes". Sådan skriver Bjørn Rasmussen i 'Jeg er gråhvid', en både konkret og uudgrundelig roman, hvor det rablende og det klare afløser hinanden. Bjørns mand planlægger at blive far - men hvor efterlader det så Bjørn? Bjørn Rasmussen læser op og studieværterne diskuterer romanens stil og temaer som psykiatri, racisme, homofobi, religion med mere Desuden medvirker forfatter Martin Glaz Serup, som er aktuel med essays om litteratur og stedsspecifikke læseoplevelser. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Mere Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1: Det norske traume

19. sep. 2018 kl. 11:03
0:55:56
Den 22. juli 2011 blev Norge ramt af et terrorangreb, der for de fleste stadig er umulig at begribe. Navnet Utøya har ændret sig for altid, og det nationalt traume er flere gange blevet bearbejdet kunstnerisk, både af forfattere, filmskabere, musikere etc. Den første store norske roman om traumet er skrevet af Jan Kjærstad. Han indså, at det var litterært umuligt at behandle terroren, som den var. I "Storefjeld" skildrer han derfor et politisk attentat, helt uden at nævne Utøya 22. juli. I ro...
Den 22. juli 2011 blev Norge ramt af et terrorangreb, der for de fleste stadig er umulig at begribe. Navnet Utøya har ændret sig for altid, og det nationalt traume er flere gange blevet bearbejdet kunstnerisk, både af forfattere, filmskabere, musikere etc. Den første store norske roman om traumet er skrevet af Jan Kjærstad. Han indså, at det var litterært umuligt at behandle terroren, som den var. I "Storefjeld" skildrer han derfor et politisk attentat, helt uden at nævne Utøya 22. juli. I romanen bliver en politiker og hans familie likvideret, og "Storefjeld" er en skildring af et land i chok.
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: De bor i ensomheden

12. sep. 2018 kl. 11:03
0:55:59
"Jeg kan ikke trække vejret". Sådan indleder forfatteren Karen Fastrup sin nye roman, Hungerhjerte. Men hvorfor kan Karen ikke trække vejret? Romanen skildrer en barndom i 70'ernes venstreorienterede højskolemiljø, en piges møde med sin egen seksualitet - og ikke mindst psykiatrien oplevet indefra.
Hovedpersonen - der hedder Karen som forfatteren selv - bliver indlagt på psykiatrisk skadestue en aften, hvor det hele slår klik for hende. Karen skriver om at føle sig ensom og anderledes, om at...
"Jeg kan ikke trække vejret". Sådan indleder forfatteren Karen Fastrup sin nye roman, Hungerhjerte. Men hvorfor kan Karen ikke trække vejret? Romanen skildrer en barndom i 70'ernes venstreorienterede højskolemiljø, en piges møde med sin egen seksualitet - og ikke mindst psykiatrien oplevet indefra.
Hovedpersonen - der hedder Karen som forfatteren selv - bliver indlagt på psykiatrisk skadestue en aften, hvor det hele slår klik for hende. Karen skriver om at føle sig ensom og anderledes, om at være kvinde og om at være forfatter. Det samme gjorde Sonja Åkesson, som i 1966 udgav den formeksperimenterende digtsamling "Jag bor i Sverige". Nu udkommer digtsamlingen på dansk. Oversætter Liv Nimand Duvå fortæller om Sonja Åkessons litterære betydning.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Fortællingerne fortsætter

5. sep. 2018 kl. 11:03
0:57:00
Kan man efterlade sine hovedkarakterer i ren og skær elendighed? Da Ida Jessen afsluttede Hvium-trilogien med "Børnene" for snart ti år siden, troede hun, at hun var færdig med de tre bøgers univers. Men med årene er hun blevet overbevist om det modsatte. Med romanen "Telefon" tilføjer Ida Jessen nu afgørende nyt om barnepigen Manne. Vi møder den forhenværende præst, Lisa, som er flyttet til København, hvor hun er frivillig i en telefonrådgivning. Pludselig er der en stemme i telefonen, der r...
Kan man efterlade sine hovedkarakterer i ren og skær elendighed? Da Ida Jessen afsluttede Hvium-trilogien med "Børnene" for snart ti år siden, troede hun, at hun var færdig med de tre bøgers univers. Men med årene er hun blevet overbevist om det modsatte. Med romanen "Telefon" tilføjer Ida Jessen nu afgørende nyt om barnepigen Manne. Vi møder den forhenværende præst, Lisa, som er flyttet til København, hvor hun er frivillig i en telefonrådgivning. Pludselig er der en stemme i telefonen, der ripper op i fortiden, ikke mindst i det trafikuheld, der slog Lisas 7-årige søn ihjel. Også forfatteren Merete Pryds Helle skriver videre i sporene på sig selv. Romanen "Vi kunne alt" fortsætter, hvor "Folkets skønhed" slap.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Hvor lykkelig var Lykke-Per?

29. aug. 2018 kl. 11:03
0:57:00
En af dansk litteraturs bedste romaner nogensinde er nu blevet filmatiseret, nemlig Henrik Pontoppidans "Lykke-Per". Men hvad betyder romanen for de forfattere, der skriver i dag? Mathilde Walter Clark er en af dem, der skylder "Lykke-Per" meget. Men hvor lykkelig var Lykke-Per? Vi taler om romanens betydning i går, i dag og i morgen.
Og så spørger den svenske forfatter Johannes Anyuru om farven på vores pas kan vise, hvilken nation vi tilhører. Han er aktuel med en roman om migration og nati...
En af dansk litteraturs bedste romaner nogensinde er nu blevet filmatiseret, nemlig Henrik Pontoppidans "Lykke-Per". Men hvad betyder romanen for de forfattere, der skriver i dag? Mathilde Walter Clark er en af dem, der skylder "Lykke-Per" meget. Men hvor lykkelig var Lykke-Per? Vi taler om romanens betydning i går, i dag og i morgen.
Og så spørger den svenske forfatter Johannes Anyuru om farven på vores pas kan vise, hvilken nation vi tilhører. Han er aktuel med en roman om migration og nationale tilhørsforhold. Som optakt til det svenske valg den 9. september, hvor Sverigedemokraterne står til en stor sejr, stiller Johannes Anyuru spørgsmålstegn ved landets europæiske omdømme, og i "De vil drukne i deres mødres tårer" skildrer han en anti-demokratisk samfundsudvikling, hvor muslimer blivet interneret i særlige områder.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Clark og Kracht

22. aug. 2018 kl. 11:03
0:57:00
Kan man først lære sine forældre rigtigt at kende, efter at de er døde? Det spørgsmål stiller forfatteren Mathilde Walter Clark i sin nye roman "Lone Star", hvor hun skriver om sin far, kvantefysikeren John W. Clark, og om at forene sin egen verden med hans og fastholde fælles minder. Og så vender vi blikket mod den meget omdiskuterede schweiziske forfatter Christian Kracht, der er den europæiske litteraturs helt store enfant terrible i disse år. Netop nu er han aktuel med en roman fra stumfi...
Kan man først lære sine forældre rigtigt at kende, efter at de er døde? Det spørgsmål stiller forfatteren Mathilde Walter Clark i sin nye roman "Lone Star", hvor hun skriver om sin far, kvantefysikeren John W. Clark, og om at forene sin egen verden med hans og fastholde fælles minder. Og så vender vi blikket mod den meget omdiskuterede schweiziske forfatter Christian Kracht, der er den europæiske litteraturs helt store enfant terrible i disse år. Netop nu er han aktuel med en roman fra stumfilmens tidsalder. Men hvad går hans forfatterskab egentlig ud på?
Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.
0:17:17

EFTERLYSNING: 9,3 millioner kroner mangler ejer

0:29:47

Unge deler deres historier om det allerførste kys

0:27:00

Koldkrigshistorie om USA's tys tys base og atomreaktor under indlandsisen

0:38:01

Eva & Carsten har problemer og bryllupsrejserne stresser

0:17:50

En barndom i skyggen af svømmestjernen og søsteren Lotte Friis

1:01:06

Vi ser på Pixars succesrige opfølger til 'De Utrolige'