Live kanaler

Slotsholmen

'Slotsholmen' sender direkte fra DRs politiske redaktion i kælderen under Christiansborg. Issa Mahmoud Jeppesen fører an og er vært i kælderen, når de skarpeste journalister, eksperter og analytikere vil nørde politik. Her kan du følge demokratiet indefra, når politikere, deres rådgivere og mange flere gæster det åbne studie midt i DR's politiske redaktion.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 54:21
    Slotsholmen

    Da regeringen sagde ja til mere corona-smitte

    Det vigtigste det er, at der dør færrest mulige af corona, sagde statsminister Mette Frederiksen for et år siden. Nu står hun i spidsen for en genåbning af Danmark, der ifølge hendes eget udsagn vil føre til markant flere smittede med Covid-19. Issa Mahmoud Jeppesen spørger socialdemokraternes sundhedsordfører, hvad der blev af forsigtighedsprincippet og kampen for færrest mulige corona-dødsfald. Senere i programmet kommer Venstres sundhedsordfører i studiet for at svar på, hvorfor hans parti er klar til at åbne Danmark endnu mere op end regeringen. Og så synger en stor politisk karriere på sidste vers. 77-åige Marianne Jelved stopper i politik. Sidst i dagens program ser hun tilbage på det bedste og det værste fra sine 33 år i Folketinget. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:09
    Slotsholmen

    Tronen vakler under Kristian Thulesen Dahl

    Dansk Folkepartis formand er fortid, inden året er omme. Sådan lyder det i en ny bog om Dansk Folkepartis storhed og fald. Vært Issa Mahmoud Jeppesen taler med Søs Marie Seerup, en af bogens to forfattere. Senere i Slotsholmen svarer Jonas Christoffersen, den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, på, hvorfor han har sagt ja til at forsvare Inger Støjberg i rigsretssagen, hvor hun er anklaget for at tilsidesætte asylansøgeres rettigheder. Sidst i programmet kan du møde journalist og forfatter Lars Olsen, der mener, at debatten om et splittet Danmark, hvor Jylland er den største taber, er helt skæv. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:16
    Slotsholmen

    Idealisme eller magtbegær - en stemmesluger skifter parti

    Ida Auken siger, hun skifter fra De Radikale til Socialdemokratiet for at kæmpe for klima og miljø i et større parti. Men har stemmeslugeren i virkeligheden givet køb på de skarpe klimaholdninger for at komme tættere på magten i det parti, der bestemmer over ministerposterne? Det spørger vært Issa Mahmoud Jeppesen om, når Ida Auken er gæst i Slotsholmen. Du får også en analyse af, hvorfor antallet af løsgængere og partihoppere i Folketinget slår alle rekorder i denne valgperiode. Sidst i udsendelsen advarer en forsker om stor risiko for flere skandalesager som instruks - og minksagen, fordi embedsfolk ikke længere tør sige deres minister imod.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:25
    Slotsholmen

    Regeringens hemmelige klimaplan for landbruget

    Hvorfor må vi ikke få at vide, hvordan regeringen vil reducere landbrugets CO2-udslip? Det spørger Issa Mahmoud Jeppesen fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn om i Slotsholmen. Regeringen har nemlig valgt at hemmeligholde sit færdige udspil på området. Statsministerens departementschef har enorm magt og indflydelse på regeringens håndtering af corona, viser en ny rapport. Tidligere departementschef Peter Loft kalder det i Slotsholmrn for en nyskabelse, at magten er blevet så centraliseret i statsministeriet. Hvordan kan Dansk Folkepartis Christian Langballe være en af de politisk udpegede dommere i rigsretssagen mod Inger Støjberg, når han på forhånd mener, hun er uskyldig. Det svarer partiet næstformand og jurist Morten Messerschmidt på. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:51
    Slotsholmen

    Hvad skal konservativ fremgang bruges til?

    Mens Venstre har haft travlt med at håndtere rigsretssag og valg af ny næstformand, er de Konservative steget i målingerne og i den seneste måling fra Epinion for DR, er partiet tæt på at være samme størrelse som Venstre. Hvad vil den Konservative formand Søren Pape Poulsen bruge fremgangen til, begynder han at drømme om statsministerposten og ser han det som en opgave at samle blå blok. Det spørger vi ham om i Slotsholmen. Da partierne blev enige om en milliarderstatning til minkavlerne. forlod Enhedslisten forhandlingslokalet, fordi de mente, at aftalen blev for dyr. Så gik SF med i aftalen. Det taler vi med SF's dyrevelfærdsordfører Carl Valentin om. Vi taler også med Jens Rohde, der tidligere på ugen forlod de Radikale på grund af politiske uenigheder på en række punkter. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:02
    Slotsholmen

    Farvel til Trump

    I denne uge har Donald Trump sagt farvel til Det Hvide Hus og vi har bedt udenrigsminister Jeppe Kofod se tilbage på de sidste fire år med Trump på præsidentposten. På søndag vælger Venstre ny næstformand, men samtidig er det et åbent spørgsmål, hvad den afgående næstformand Inger Støjberg pønser på. Vi spørger en tidligere rådgivere for partiet Venstre, hvilke muligheder hun har, hvis hun enten vælger at blive eller forlade partiet. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:35
    Slotsholmen

    Torsdag 14. jan. 2021

    Slotsholmen ser nærmere på de dilemmaer Socialdemokratiet og Venstre står overfor, når de skal afgøre, om de støtter en rigsretssag mod tidligere udlændinge - og integrationsminister Inger Støjberg. Det gør vi sammen med politisk kommentator Hans Engell og DR's politiske analytiker Jens Ringberg. De ser også på, hvilke aftryk en rigsretssag kan komme til at sætte på dansk politik. I sidste uge meddelte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han har oprettet et politisk netværk, der har blikket rettet mod samarbejde henover midten i dansk politik. Men er det en mission, der kan lykkes? Det spørger vi tidligere folketingspolitiker Gitte Seeberg om. Hun var i 2007 med til at danne partiet Ny Alliance, der også drømte om et samarbejde henover midten Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:00
    Slotsholmen

    Torsdag 7. jan. 2021

    Hvad betyder det for Venstre, at den tidligere næstformand står overfor en mulig Rigsretssag og den tidligere formand har forladt partiet? Det giver Jesper Kraft, tidligere rådgiver i Venstre og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg deres bud på. Der er besøg af højesteretspræsident Thomas Rørdam, der fortæller, hvordan en rigsretssag fungerer og så er der et kig i den politiske krystalkugle for 2021 med de to folketingsmedlemmer Zenia Stampe og Mette Thiesen. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:22
    Slotsholmen

    Året der gik: Højdepunkter fra et bizart og dramatisk år i politik

    Den ene sensationelle dagsorden efter den anden har fyldt overskrifterne det forgange år i dansk politik. Fra Me Too til mink og naturligvis corona. Issa Mahmoud Jeppesen disker op med Slotsholmens bedste interviews, snakke og analyser fra det skæbnesvangre år 2020. Mød blandt andre Lars Løkke Rasmussen, en coronaramt ex-minister og en sundhedsordfører, der er skeptisk overfor vaccinen. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:02
    Slotsholmen

    Støjberg på vippen. Truslen om rigsret sætter spor i dansk politik

    Hvad betyder det for Venstre, for dansk politik og for Inger Støjberg, at hun læner sig op af en rigsretssag efter hård kritik fra Instrukskommissionen? Få svaret i Slotsholmen, hvor Issa Mahmoud får besøg af politisk analytiker Jens Ringberg og politisk journalist Nicolas Nielsen, der har fulgt afhøringerne om Inger Støjbergs ulovlige instruks om asylpar fra første række i Instrukskommissionen. Mattias Tesfaye svarer på kritiske spørgsmål om den liste over muslimske lande, som han vil til at lave indvandrerstatistik om. Og så får du to politiske iagttageres vidt forskellige analyser af, om det er smart eller dumt af Venstre at stå udenfor en ny, stor aftale om dansk politi. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:13
    Slotsholmen

    DF's sundhedsordfører: Jeg står ikke forrest i køen til vaccine

    Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt kan godt forstå dem, der er skeptiske overfor en ny coronavaccine. Men undergraver hun dermed befolkningens vilje til at tage imod en vaccine, der skal redde liv og skaffe os af med restriktioner og påbud? Det spørgsmål stiller Issa Mahmoud Jeppesen i Slotsholmen. Du får også en analyse af, hvorfor vælgerne trods minkskandalen bliver hos Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:13
    Slotsholmen

    Skader Venstre corona-kampen med krav om second opinion?

    Bliver befolkningens tillid til corona-restriktionerne udhulet, når Venstre kræver, at eksperter skal udfordre sundhedsmyndighedernes anbefalinger? Det spørgsmål stiller Issa Mahmoud Jeppesen, når han får besøg af Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. Og så kommer tidligere minister Lars Christian Lilleholt i studiet og fortæller om at være så hårdt ramt af corona, at han frygtede for sit liv. Sidst i udsendelsen fortæller to sociologer, hvorfor de mener, at den bæredygtige stat er overlegen i forhold til både konkurrence- og velfærdsstaten. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:21
    Slotsholmen

    Massiv kritik af regeringens grønne kickstart

    Det er en ommer! Regeringens grønne skattereform bliver kritiseret af eksperter, erhvervsliv, støttepartier og opposition. Udspillet mangler den afgift på CO2, som er det mest effektive redskab, siger kritikkerne. Og det leverer alt for lidt CO2-reduktion, lyder det. Hvad siger skatteminister Morten Bødskov til kritikken? Få svaret, når Issa Mahmoud Jeppesen stiller ministeren de kritiske spørgsmål i Slotsholmen. Du får også analysen af Peter Kofods markante kritik af partitoppen i Dansk Folkeparti forud for partiet landsmøde. Og så giver en ekspert et indblik i, hvordan embedsværket arbejder, ovenpå kritikken af embedsfolks svigt i mink-skandalen. Vært er Issa Mahmoud Jeppesen

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Slotsholmen

    Mink presser regeringen trods minister-offer

    Fødevareminister Mogens Jensen er gået af, men presset på regeringen fortsætter i sagen om regeringens ulovlige ordre om at aflive alle mink i Danmark. De blå partier vil stille statsminister Mette Frederiksen til ansvar og forlanger en stor kommissionsundersøgelse af skandalen. Slotsholmens Issa Mahmoud Jeppesen udfordrer de politiske ledere af Enhedslisten og Radikale Venstre på, om de også er klar til at undersøge sagen til bunds. Og så svarer de politiske analytikere Thomas Funding og Jens Ringberg på, hvad minksagen kommer til at betyde for regeringen og dansk politik. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Slotsholmen

    Minister-Mogens hænger i en tynd tråd

    Enhedslisten overvejer at fyre Mogens Jensen som fødevareminister. Dermed kan hans håndtering af corona i mink og regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark uden lovhjemmel koste ham ministerbilen. Men tør Enhedslisten udløse regeringens hidtil største krise? Det spørger Issa Mahmoud Jeppesen Enhedslistens fødevareordfører Peder Hvelplund om i Slotsholmen. Og så svarer bogaktuelle Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti på, hvordan man kan tale den jævne danskers sag, når man slår om sig med citater af Montesquieu, Tocqueville og andre franske teoretikere. Vært er Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:07
    Slotsholmen

    Corona i danske mink truer verden

    Allerede midt i oktober advarede eksperter om, at corona hos danske mink muterede, så en kommende vaccine ikke ville beskytte mod den. Det kunne starte en ny pandemi blandt mennesker verden over. Men der gik tre uger, før regeringen besluttede at alle danske mink skal aflives. Hvorfor greb regeringen ikke ind før? Og hvad stiller vi op nu? Det er tema i Slotsholmen, hvor vært Issa Mahmoud Jeppesen også har besøg af to tidligere udenrigsministre, der fortæller, hvordan man forbereder sig, når USA vælger præsident. Og så spørger vi Sophie Hæstorp Andersen, hvorfor hun vil være Københavns overborgmester. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 53:53
    Slotsholmen

    Truer regeringens corona-håndtering demokratiet?

    Regeringen optræder magtfuldkommen og sætter reelt demokratiet ud af kraft. Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkepartis formand efter regeringens seneste udmelding om nye corona-restriktioner. Kristian Thulesen Dahl er gæst hos Issa Mahmoud Jeppesen i Slotsholmen og svarer på kritiske spørgsmål efter sit frontalangreb på regeringen. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige vil forsætte med at sige "god røv" til sine medarbejdere. Hun mener, at sexismedebatten er ude af proportioner. Hør hvorfor i Slotsholmen, der også kommer omkring en ny bog om danske statsministre gennem tiderne. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:06
    Slotsholmen

    21-årig ungdomspolitiker fik hovedrolle i Frank Jensens fald

    21-årige Cecilie Sværke Priess tog kampen op mod Københavns overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Frank Jensen. Få dage senere måtte han gå af. Slotsholmens Issa Mahmoud Jeppesen får besøg af ungdomspolitikeren fra Socialdemokratiet, der mistede tilliden til sin bykonge og partifælle efter en række krænkelsessager. Hun er del af den MeToo-bølge, der er i gang med at ændre spillereglerne i dansk politik. DR's politiske eksperter, Jens Ringberg og Christine Cordsen, kigger forbi og analyserer, hvad det kommer til at betyde. Og så spørger Slotsholmen Enhedslistens strateg Pelle Dragsted, hvad der skal til for at partiet vil vælte regeringen og udløse valg. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:04
    Slotsholmen

    Radikale Venstre smelter ned i magtkamp

    Den interne kamp i Radikale Venstre nåede nye højder i denne uge, da folketingsmedlem Ida Auken beskyldte den nye leder, Sofie Carsten Nielsen, for at skjule anklager mod forgængeren Morten Østergaard for at begå overgreb. Issa Mahmoud Jeppesen analyserer den betændte magtkamp i partiet i selskab med eksperter med insiderviden om Radikale Venstre. Socialdemokratiet er på vej med et lovforslag, der skal sikre, at asylansøgere i Danmark kan sendes til et land udenfor Europa og få deres ansøgning om asyl behandlet dér. Slotsholmen spørger partiets udlændingeordfører, om det overhovedet er realistisk. Og så ser programmet nærmere på sagen, hvor Udenrigspolitisk Nævn blev narret af russiske komikere, der beskyldte dem for at dyrke dyresex med skildpadder. Vært: Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 53:55
    Slotsholmen

    Sag om krænkelse skaber kæmpe krise i Radikale Venstre

    Morten Østergaard erkender befamling af Lotte Rod, går af som politisk leder og kaster partiet ud i stormvejr. Slotsholmens Issa Mahmoud Jeppesen har folk med indgående kendskab til Radikale Venstre i studiet, hvor han spørger dem, hvordan det kunne ske. Og søger svar på, hvad det betyder for Radikale Venstres fremtid, at partiets politiske leder er blevet den første i danmarkshistorien, der går af på grund af håndteringen af en krænkelsessag. Vært er Issa Mahmoud Jeppesen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 56:56
    Slotsholmen

    Statsminister Mette Frederiksen i krydsild

    Mette Frederiksen giver sit første store live-interview efter åbningstalen i Folketinget, når hun gæster P1. DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen og DR's politiske analytiker Jens Ringberg stiller de kritiske spørgsmål til statsministeren mindre end to timer efter, at hun har skudt en ny politisk sæson i gang med sin store tale i Folketinget. Lyt med, når P1 sender "Statsministeren Mette Frederiksen i krydsild".

    Nyheder & Aktualitet
  • 47:45
    Slotsholmen

    Statsministerens åbningstale

    Lyt med, når Mette Frederiksen skyder en ny politisk sæson i gang med statsministerens åbningstale i Folketinget. Mette Frederiksen fortæller, hvordan hun ser Danmark lige nu og giver et indblik i, hvad hun vil forsøge at gøre til de største dagsordener i den kommende tid, hvor der venter store politiske beslutninger om corona, klima og pension. P1 sender hele talen direkte.

    Nyheder & Aktualitet
  • 57:57
    Slotsholmen

    Højdramatisk politisk sæson skudt i gang

    Partiformænd kæmper for overlevelse og anseelse, corona-krisen truer, klimaet venter på handling og måske bliver det Arnes tur. Slotsholmen på P1 sender to timers direkte radio, inden statsminister Mette Frederiksen klokken 12 skyder et nyt, højdramatisk folketingsår i gang med sin åbningstale i Folketinget. Issa Mahmoud Jeppesen er værten, der klæder dig på til den politiske sæson med hjælp fra eksperter, analytikere, politikere i studiet på Christiansborg og reportere live fra parlamentsbygningens gange.

    Nyheder & Aktualitet
  • 50:10
    Slotsholmen

    Højdramatisk politisk sæson skudt i gang

    Partiformænd kæmper for overlevelse og anseelse, corona-krisen truer, klimaet venter på handling og måske bliver det Arnes tur. Slotsholmen på P1 sender to timers direkte radio, inden statsminister Mette Frederiksen klokken 12 skyder et nyt, højdramatisk folketingsår i gang med sin åbningstale i Folketinget. Issa Mahmoud Jeppesen er værten, der klæder dig på til den politiske sæson med hjælp fra eksperter, analytikere, politikere i studiet på Christiansborg og reportere live fra parlamentsbygningens gange.

    Nyheder & Aktualitet
  • 31:43
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Stram Kurs

    - giver svar på, hvad partiet står for, hvor det kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har partiformand Rasmus Paludan og spidskandidat for Stram Kurs i Nordsjællands Storkreds, Casper Hansen, i studiet. Med udgangspunkt i Stram Kurs ideologi og historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står Stram Kurs for? Hvad vil de, og hvad foreslår de?

    Nyheder & Aktualitet
  • 37:40
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Alternativet

    - giver svar på, hvad Alternativet står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har formand Uffe Elbæk og folketingskandidat Theresa Scavenius i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Alternativets historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 36:23
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Liberal Alliance

    - giver svar på, hvad Liberal Alliance står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har formand Anders Samuelsen og folketingsmedlem Laura Lindahl i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Liberal Alliances historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 37:40
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Klaus Riskær Pedersen

    - giver svar på, hvad Klaus Riskær Pedersens parti står for og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har partistifter Klaus Riskær Pedersen og folketingskandidat Martin Nordstjerne Rasmussen i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i dets korte historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 29:16
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Kristendemokraterne

    - giver svar på, hvad Kristendemokraterne står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har partiformand Stig Grenov og næstformand Isabella Arendt i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Kristendemokraternes historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Bugl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 35:54
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Nye Borgerlige

    - giver svar på, hvad de Nye Borgerlige står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har partiformand Pernille Vermund og Mikkel Bjørn Sørensen fra Nye Borgerliges Ungdom i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og korte historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 38:08
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: SF

    - giver svar på, hvad de SF står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har partiets tidligere formand Holger K. Nielsen og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i SF's historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 36:05
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Enhedslisten

    - giver svar på, hvad de Enhedslisten står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har folketingspolitikerne Pelle Dragsted og Rosa Lund i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Enhedslistens historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 36:47
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Det Radikale Venstre

    - giver svar på, hvad de radikale står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har politisk leder Morten Østergaard og Andreas Steenberg i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Radikale Venstres historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 37:43
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Det Konservative Folkeparti

    - giver svar på, hvad de Konservative står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har justitsminister Søren Pape Poulsen og gruppeformand Mette Abildgaard i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i de Konservatives historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 35:40
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Dansk Folkeparti

    - giver svar på, hvad de Dansk Folkeparti står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har tidligere partiformand Pia Kjærsgaard og retsordfører Peter Kofod i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Dansk Folkepartis historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 37:37
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Venstre

    - giver svar på, hvad Venstre står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og skatteminister Karsten Lauritzen i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Venstres historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil det, og hvad foreslår det? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet
  • 38:11
    Slotsholmen

    Partierne i Slotsholmen: Socialdemokratiet

    - giver svar på, hvad Socialdemokratiet står for, hvor partiet kommer fra, og hvad det går til valg på. Værterne Bjarne Steensbeck og Jens Ringberg har socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Peter Hummelgaard i studiet. Med udgangspunkt i partiets ideologi og afgørende begivenheder i Socialdemokratiets historie stiller værterne spørgsmålene: Hvad står partiet for i dag? Hvad vil de, og hvad foreslår de? Tilrettelagt af Thomas Buhl.

    Nyheder & Aktualitet