Supertanker
57:00

Jeg tænker, at jeg føler - Jeg føler, at jeg tænker

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I løbet af de seneste to år er søgningen mod anger management kurser steget med 86% og hos onlineportalen for samtaleterapi, GoMentor, er vredeshåndtering den 10. mest søgte problemstilling. Der er desuden øget fokus på depression og angst - i alle aldersgrupper. Vi kommer alle sammen i vores følelsers vold somme tider. Nogle gange er vi der længere end andre. Længere end vi bryder os om. Længere end vi kan håndtere. Og så reagerer vi udad med risiko for at såre andre. Og vi søger professionel hjælp som aldrig før. Men noget af det, vi synes at føle, er måske bare tanker. Tanker, som vi kan distancere os fra. Før vores adfærd tager form efter dem. Eller vores krop reagerer med fysisk ubehag eller sygdom. Medvirkende: Psykolog & ekstern lektor på KU, Neelaverny Maria Srisgandarajah. Filosof og skribent, Malene Trock Hempler. Tilrettelægger: Mathilde Sørensen. Vært & tilrettelægger: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 18. maj).