Supertanker: Vi lever, til vi bliver 1000 år! Tusind!! | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Sendetider

Næste udsendelse

P1, 23. nov. 2017 kl. 10:03

Supertanker: Vi lever, til vi bliver 1000 år! Tusind!!

Sendt første gang d.

I løbet af de seneste 100 år er gennemsnitslevealderen steget 25 år for os danskere. Og den sidde...

I løbet af de seneste 100 år er gennemsnitslevealderen steget 25 år for os danskere. Og den siddende regering vil gerne holde os på arbejdsmarkedet stadigt længere. En amerikansk gerontolog er sikker på, at det første menneske, der bliver 1000 år gammelt, er født. Så er det bl.a. spørgsmålene, hvad den fremtidige pensionsalder bliver, hvordan vores måde at opfatte tid bliver påvirket. Og ligesådan - ikke mindst - vores bekymringer for aldring, alderdom og død.
Medvirkende: Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d og direktør i Ensomme Gamles Værn. Anders Dræby, phd. og ekstern lektor i pædagogisk filosofi på DPU/Emdrup.
Tilrettelægger: Mathilde Sørensen.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 8. juni).

Mere Supertanker

Supertanker: Kommunalt valgklima

16. nov. 2017 kl. 10:03
Vejen er blevet til en flod, din kælder er blevet til en swimmingpool, om end vandet er kloakvand...
Vejen er blevet til en flod, din kælder er blevet til en swimmingpool, om end vandet er kloakvand, og der er dyr i, og din græsplæne er blevet til en sump, hvis ikke ligefrem en sø. I takt med stigende temperaturer, globalt, bliver det danske vejr vådere. Og vildere. Det er vi nødt til at tilpasse os, og det bliver en regional og kommunal opgave. Kloakudvidelser, kystsikring, terrænomlægning etc. etc. På tirsdag er der valg til regionsråd og kommuner, men det er som om klimadagsordenen ikke rigtigt har fundet plads i valgkampen. Og klimatilpasningen heller ikke. Supertanker ser på, hvad der skal til, hvad der bliver gjort, og hvad filosofien bag udviklingen er.
Medvirkende: Rolf Johnsen, Kontorchef i Region Midtjylland Regional Udvikling samt vandekspert. Stefan Gaarsmand Jacobsen, adjunkt i global historie, Roskilde Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Det splittede USA

9. nov. 2017 kl. 10:03
Donald Trump blev valgt for ét år siden. Verden stod op den 9. november 2016 til et valgresultat,...
Donald Trump blev valgt for ét år siden. Verden stod op den 9. november 2016 til et valgresultat, som kom bag på rigtigt mange, men som måske ikke burde komme bag på nogen. For efterhånden som støvet lagde sig, kunne man se et USA, der var enormt splittet. På sort-brun-hvid, mand-kvinde-trans, rig-fattig-middelklasse, land-by, kyststat-midtstat, kristen-muslim-ateist. Men måske har USA altid været splittet eller er aldrig rigtigt blevet samlet, for alvor. Måske er verdens demokratiske fyrtårn og teknologiske spydspids stadig et barn, der er ved at lære at (be)gå (sig) i verden. Det er trods alt kun 3-400 år gammelt, hvilken er ret lidt i forhold til mange andre områder af verdenssamfundet.
Medvirkende: Johannes Langkilde, nyhedsvært og tidligere USA-korrespondent i DR, samt forfatter, Christian Olaf Christiansen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Nye nyheder - med håb og bud på løsninger

2. nov. 2017 kl. 10:03
De nyheder, vi får præsenteret, præger den måde, vi opfatter verden omkring os.
Hvis vi hele tide...
De nyheder, vi får præsenteret, præger den måde, vi opfatter verden omkring os.
Hvis vi hele tiden får at vide, at vi står på randen af katastrofe, at der er krig og vold og ødelæggelse, og at politikerne ikke kan blive enige, har løjet eller misbrugt deres embede, så bliver vores opfattelse af den verden, vi lever i ikke særligt positiv. I september 2017 åbnede tidligere nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup det såkaldte "Constructive Institute" i Aarhus. Målet med instituttet er at ændre den globale nyhedsbevægelse i en ny retning i løbet af 5 år. En retning, hvor der udover fokus på konflikter og problemer, også fokuseres på håb, løsningsmuligheder og konstruktive input.
Medvirkende: Ulrik Haagerup, grundlægger og direktør, Constructive Institute. Lars Holmgaard Christensen, lektor i sociale medier, journalistik og strategisk kommunikation, Aalborg Universitet - København.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Filosofimodstanderen, Martin Luther

26. okt. 2017 kl. 10:03
På tirsdag 31. oktober er det 500 år siden, Luther bankede 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg...
På tirsdag 31. oktober er det 500 år siden, Luther bankede 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det var i 1517. Men den store reformator, grundlæggeren af protestantismen, Martin Luther, tordnede ikke bare mod den katolske kirke og afladshandlen - elsk Gud via stedfortræder, tal med Gud via stedfortræder. Han tordnede også mod filosofien. Fordi filosofien bygger på fornuften og kun fornuften. På tanken. Og dermed udelader den troen. Luther mente at filosofiens metafysik trak filosofien ud over det, den kan sige noget om, nemlig verden. Her gik det galt, mente Luther. Alt uden for verden måtte være tro; tro på Gud. Ikke desto mindre ligger mange af Luthers idéer til grund for store dele af den efterfølgende filosofi, bl.a. fordi Luther også var en rebel, der talte for den menneskelige frihed; den menneskelige autonomi.
Medvirkende: Bo Kristian Holm, lektor i Systematisk Teologi, Aarhus Universitet. Anders Moe Rasmussen, lektor i Filosofi, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Giv mig dit hjerte

19. okt. 2017 kl. 10:03
Ca. 400 mennesker i Danmark er på venteliste til et enten livsforlængende eller livsforbedrende o...
Ca. 400 mennesker i Danmark er på venteliste til et enten livsforlængende eller livsforbedrende organ. Erfaring og statistik viser, at ca. 30 af dem når at dø, inden de får den nødvendige transplantation. I Danmark skal man aktivt tilmelde sig donorregisteret for at ens organer kan gives videre - nogen vil sige, ens liv kan gives videre. Og der er mangel på organer; hjerter, lunger, nyrer, levere, hornhinder. Nogle mener, at alle pr. definition bør være donorer, og at man i modsætning til i dag aktivt skal melde fra, hvis man ikke ønsker sine organer anvendt til andre. Imens forskes der i brug af dyrehjerter til mennesker, kunstig fremstilling af organer, og i hvad markedsmekanismer gør ved organdonation (eller - handel). Og ved vores liv, hvis organhandel bliver givet frit.
Medvirkende: Peter Schøning, hjertetransplanteret, tidligere lærer og UU vejleder. Andreas Albertsen, phd. & post.doc i Statskundskab, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Vi anbefaler

Volmer, Vibe, verdenspremierer og nye versioner

Den unge cellist præsentere her P2-værten Mathias Hammer for sin yndlingsmusik og sig selv

De få kvindelige rollemodeller på toppen af dansk erhvervsliv gør mig tvivl, om jeg kan

Fire timer om teksterne, maskinen og forretningen Taylor Swift

Kvindefrigørelsens spæde start, kønssygdomme florerer og skaber debat om kønsrollerne

I 2011 finder Thomas en sammenkrøllet lap papir i sin lomme. Kvindelig telefonstønner står der