Supertanker: Alting går i ring

Sendt første gang d.

Foråret er over os. Efter det kommer sommer, så efterår og inden vi får set os om, er det vinter. De fire årstider er historien om en lang cyklisk bevægelse. Alting gentager sig. Det er et faktum, at de fleste af de erkendelser, vi gør os som mennesker, har været gjort før af andre mennesker. Men det cykliske er ikke ensbetydende med, at ingenting udvikler sig. Det gør det, men vores erkendelser af dem i eksistentielt perspektiv gør måske ikke.
Supertanker går i ring med det danske band, Nephew, der for nyligt udgav den anden af fire EP'er med fællestitlen "I Ring". Hver EP hylder én af de...

Foråret er over os. Efter det kommer sommer, så efterår og inden vi får set os om, er det vinter. De fire årstider er historien om en lang cyklisk bevægelse. Alting gentager sig. Det er et faktum, at de fleste af de erkendelser, vi gør os som mennesker, har været gjort før af andre mennesker. Men det cykliske er ikke ensbetydende med, at ingenting udvikler sig. Det gør det, men vores erkendelser af dem i eksistentielt perspektiv gør måske ikke.
Supertanker går i ring med det danske band, Nephew, der for nyligt udgav den anden af fire EP'er med fællestitlen "I Ring". Hver EP hylder én af de fire årstider.
Medvirkende:
Simon Kvamm, musiker og entertainer.
Søren Arnholt, musiker og projektleder.
Malene Trock Hempler, filosof.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Næste udsendelse

P1, 22. apr. 2019 kl. 11:03 - 11:58

Det vrimler med hadefulde udsagn på sociale medier, i kommentarspor på nettet, og senest satte det amerikanske midtvejsvalg nye harske rekorder. Trusler, dødsønsker, ringeagtende og nedsættende omskrivninger af befolkningsgrupper til skadedyr eller det der er værre. Og stille og roligt sniger de generaliserende, nedsættende og sårende vendinger sig også ind i danske politikeres og mediers sprog. Den tyske filolog, Viktor Klemperer, udgav i 1947 en analyse af Det Tredje Riges sprog, som viser, hvordan den sproglige stigmatisering kom til at legitimere ringeagt, dehumanisering, vold og drab. Danske Knud Lindholm Lau har for nylig skrevet en bog som påpeger lignende tendenser i det danske sprog i dag. Sprogspil og sproghandlinger, kalder man det, og det kan Wittgenstein, Searle og Habermas hjælpe os med at forstå konsekvenserne af. Medvirkende: Knud Lindholm Lau, forfatter, kommunikationsrådgiver, ekstern lektor ved SDU. Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 12. november 2018).

Mere Supertanker

Supertanker: Det er jo bare ord...

22. apr. 2019 kl. 11:03
0:55:54
Det vrimler med hadefulde udsagn på sociale medier, i kommentarspor på nettet, og senest satte det amerikanske midtvejsvalg nye harske rekorder. Trusler, dødsønsker, ringeagtende og nedsættende omskrivninger af befolkningsgrupper til skadedyr eller det der er værre. Og stille og roligt sniger de generaliserende, nedsættende og sårende vendinger sig også ind i danske politikeres og mediers sprog. Den tyske filolog, Viktor Klemperer, udgav i 1947 en analyse af Det Tredje Riges sprog, som viser,...
Det vrimler med hadefulde udsagn på sociale medier, i kommentarspor på nettet, og senest satte det amerikanske midtvejsvalg nye harske rekorder. Trusler, dødsønsker, ringeagtende og nedsættende omskrivninger af befolkningsgrupper til skadedyr eller det der er værre. Og stille og roligt sniger de generaliserende, nedsættende og sårende vendinger sig også ind i danske politikeres og mediers sprog. Den tyske filolog, Viktor Klemperer, udgav i 1947 en analyse af Det Tredje Riges sprog, som viser, hvordan den sproglige stigmatisering kom til at legitimere ringeagt, dehumanisering, vold og drab. Danske Knud Lindholm Lau har for nylig skrevet en bog som påpeger lignende tendenser i det danske sprog i dag. Sprogspil og sproghandlinger, kalder man det, og det kan Wittgenstein, Searle og Habermas hjælpe os med at forstå konsekvenserne af.
Medvirkende:
Knud Lindholm Lau, forfatter, kommunikationsrådgiver, ekstern lektor ved SDU.
Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 12. november 2018).

Supertanker: Meningen med livet - for en 12-tals elev

15. apr. 2019 kl. 11:03
0:56:03
Vi skal være noget. Vi skal blive til noget. Og det skal gerne være noget, som de andre synes er noget. Vi skal leve op ...! Og have 12 i det hele. Men alt for mange glemmer sig selv i den proces. Og får stress og angst af præstationspresset. Og det er bestemt ikke meningen med livet. Måske er det snarere at være nogen - ikke noget. Jakob Holm har skrevet en bog til sine døtre, "Meningen med Det Hele - om at være, elske og dø". En bog om hvordan eksistentialismen får det hele til at hænge sam...
Vi skal være noget. Vi skal blive til noget. Og det skal gerne være noget, som de andre synes er noget. Vi skal leve op ...! Og have 12 i det hele. Men alt for mange glemmer sig selv i den proces. Og får stress og angst af præstationspresset. Og det er bestemt ikke meningen med livet. Måske er det snarere at være nogen - ikke noget. Jakob Holm har skrevet en bog til sine døtre, "Meningen med Det Hele - om at være, elske og dø". En bog om hvordan eksistentialismen får det hele til at hænge sammen. Og give mening. Med hjælp fra bl.a. Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Camus, Beauvoir og Arendt.
Medvirkende:
Jakob Holm, litterat, forfatter, eksistentialist.
Mary Jean Moore, musiker, sanger.
Simon Schmidt, tilrettelægger.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 22. oktober 2018).

Supertanker: Det vi husker sammen

8. apr. 2019 kl. 11:03
0:55:35
Jeg kan huske præcis hvor jeg var, da jeg hørte, at Olof Palme var blevet skudt den 28/2 1986. Og da jeg hørte om angrebet på Twin Towers i New York den 11/9 2001. Dem der er ældre, husker hvor de var og hvad de lavede, da de hørte om attentatet på John F. Kennedy i 1963. Er man ældre endnu, er det f.eks. minder om verdenskrig og modstandskamp, der fylder.
Vi har alle sammen erindringer om ting og stemninger, vi har oplevet i livet. Og vi har en kollektiv hukommelse om specifikke episoder og...
Jeg kan huske præcis hvor jeg var, da jeg hørte, at Olof Palme var blevet skudt den 28/2 1986. Og da jeg hørte om angrebet på Twin Towers i New York den 11/9 2001. Dem der er ældre, husker hvor de var og hvad de lavede, da de hørte om attentatet på John F. Kennedy i 1963. Er man ældre endnu, er det f.eks. minder om verdenskrig og modstandskamp, der fylder.
Vi har alle sammen erindringer om ting og stemninger, vi har oplevet i livet. Og vi har en kollektiv hukommelse om specifikke episoder og perioder. Den 9. april flager vi på halv til minde om besættelsen af Danmark i 1940, og om en måned sætter vi lys i vindueskarmen til minde om befrielsen i 1945. Men hvad og hvem styrer det, vi husker? Hvem fortæller historien, og hvordan påvirker det vores hukommelse om begivenhederne?
Medvirkende:
Niels Wium Olesen, lektor i Historie, Aarhus Universitet.
Annette Bohn, lektor i Psykologi ved CON AMORE; Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Lost in translation

1. apr. 2019 kl. 11:03
0:55:59
Det er titlen på en kendt og smuk film om to amerikaneres tilfældige møde på et hotel i Tokyo, hvor de intet fatter af, hvad de lokale siger. Det er ikke os alle der kan læse bøger på japansk, engelsk, spansk eller islandsk. For slet ikke at tale om akkadisk - eller babylonsk ... som er det sprog, verdens ældste helteepos, Gilgamesh, er skrevet på. Heldigvis er der nogen, der kan de forskellige sprog og kan oversætte værkerne for os, der ikke kan. Men oversætterarbejde er ikke lige til. I all...
Det er titlen på en kendt og smuk film om to amerikaneres tilfældige møde på et hotel i Tokyo, hvor de intet fatter af, hvad de lokale siger. Det er ikke os alle der kan læse bøger på japansk, engelsk, spansk eller islandsk. For slet ikke at tale om akkadisk - eller babylonsk ... som er det sprog, verdens ældste helteepos, Gilgamesh, er skrevet på. Heldigvis er der nogen, der kan de forskellige sprog og kan oversætte værkerne for os, der ikke kan. Men oversætterarbejde er ikke lige til. I alle værker, også "almindelige" romaner, digte, drama osv. er der noget med afsender- og modtagerkultur, afsender- og modtagersprog, sprogets beskaffenhed og indhold. Og så skal oversætteren i gang med at træffe valg - vælge til og fra.
Medvirkende:
Morten Søndergaard, forfatter og oversætter.
Sophus Helle, phd. i litteratur, cand. mag i assyriologi, oversætter.
Erik Skyum Nielsen, litteraturhistoriker, lektor i Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Alle vi børn i klimabevægelsen

25. mar. 2019 kl. 11:03
0:55:57
"Skolstrejk for klimatet" stod der på Greta Thunbergs første skilt en fredag i august 2018, da den svenske skoleelev valgte at droppe skemaet og i stedet satte sig foran parlamentet i Stockholm. Siden bredte strejkerne sig, og vi fik #FridaysForFuture og skilte som fx "Er der en voksen tilstede?". Fredag den 15/3 2019 demonstrerede over 1 million børn på 2000 steder i 125 lande - på samme dag. For "hvorfor uddanne sig til en fremtid, hvis der ingen fremtid er?", spørger de unge demonstranter,...
"Skolstrejk for klimatet" stod der på Greta Thunbergs første skilt en fredag i august 2018, da den svenske skoleelev valgte at droppe skemaet og i stedet satte sig foran parlamentet i Stockholm. Siden bredte strejkerne sig, og vi fik #FridaysForFuture og skilte som fx "Er der en voksen tilstede?". Fredag den 15/3 2019 demonstrerede over 1 million børn på 2000 steder i 125 lande - på samme dag. For "hvorfor uddanne sig til en fremtid, hvis der ingen fremtid er?", spørger de unge demonstranter, som mener, at de voksne har svigtet klimadagsordenen og ladet stå til alt, alt for længe.
Er det fra børn og fulde folk, at vi er nødt til at høre sandheden? Og hvilken effekt får de omfattende opråb og demonstrationer?
Medvirkende:
Mikael Bellers Madsen, geograf og klimaaktivist og Laura Bellers Madsen, studerende og klimaaktivist (far og datter).
Simon Axø, idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole.
Vært: Carsten Ortmann.
0:30:44

Dansk-libaneser står bag helt nyt terrorvåben til Islamisk Stat

0:26:00

Kød eller ikke kød - vi prøver at finde hoved og hale i madkampen

0:27:06

Thomas og Susanne skal forsøge at leve med hinanden som eks'er

0:28:07

Sara frygter at hendes mors bipolare sindslidelse er arvelig

0:40:01

16-årige TopGunn løber rundt i røg og tåregas og Kidd er fængslet!

0:19:58

Hvorfor vil 24-årige Olcay giftes med sin kusine i Tyrkiet?