Supertanker: What a wonderful world?

Sendt første gang d.

Verden er fantastisk. Verden er af lave. Verden er vidunderlig og for underlig. Vi hører hele tiden om, at vi lever i den senmoderne tidsalder. Eller den postmoderne. Den antropocæne tidsalder. Og den postfaktuelle. Der bliver kastet betegnelser og karakteristikker rundt i en stadig strøm, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er hvad. Supertanker forsøger at sparke 2019 i gang med en guide til, hvad det egentlig er for en verden og en tid, vi lever i - måske endda med et bud på en samlet betegnelse.
Medvirkende:
Louise Byg Kongsholm, trendforsker, administrerende direktør, Pej...

Verden er fantastisk. Verden er af lave. Verden er vidunderlig og for underlig. Vi hører hele tiden om, at vi lever i den senmoderne tidsalder. Eller den postmoderne. Den antropocæne tidsalder. Og den postfaktuelle. Der bliver kastet betegnelser og karakteristikker rundt i en stadig strøm, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er hvad. Supertanker forsøger at sparke 2019 i gang med en guide til, hvad det egentlig er for en verden og en tid, vi lever i - måske endda med et bud på en samlet betegnelse.
Medvirkende:
Louise Byg Kongsholm, trendforsker, administrerende direktør, Pej Gruppen.
Anders Fogh Jensen, filosof og højskoleforstander, Vestjyllands Højskole.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Næste udsendelse

P1, 25. mar. 2019 kl. 11:03

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.

Mere Supertanker

Supertanker: Vi bliver overvåget - og pengene vælter ind

18. mar. 2019 kl. 11:03
0:55:59
Langt de fleste af os er på Facebook. Og bruger Google til at søge på internettet. Firmanavnet er sågar blevet til et verbum - at google er noget, vi alle gør. Og det har længe været kendt, at både de to tech-giganter og en række andre digitale tjenester høster vores personlige data og sælger dem videre til både annoncører og andre, langt mere dubiøse, foretagender. "En forretningsmodel - og en kæmpeindtjening - baseret på salg af menneskers fremtid", sådan formulerer den amerikanske filosof,...
Langt de fleste af os er på Facebook. Og bruger Google til at søge på internettet. Firmanavnet er sågar blevet til et verbum - at google er noget, vi alle gør. Og det har længe været kendt, at både de to tech-giganter og en række andre digitale tjenester høster vores personlige data og sælger dem videre til både annoncører og andre, langt mere dubiøse, foretagender. "En forretningsmodel - og en kæmpeindtjening - baseret på salg af menneskers fremtid", sådan formulerer den amerikanske filosof, Shoshana Zuboff, det i sin nye bog "Surveillance Capitalism" (Overvågningskapitalisme). Og Zuboff er ikke fru-hvem-som-helst - hendes betydning og vigtighed er blevet sammenlignet med tænkere som Karl Marx og Thomas Pikkety.
Medvirkende:
Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer på CBS.
Christian Wiese Svanberg, databeskyttelseschef i Rigspolitiet, tidl. Datatilsynet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Kan vi regne med tallene og matematikken?

11. mar. 2019 kl. 11:03
0:55:54
Næsten alt hvad vi ser, opfatter, måler og registrerer kan koges ind til tal. Tal, og de formler og mængder som de indgår i, udgør den mest stabile base, vi kender, for at opfatte verden og livet som noget, der har en bestemt værdi og stabilitet. Men måske er matematikken ikke altid den klippe, vi gerne vi have den til at være. Nyere tids matematik, dvs. ca. fra det 20. århundrede og fremefter, sår tvivl om matematikkens sikkerhed. Men hvis ikke matematikken er sikker, hvad er så?
Medvirkende...
Næsten alt hvad vi ser, opfatter, måler og registrerer kan koges ind til tal. Tal, og de formler og mængder som de indgår i, udgør den mest stabile base, vi kender, for at opfatte verden og livet som noget, der har en bestemt værdi og stabilitet. Men måske er matematikken ikke altid den klippe, vi gerne vi have den til at være. Nyere tids matematik, dvs. ca. fra det 20. århundrede og fremefter, sår tvivl om matematikkens sikkerhed. Men hvis ikke matematikken er sikker, hvad er så?
Medvirkende: Henrik Kragh Sørensen, professor MSO i Videnskabshistorie og videnskabsteori, institut for naturfagenes didaktik, KU. Simon Kristensen, lektor i Matematik, Aarhus Universitet.
Carsten Ortmann: Tilrettelægger og vært.

Supertanker: Jordan B. Peterson - den faderfigur, vi har savnet?

4. mar. 2019 kl. 11:03
0:55:59
"12 regler for livet - en modvægt til kaos" er den lokkende titel på en bestseller, som har fået enorm opmærksomhed over hele verden og på You Tube, Facebook osv. Manden bag er den canadiske psykolog og kulturkritiker Jordan B. Peterson, som er blevet udråbt til en faderfigur, som (især) de unge mænd har savnet, og som "har fået [deres] liv på ret køl". Men han bliver også beskrevet som reaktionær og farlig, fordi han er ved at vælte ligestilling og anden positiv historisk udvikling omkuld in...
"12 regler for livet - en modvægt til kaos" er den lokkende titel på en bestseller, som har fået enorm opmærksomhed over hele verden og på You Tube, Facebook osv. Manden bag er den canadiske psykolog og kulturkritiker Jordan B. Peterson, som er blevet udråbt til en faderfigur, som (især) de unge mænd har savnet, og som "har fået [deres] liv på ret køl". Men han bliver også beskrevet som reaktionær og farlig, fordi han er ved at vælte ligestilling og anden positiv historisk udvikling omkuld inden for f.eks. køn og race. "Lock up your sons" opfordrer kritikere, med henvisning til Petersons dårlige indflydelse på især unge mænd.
Supertanker undersøger Petersons udsagn og ikke mindst hvorfor han har fået den gennemslagskraft, han har.
Medvirkende: Ole Bjerg, lektor i Økonomi og Filosofi på CBS.
Marie Vejrup Nielsen, lektor i Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Nytter det med viden om viden?

25. feb. 2019 kl. 11:03
0:55:56
Faget videnskabsteori er kommet på skemaet i gymnasiet - eleverne skal undervises og eksamineres i den filosofiske disciplin, der handler om videnskabernes metoder, normer og baggrund.
Men gymnasielærerne er forvirrede. For hvordan gør man det, når der ikke er et facit, noget der kan måles, tælles og vejes. Det nye fag åbner, igen, for diskussionen om nytteværdi i uddannelsessystemet. For når der opstår forvirring i gymnasiet, hvordan forholder det sig så på universitetets humaniorauddannels...
Faget videnskabsteori er kommet på skemaet i gymnasiet - eleverne skal undervises og eksamineres i den filosofiske disciplin, der handler om videnskabernes metoder, normer og baggrund.
Men gymnasielærerne er forvirrede. For hvordan gør man det, når der ikke er et facit, noget der kan måles, tælles og vejes. Det nye fag åbner, igen, for diskussionen om nytteværdi i uddannelsessystemet. For når der opstår forvirring i gymnasiet, hvordan forholder det sig så på universitetets humaniorauddannelser? De kan jo heller ikke måles og vejes eller vise direkte anvendelighed i erhvervslivet. Måske har de bare ikke rigtig nogen nytteværdi, og hvad er så deres eksistensberettigelse?
Medvirkende:
Kristina Nørremark, lektor i engelsk, spansk og filosofi på Hasseris Gymnasium.
Daniel Blaabjerg-Zederkoff, idehistoriker, Aarhus Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Ekstremisterne slår til

18. feb. 2019 kl. 11:03
0:55:58
I 2017 var der flere terrorangreb i USA, som kunne tilskrives højreekstremisme, end der var angreb af venstreradikale og islamister tilsammen. Og den tendens er ikke begrænset til USA. Yderligtgående, og sommetider ekstreme, politisk ideologiske bevægelser vinder også frem i Europa, Sydamerika og Asien - bl.a. med folk som Orban, Erdogan og Maduro i spidsen. Tendensen er en del af en polariseret politisk virkelighed, hvor fronterne bliver trukket hårdt op, og hvor brug af vold ikke ligger fje...
I 2017 var der flere terrorangreb i USA, som kunne tilskrives højreekstremisme, end der var angreb af venstreradikale og islamister tilsammen. Og den tendens er ikke begrænset til USA. Yderligtgående, og sommetider ekstreme, politisk ideologiske bevægelser vinder også frem i Europa, Sydamerika og Asien - bl.a. med folk som Orban, Erdogan og Maduro i spidsen. Tendensen er en del af en polariseret politisk virkelighed, hvor fronterne bliver trukket hårdt op, og hvor brug af vold ikke ligger fjernt - heller ikke på venstrefløjen. Det er typisk mennesker, der føler sig marginaliserede, kørt ud på et sidespor og holdt nede af en elite, som de er stærkt uenige med. Nu kan det være nok, og vi er klar til at gå i kamp for vores synspunkter.
Medvirkende:
Michael Bang Petersen, professor i Statskundskab, AU.
Mikkel Thorup, professor i Idéhistorie, AU.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
0:06:44

Venskabstatovering - hvad holder længst, blæk eller venskab?

0:26:47

Skal din plakat op i København, så husk at spørge mafiaen først!

2:57:00

Der er søndagsslik til øregangen og skønt besøg af Josephin Bovién

0:37:21

En selvmordstruet kvinde udnyttes af psykologen hun betror sig til

0:48:29

En psykisk syg kvinde misbruges seksuelt under bæltefiksering

0:56:11

Vi hører børne MGP og ser på komikerens madvaner i Just Eat-appen